Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
409023Visninger
AA

83. Trusler!

Mias synsvinkel:

Jeg var i chok! Hvem i alverden kunne finde på at sende sådan noget til mig? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre? Politiet kunne garanteret ikke hjælpe, da der hverken var afsenderadresse eller navn i brevet og brevet var maskinskrevet, så der kunne hverken gøres fra eller til. Jeg sukkede over brevet. Jeg vidste ikke om jeg kunne tillade mig, at sige det til Justin.

Jeg havde seriøst ikke lyst til at bekymre ham yderligere. Jeg fandt frem til, at jeg blot ville glemme alt om det brev. Altså så længe det var én fra Amerika, så kunne der vel ikke ske det store ved det, eller kunne der?

Jeg sukkede dybt og hoppede i mine flade vinterstøvler og tog min frakke, halstørklæde og min skønne vamsede strikhue på. Tog min taske over skulderen og vanterne i hånden, løb ud og smækkede døren. Nåede ud af opgangen og en bidende januar kulde mødte mig. Jeg smed min taske i cykelkurven og låste min cykel op. Da jeg skulle til at cykle af sted blev jeg grimt overrasket af flere hårde snebolde.

"Din mær! Du skal kraftedeme lade Justin og Selena være! Du har ødelagt et smukt forhold. Tænk at du kan kalde dig Belieber? SKAM dig!", kom det et stykke fra mig.

Jeg vendte mig mod dem.

"Jeg melder jer til politiet!", råbte jeg frustreret og kunne mærke gråden overmande mig.

Jeg som ellers skulle hen til designskolen, endte med at stikke i rend op ad trappen og løb ind i min lejlighed og smækkede døren efter mig. Jeg smed mig ned i sengen og hulkede af gråd. Jeg var virkelig bange. Nu vidste de danske Beliebers hvor jeg boede. Jeg hulkede og rystede i kroppen af skræk. Det brev jeg havde modtaget fra Amerika var åbenbart ikke det rene vand. Nogen der kendte mig eller kendte til mig, havde afsløret hvor jeg havde adresse.

Alt var blevet værre. Jeg turde ikke vove mig ud for døren nu. Nok var det bare snebolde, der var tyret efter mig, men de trusler pigerne var kommet med borede sig ind i marv og ben på mig. Jeg var virkelig bange. Jeg fik styret det værste af min gråd og besluttede mig for at ringe til Justin. Trusler eller ej, jeg kunne ikke skjule så grumme ting for ham. Han fortjente at få det af vide. Jeg fandt hurtigt hans kontakt og ringede ham op. Vel vidende at han var i Denver og sikkert sov, så prøvede jeg alligevel.

"Duuut.. duuut... duuut... duuut.. du...."

"Ya?", kom det fra en træt Justin. Jeg græd og snøftede.

"Baby? Are you alright?", spurgte han pludseligt med en bekymret mine. Jeg hulkede.

"No Justin! Everything is badly wrong...", græd jeg.

"Oh no, what's wrong, baby?", spurgte han bekymret.

Jeg havde det virkelig skidt indvendigt. Jeg vidste dårligt hvor jeg skulle begynde. Jeg hulkede endnu mere end før.

"Nooo!", kom det pludseligt fra ham.

"Do not tell me you're breaking up with me anyway?", begyndte Justin pludseligt at hulke. Jeg hulkede.

"No J, but sometimes I think it would have been the best thing to do...", græd jeg.

"HOW CAN YOU SAY THAT?!", skreg Justin frustreret i røret, så jeg bare hulkede endnu mere.

"Are you breaking up with me? Is that what you are trying to tell me?", hulkede han i den anden ende.

"No of course not - I love you Justin - Believe me!", hulkede jeg.

Der blev stille et øjeblik i den anden ende. Alt hvad jeg hørte, var at han græd.

"Promise me never to say that kind again, if you do not mean it baby, I think we have it hard enough already. We fight well as to our relationship should work out fine. Sorry I yelled at you, but when you say so, you're doing me so scared, angry and unhappy - say never such more. Promise me, baby?", snøftede han stille. Jeg snøftede selv.

