Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
407513Visninger
AA

134. Ubesvarede spørgsmål...

Mias synsvinkel:

Jeg vågnede stille og mærkede en hånd holde om min. Jeg åbnede træt mine øjne og opdagede, at jeg lå på Riget. Ja, det var ikke andet end få minutters kørsel fra Parken. Bordlampen var tændt og jeg opdagede, at selv om jeg var på enestue, så lå Justin med sit hoved på min dyne og det var ham der holdte mig i hånden. 

Han sad faktisk på en akavet måde og sov på mine ben. Jeg havde sindssygt ondt i maven. Det var slet ikke fedt overhovedet. Jeg rejste mig lettere op i sengen og rodede lidt på Justins Rolex for at se hvad klokken var. Den sagde næsten halv tre. Det måtte være om natten, siden der var mørkt. Jeg nussede ham lidt på hans kind og han begyndte at klø sig lidt.

"Justin?", hviskede jeg stille.

Han mumlede lidt og glippede med øjnene og rejste sig op at sidde. Han rystede let på hovedet og så hen på mig. Jeg smilte svagt. Han smilte selv svagt og rejste sig og omfavnede mig.

"Are you okay?", spurgte han stille i vores knus.

Jeg snøftede svagt og han trak sig ud af knuset og vi så på hinanden. Jeg nikkede svagt med et bedrøvet blik og så der efter ned i min dyne og jeg kneb en tåre.

"I think I lost the baby, Justin...", hulkede jeg stille og straks følte jeg hans arme om mig. 

"Tshyy, you do not have to explain anything...", svarede han stille i knuset og han nussede min ryg og kyssede mig i håret.

Jeg så op på ham og han gav mig straks et blidt kys.

"Would you please sit next to me?", hviskede jeg lettere grådkvalt.

Justin nikkede og jeg rykkede mig forsigtigt til den ene side og han smed sine Supras. Jeg lod mærke til at han var i sit koncerttøj fra da han optrådte med "Boyfriend" og "Baby". Blot havde han taget sin hvide tanktop på igen. Jeg løftede dynen og han smilte og gav mig et kys på kinden.

"Would you like to put a little, baby?", spurgte han stille.

Jeg nikkede og han lagde sin arm, så jeg kunne ligge på den. Jeg trykkede på betjeningen til sengen, så vi kom næsten helt ned at ligge. Justin kunne ikke lade være med at grine stille.

"I really hate hospitals...", grinte han stille og så på mig.

Jeg smilte svagt og kyssede blidt på hans næse. 

"I know you do, J...", hviskede jeg med et svagt smil.

"I have to admit that I found it rather strange that there appeared a brunette up instead of my blonde angel for the song "One Less Lonely Girl"? I didn't understand anything, so when I came out backstage, explained Scooter that you had taken back to the hotel because of severe headache.

- I respected that, of course, but when I was done with the show, then pulled Scooter me to the side and admitted that he had deliberately not telling the whole truth about you, just so I could concentrate about the concert without worries. Well, I was gonna get pretty mad at Scooter for a short while and he understood me too, but I did not hesitate to go for you.

- Sofie explained to me what had happened. I can't comprehend that there are so cold and malicious people, it had certainly not have been fun for you baby. I knew nothing about it?", forklarede han stille.

Jeg nikkede og følte flere tårer rende ned på Justins arm. Justin smilte bedrøvet og tørrede mine øjne.

"Please don't cry baby, or I will cry too...", snøftede han.

Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage og jeg lagde min arm om ham, og sammen lå vi bare og græd stille til vi begge nok faldt i søvn.....

~

Justins synsvinkel:

Jeg vågnede lettere radbrækket i kroppen. Jeg kunne godt have brugt en ordenlig seng, men alt for at gøre min pige tilfreds. Jeg måtte da indrømme, at jeg var mere glad for at jeg havde fået lov til at ligge ved siden af hende i stedet for at sidde op og sove op ad Mias skød.

Jeg gabte træt og desværre var de planer jeg havde for Mia i aftes gået i vasken på grund af alt det der var sket. Det var ikke fedt, så jeg måtte blot rykke de planer, for jeg havde ikke planer om at gøre det nu. Det ville være for underligt for mig at gøre på et skide hospital. Ikke så romantisk efter mit hoved.

Jeg lå og betragtede hende. Hun lå med ansigtet mod mig og lå stadigt på min arm, der faktisk følte pæn kold og den sov for et godt ord. Ikke vildt fedt. Jeg blev nød til at fjerne min arm, så jeg møvede mig stille væk fra hende. Hun sov blot videre med et svagt smil på læben.

