Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
410548Visninger
AA

161. Selvlede...

Mias synsvinkel:

"Haha Mia, du har seriøst alt for lidt at lave!"

Sofie var flad af grin. Jeg så med et sarkastisk smil på hende. 

"Og det skulle komme fra dig? Du er endelig færdiguddannet og alligevel har du ikke fået dig et arbejde og kommet på kontanthjælp. Hvad fanden sker der for det?", kom det måske om noget lidt på en flabet måde fra mig.

Jeg ville absolut ikke træde i det, men Sofie havde ligesom formået at færdiguddanne sig som designer og så havde hun slet ikke slået til med at ansøge rundt omkring. Jeg forstod hende virkelig ikke? Sofie sukkede og flyttede blikket fra nisseudstillingen og så på mig og trak på skuldrene.

"Der er en grund til at jeg ikke er kommet videre smukke...", sukkede hun og hun slog blikket ned. Jeg skrævede til hende.

"Hvad nu da?", spurgte jeg forsigtigt.

Sofie sukkede og stilte sig ved siden af barnevognen og stod og lavede skøre ansigter til Josephine et øjeblik inden hun så med et trist udtryk på mig.

"Mia... Jeg er...", svarede hun stille.

Jeg så spørgende på hende.

"Ja?", spurgte jeg nysgerrigt.

"Mia, jeg er to en halv måned henne og jeg har fået tidlig bækkenløsning, der er så slemt, at jeg ikke ville kunne magte et arbejde lige nu...", forklarede hun med et usikkert smil. Jeg måbede.

"WHAT? Er du gravid? Hvorfor har du ikke sagt noget til mig?", spurgte jeg målløs.

Sofie smilte svagt og trak på skuldrene.

"Fordi jeg ligesom mente, at du rendte rundt med dine egne problemer og du havde så mange nerver på med din daværende forestående fødsel. Du havde ligesom nok i dine egne ting, så jeg lod være med at fortælle det.", forklarede Sofie med et svagt smil. 

"Wow, virkede det virkelig sådan? Smukke altså, det kan godt være at jeg har mange problemer jeg kæmper med, men sødeste, du er min allerbedste veninde og det er altså meningen, at vi skal kunne komme til hinanden uanset hvad det er vi har på hjertet. Jeg vil altid være der for dig, det skal du vide!", svarede jeg med et kærligt smil.

Sofie nikkede med et forlegent smil.

"Okay, jeg anede ikke at du havde det sådan Mia? Jeg har åbenbart taget fejl af dig? Tænk, at jeg ligesom er din veninde og jeg så fejlvurderer dig. Mega flovt faktisk!", svarede hun.

Jeg grinte smørret og trak hende ind i et kram.

"Årh hold op smukke, det går nok?", grinte jeg og kyssede hende på kinden og slap hende. Hun fniste.

"Du er også så overbærende Mia!", grinte hun. Jeg nikkede.

"Ja, på visse punkter, men jeg har nu mine grænser!", svarede jeg med et svagt smil og tænkte irriterende nok på Justins utroskab, som jeg havde så svært ved at tilgive.

Det var en evig kamp for mig at skulle vurdere hvor vidt jeg skulle tilgive ham eller ej. Jeg savnede ham meget, men jeg ville heller ikke være den svage her. Han skulle lære og forstå hvor vigtigt det var, at man kunne stole på hinanden og at det ikke bare var okay, at være utro. Yup, jeg ved det, det lød så ærke-dumt ikke?

Jeg havde ligesom bedrevet utroskab med Justin mod Selena, så var jeg bedre selv? Nej, var jeg nok ikke, men ikke des mindre, så ønskede jeg at jeg kunne stole på Justin og at vi kunne have et forhold uden utroskab. Det var vel ikke for meget forlangt? 

Vi begav os udenfor den store hal med juleudstillingen og gik mod det hyggelige stræde med alle juleboderne. Ægte dansk julehygge i Tivoli. Var der noget bedre end det? Altså når vi snakkede om julen?

"Glæder du dig ikke til i nat?", grinte Sofie smørret.

Jeg så undrende på hende.

"I nat? Hvad sker der i nat?", spurgte jeg undrende.