"I promise you, J...", svarede jeg stille.

Der blev stille et øjeblik i den anden ende.

"So what was the problem, since you are so unhappy baby?", spurgte han stille.

Jeg fik en klump i halsen. Jeg følte ikke at jeg kunne sige det alligevel. Jeg var bange for hans reaktion. Jeg sukkede skrækslagent.

"Nothing...", fik jeg fremstammet grådkvalt.

Jeg hørte et opgivende suk i den anden ende.

"Baby?", startede han ud med et bekymret suk. "It's not the truth. Then you haven't called that way? There's something else, baby I can feel it on you...", tilføjede han skarpt med et dybt suk. J

eg rystede stadigt af skræk. Jeg ønskede så meget at han nu sad og og holdte om mig, så jeg kunne ryste skrækken ad mig.

"I...I.. I just miss you Justin...", hulkede jeg.

Jeg savnede ham virkelig, men jeg kunne ikke få mig selv til at afsløre hvad der virkelig var galt. Han sukkede stille.

"And I miss you baby. Every second - You know that? Was that all you would tell me?", spurgte han stille.

Jeg rystede kraftigt på hovedet, men modsagde mig selv.

"Yes, that's all. I miss you like crazy...", svarede jeg yderligere.

"Aww baby. I miss you too. Wish you were here with me in bed. I would put you and hold you so that you would feel safe and secure forever...", svarede han med et lille kærligt grin.

Jeg grinte svagt med, men med en masse tårer rendende ned ad mine kinder. Alt det han sagde, ønskede jeg inderligt. Jeg var bange og skrækslagen. Jeg holdte mig for munden, så mine hulk ikke skulle afsløres over for Justin.

"Are you there baby?", spurgte han yderligere, eftersom jeg ikke havde svaret ham.

Jeg tog chancen uden at hulke.

"Yes I'm still here...", kom jeg med en grådkvalt stemme.

Desværre for mig afslørede den straks sig selv. Jeg hørte igen et suk.

"Baby, you are still crying, is everything so hard for you? I told you that you are welcome to join me on my touring anytime you want?", sagde Justin i en bestemt tone.

Jeg kunne ikke. Jeg var jo blevet truet med, at hvis jeg ikke holdte mig væk fra ham, så blev det værst for mig selv.

"I can't...", svarede jeg grådkvalt. Justin sukkede dybt.

"You can't or you won't?", spurgte han med et dybt suk. Jeg snøftede voldsomt.

"I would really like Justin, but I can't...", snøftede jeg voldsomt.

"Hmm, is it because of your studies at design school. Are they the ones holding you back?", spurgte han med et suk. Jeg begyndte at hulke igen.

"Yes!", svarede jeg grådkvalt, selv om det ikke var skolen der holdte mig tilbage.

"Damn it Mia! You confuses me. Want to see me or not?", kom han med et mindre frustreret suk.

Jeg tørrede mine kinder med min langærmet sweat-shirt. Ja, ærmet var fyldt med sorte pletter på grund min udtværede mascara.

"I really want to see you, you know that...", svarede jeg lettere snøftende. Han sukkede dybt.

"Then what is stopping you so, baby? I miss you and you miss me. Why should we run around and be damn unhappy separately, when else we can be happy together? Does not that sound quite logical?", spurgte han bestemt.

Denne gang nikkede jeg grædende.

"Yes, you're right, I come...", svarede jeg med små snøft.

"What did you say baby?  Repeat just thank you.", grinte Justin.

Jeg kunne ikke lade være med at grine akavet med små snøft efter mig.

"I'm coming.", gentog jeg med et grin.

"What?", spurgte han drillende. Jeg grinte.

"I'M COMING!", råbte jeg med et grin. Justin grinte smørret.

"Well, that was it you said?", grinte han.

Jeg kunne ikke lade være med at grine. Endelig var jeg i godt humør igen på grund af min dejlige hemmelige kæreste. Jeg satsede stort her. Forhåbentligt ville truslerne stoppe.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...