Jeg rejste mig op og smilte et øjeblik over hvor sød hun så ud. Jeg rystede og masserede min venstre arm der sov og prikkede. Det var pænt ubehageligt faktisk. Hadede når den slags skete, men det kunne umuligt sammenlignes med den smerte min elskede måtte gennemgå i øjeblikket.

Jeg tog mine Supras på igen og gik ud på badeværelset, der stank af sprit og sterilitet. Havde jeg nævnt noget om, at jeg bare hadede hospitaler? Jeg tændte for hanen og drak lidt af den lange og meget tynde vandstråle. Pokkers vandbesparelse! Jeg proppede noget vand i ansigtet og håret, blot for at blive frisket en anelse op og kørte mine hænder gennem håret, blot for at få det til at sidde den anelse det kunne.

Jeg følte mig langtfra frisk af den grund. Jeg kunne virkelig godt dyrke et bad. Jeg stank af en blanding af sved, lugten af røgmaskinerne fra scenen og med den blanding sammen med hospitalets lugt, gjorde det bestemt ikke bedre.

Jeg sukkede og gik ud af badeværelset igen og betragtede Mia, der stadig lå og sov. Jeg besluttede mig for at gå lidt ud på gangen.

Tjekkede på mit Rolex, at klokken var ved at være 8 om morgenen. Det virkede også til at personalet for deres dagvagter var dukket op. Jeg fulgte duften af kaffe, for lige der måtte jeg indrømme, at min krop skreg efter noget opkvikkende.

Jeg mødte nogle sygeplejersker, der smilte lettere flirtende da de så mig. Jeg kom hen til deres personalekontor, hvor de åbenbart sad og holdte morgenmøde ville jeg tro? Jeg stak hovedet ind til dem og fik straks alles opmærksomhed. De fniste alle sammen, ja selv de gamle damer. Pænt utroligt.

"Good morning Justin!", sagde de alle i kor og fniste.

Jeg rødmede svagt. Følte mig sjovt nok lettere genert.

"Good morning ladies. I smell your delicious coffee from the kitchen, is it okay if I take a cup and of course also to Kenny?", spurgte jeg med et smil.

Flere af sygeplejerskerne fniste og én rejste sig og kom hen til mig. Hun kom ud i gangen.

"It's perfectly okay Justin. Is Mia woken?", spurgte sygeplejersken mig. Jeg smilte svagt og rystede på hovedet.

"No, she's still sleeping.", svarede jeg og fulgte efter sygeplejersken hen til køkkenet.

Hun nikkede og hældte den nybryggede kaffe op i en kaffekande.

Jeg så på sygeplejersken med et bedrøvet smil.

"How good odds have Mia's embryo to survive?", spurgte jeg stille.

Sygeplejersken rystede på hovedet.

"I do not know Justin? Mia had lost a lot of blood yesterday, but it stopped and what we know of, so it does not look like she has lost her fetus yet, but we must first have looked at her before we know if she is doing a miscarriage. I am truly sorry, but I can't mention more at this time...", forklarede hun.

Jeg nikkede blot men sagde ikke noget. Hun så medfølende på mig og gnubbede mig let på min overarm før hun efterlod mig igen. Jeg snøftede svagt og tørrede mine øjne. 

"Are you okay?", hørte jeg en velkendt stemme spørge mig og jeg så på ham og rystede svagt på hovedet.

Kenny omfavnede mig i et knus og klappede mig på ryggen.

"Everything you and Mia can do right now is to pray to God for help...", forklarede han stille.

Jeg nikkede lettere snøftende og trak mig ud af knuset. Han smilte forsigtigt og så hurtigt hen på kaffemaskinen.

"It smells good.", grinte han smørret, og jeg vidste at det udelukkende var for at få mig i bedre humør.

Jeg grinte svagt og langede ud efter den ene kop kaffe og rakte ham den. Han smilte og nikkede.

"Thank you. Lets go out in the cafe and drink the coffee there.", forklarede han.

Jeg nikkede og tog min egen kop med mig og vi gik ud og satte os ved et af bordene. Der sad kun en gravid dame i et sted i fyrretyvende ville jeg tro og højest sandssynligt hendes mand, der sad over for hende med ryggen til.

Damen gloede lidt undersøgende på mig, men sagde ikke noget. Blot nikkede jeg kort til hende, inden jeg satte mig med ryggen til og Kenny satte sig over for mig. Jeg sukkede svagt og tænkte meget på Mias mulige abort. Det var faktisk ikke sjovt at tænke på. Jeg havde ellers vænnet mig til tanken om at jeg skulle være far, men måske det slet ikke forholdte sig sådan alligevel.

"Excuse me?", hørte jeg pludseligt en kvindestemme bag mig og sekunder efter stod den gravide kvinde næsten ved siden af mig. Jeg så op og smilte svagt til hende. Hun grinte svagt.