Sofie grinte og puffede let til mig.

"Tosse, det ved du da godt? Der udkommer All That Matters videoen!", grinte hun.

Jeg rynkede på næsen.

"Nå!", svarede jeg bare fuldkommen ligeglad.

Jo jo, jeg havde sådan set godt været klar over at den ville udkomme i nat, men bare tanken om den strigle der var med i videoen. Jo tak, hende havde jeg ikke glemt, Cailin Russo!

"Sig mig, glæder du dig slet ikke?", spurgte Sofie målløs.

Vi standsede op og jeg så på hende.

"Det er svært at glæde sig over noget, som allerede er ødelagt på forhånd!", svarede jeg med et hårdt suk.

Sofie så spørgende på mig.

"Ødelagt? Jamen er du da ikke Belieber længere?", spurgte hun undrende.

Jeg kunne ikke lade være med at grine sarkastisk. 

"Haha jo jeg er da så, men jeg må ærligt indrømme at hende Cailin får mine røde lys til at blinke. Hun var virkelig ikke noget at råbe hurra for!", svarede jeg med et stramt smil.

Sofie grinte akavet.

"Cailin? hvem er hun?", spurgte Sofie nysgerrigt. Jeg smilte irritabelt.

"Hun er pigen i Justins video, virkelig en strigle!", svarede jeg med en stram mine. Sofie grinte svagt.

"Er hun virkelig så slem?", grinte Sofie.

Jeg smilte sarkastisk og nikkede kraftigt.

"Oh yeah, hvis du selv havde haft muligheden for at hilse på hende, så er jeg så sikker på at du havde givet en småkage i hendes yndige dukkefjæs! Seriøst Sofie, den tøs udstrålede narrestreger big time! Tænk sig, hun stod og hang på Justin og flirtede med ham, selv om jeg og han stod og snakkede om private ting. Hun var virkelig irriterende! Jeg kan slet ikke lide hende!", forklarede jeg med et stramt smil. Sofie smilte usikkert.

"Men du og Justin er jo ikke sammen mere?", spurgte Sofie med et svævende spørgsmål. Jeg nikkede.

"I know, men derfor så kan man sgu da ikke være så blond ikke at fatte, at man altså ikke bryder ind mellem et par eller eks-kærester om man vil det og så ligefrem står og flirter vildt med den ene part, selv om den anden part er til stede lige foran og ja, jeg ved godt at både du og jeg er blondiner, men Cailin her, hun bad seriøst om grovfilen!", forklarede jeg med et stramt smil. Sofie smilte svagt.

"Slog du hende så?", spurgte hun. Jeg grinte sarkastisk.

"Haha nej, jeg har min ære i behold og du kender mig smukke, jeg har aldrig slået nogen som helst i hele mit liv, altså hvis man ser bort fra min lillebror Jonas?", grinte jeg smørret.

Sofie nikkede med et grin.

"Ja netop smukke!", grinte Sofie.........

~

Justins synsvinkel:

Jeg var i nederen humør, VIRKELIG nederen humør!

"Get up JB!", stod Lil' Za og puffede med foden til min fod på gulvet.

Yup, jeg var nærmest ligeglad med hvor pokker jeg lå henne. Jeg var så deprimeret og langt nede, at jeg ikke orkede meget mere efterhånden. Sorgerne fyldte mit indre.

"I don't want to live...", mumlede jeg deprimeret med ansigtet nede i gulvet.

"Bullshit JB! Now get up! We gotta cheer you up! There's this cool club we ne......", forklarede Lil' Za, men jeg cuttede ham af og så bag over op på ham.

"BUT I DON'T WANNA GO, OKAY?!", råbte jeg frustreret.

Lil' Za sukkede voldsomt og satte sig på gulvet ved min side. Jeg vendte mit ansigt væk fra ham og lagde mit hoved på mine arme. Lå bare og gloede på alt det der var i gulvhøjde her i suiten. Orkede ingenting.

Orkede ikke livet, orkede ikke at have det sjovt, orkede intet, for hun var her ikke, eller rettere mine piger var her ikke. Jeg savnede dem begge to. Det var ligesom dem, der betød alverdens for mig. Savnede at høre tiltalen "J" fra verdens dejligste stemme. Der var så tomt uden hende. Ja selv intetheden var tom. Der var ingen glæde i mit liv.