"Aren't you that pop-prince, Justin Bieber?", spurgte hun med et lille smil.

Jeg tog en slurk af min kaffe og stilte koppen på bordet og nikkede med et lille smil. Hun smilte stort.

"I knew you were him.", fniste hun som en eller anden lille skolepige.

Jeg grinte smørret.  Kenny sad blot og grinte lydløst mens han rystede opgivende på hovedet.

"Can I ask why you are here? I could hear you faintly last night. It sounded like you gave a great concert!", grinte damen.

Jeg smilte svagt og nikkede og hendes mand kom hen og stilte sig ved siden af hende. Jeg havde egentligt ikke lyst til at fortælle omverdenen om min kæreste og hendes graviditet, altså hvis hun stadigt var gravid? Jeg sukkede tungt.

"Oh, maybe I shouldn't have asked? No, of course not concern me. I was just wondering, since you and the gentleman who sits here on the gynecological department?", spurgte hun yderligere. Jeg sukkede og kiggede ned i bordet.

"I am truly sorry, but Justin don't want to explain why, as with all respect.", forklarede Kenny dem og så indgående på parret. Damen nikkede.

"Of course I understand. Nor was it meant that I vill pry into his private affairs. I am truly sorry.", forklarede damen.

Jeg så slet ikke på hende eller manden, men jeg lod mærke til at de gik ud af caféen stille og roligt. Jeg så op på Kenny og smilte svagt.

"Thanks Kenny...", takkede jeg nærmest hviskende. Kenny nikkede med et blink med øjet.

"It's perfectly okay Justin, just concentrate on your coffee, then everything will hopefully work out fine.", svarede Kenny med et lille smil. Jeg nikkede med et forsigtigt smil. 

"Justin?", kom det fra selvsamme sygeplejerske fra før. Jeg så på hende med et svagt smil.

"Yeah?", spurgte jeg forsigtigt. Hun smilte.

"Mia is asking for you.", svarede hun.

Jeg nikkede med et smil og drak resten af min kaffe og rejste mig. Kenny blev siddende.

"I want to watch TV while you're at Mia.", forklarede Kenny.

Jeg nikkede med et smil og gav ham et hurtigt håndklask. 

Jeg begav mig hen til Mia. Døren var svagt på klem og jeg bankede på døren, blot for at høre hendes stemme, selv om hun gemte sig inde på værelset bag en stor væg.

"Ja?", svarede hun.

Jeg smilte smørret og lukkede døren. Heldigvis var det 'Ja' på dansk, da til at forstå. Hun smilte stort, da hun så mig og selvfølgelig smittede hendes smil som altid. 

"Hey baby. Did you sleep well?", spurgte jeg med et smil og gik hen og gav hende et lille kys på munden.

Jeg trak mig væk sekunder efter. Hun smilte og nikkede.

"Do you still have pains?", spurgte jeg med et svagt smil. Hun smilte svagt.

"Only a little. The nurse just gave me some painkillers...", svarede Mia stille.

Jeg nikkede og satte mig på hendes sengekant og greb fat om hendes hånd. Jeg så en enkelt tåre rende ned ad hendes kind. Jeg smilte svagt og kyssede hendes tåre væk.

"Don't you worry baby, everything's gonna be alright no matter what...", sagde jeg stille til hende.

Hun nikkede med et svagt smil og kiggede et øjeblik hen på vinduet. Man kunne ikke ligefrem se det mest spændende herfra. 

"What if I had a miscarriage? Do you think it was fate that would that we probably shouldn't have the child anyway?", spurgte hun stille, mens hendes blik stadigt var rettet mod vinduet.

Jeg sank lidt med hovedet og slap ikke min hånd om hendes. Jeg rystede stille på hovedet.

"Don't say this baby. It was hardly a fate that would want you to be kicked in the stomach by a deranged girl who apparently thought it was absolutely its right to do something grotesquely. I don't understand that there are so insensiti people in this world? 

- What the hell gets that girl to believe that what she did was perfectly okay? I'm really angry and disappointed that anyone could do something like that and then on top of that to one of my appearances? Was she even a true Belieber?", forklarede jeg med et spørgsmål.

Hun vendte sin opmærksomhed på mig med et suk og omfavnede mig ved at ligge sit hoved på min skulder. Jeg aede hendes ryg.

"There are so many unanswered questions J, maybe we should just let it go and look forward along instead?", svarede hun stille.

Jeg sukkede hårdt og nikkede og nussede hende i nakken.

"Yeah, I think you're right baby...", svarede jeg stille.
 

"Will you pray with me J?", spurgte hun stille i knuset. Det skulle hun ikke sige to gange.
"Dear Lord..........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...