"JB, you gotta forget her a little...", kom det bag mig. Jeg fnyste hårdt.

"I can't forget her... She's my whole world...", snøftede jeg og tårerne fik endelig frit løb igen.

Jeg følte en hånd nusse mig på ryggen.

"Come on JB, I promise you to be cheered up!", forklarede Lil' Za opmuntrende.

Hmm, sommetider troede jeg meget, at mine venner bare tvang mig til at tage med dem i byen, kun pga min popularitet eller måske rettere manglen på det? Havde en vildt dårlig tendens til at komme ud i flere og flere skandaler efterhånden end hvad godt var, men altså for helvede, jeg havde jo intet at leve for, så jeg var faktisk revnende ligeglad med mange ting. Jeg lod bare mit liv passere.

"Please JB, I promise you it'll be fun!", kom det yderligere fra ham.

Jeg sukkede og vendte mit blik mod ham og rejste mig træt fra gulvet.

"Alright... Give me some time to change...", svarede jeg med et hårdt suk og rejste mig helt op fra gulvet.

Lil' Za smilte smørret og rejste sig.

"Shall I make some joints?", spurgte han.

Ja, jeg var faktisk ligeglad. Jeg nikkede bare.

"Sure, I don't care...", sukkede jeg træt og begav mig mod soveværelset i suiten.

Kunne høre døren gå og alt forstummede i suiten. Jeg kunne dog høre en masse hvin og skrig svagt fra altandøren af. Jeg gik ud på altanen og så straks en skov af australske Beliebers skrige og hvine.

De var som en samling kulørte farver. Jeg kunne dog godt skelne dem og de kunne med garanti se mig. Jeg sukkede hårdt. Følte slet ikke nogen trang til at smile.

"Justin, we love you!"

Jeg vinkede træt til dem og var slet ikke i humør til det her lige nu, så gik hurtigt ind igen og lukkede altandøren for at få en anelse fred.

Jeg begyndte at græde stille igen og gik hen til min kuffert og og åbnede min toilettaske for at fiske efter den lille særlige flaske hostesaft, som jeg tog en ordenlig slurk af.

Jeg sank og hostede kort og græd videre og tog endnu en slurk og satte prop på den igen og lagde den tilbage i toilettasken i kufferten. Jeg hostede et øjeblik igen og rejste mig og gik ud på badeværelset og betragtede mig selv i spejlbilledet.

"You look like shit!", mumlede jeg for mig selv og trak op i mit venstre ærme på min hvide t-shirt.

Hev forsigtigt filmen af min overarm og betragtede den lettere hævede hud. Smilte meget svagt. Det var blevet en virkelig flot ørn. Den havde tatovøren lavet flot. Jeg var stolt af den. Var i hele taget ret stolt over mit sleeve.

Det var som en afhængighed, der blev stillet for mig, hver gang jeg fik en ny tattoo. Jeg smed den brugte film ud i toiletspanden og greb ud efter salven og smurte et tyndt lag på det hævede overflade.........

~

Jeg sad og stirrede tomt ud gennem mine Ray Bans selv om vi var inde i en natklub. Komisk ikke? Havde intet at smile for. Betragtede blot mine venner, crew og en masse random mennesker gå amok her i natklubben.

Jeg tog endnu en slurk af min H2 kokosvand. Måske ikke ligefrem det mest spændende men hvad fanden? I didn't even cared!

Pludseligt så jeg Kenny komme over mod mig med en random blondine, der faktisk var vildt smuk. Jeg sukkede trist. Hvad pokker skulle det hjælpe? Hun satte sig ved siden af mig. Jeg så kort på hende. Hun så nu ret godt ud, men jeg fattede alligevel ikke hvad fanden pointen var med, at hun skulle sidde her for? Var garanteret mine venners idé? Hun fik en drink af Kenny og jeg sad bare og stirrede tomt ud i det overfyldte lokale. 

"Don't you wanna take your shades off Justin?", kom det pludseligt fra hende.

Jeg så undrende på hende.

"Please don't call me Justin!", svarede jeg højt til hende. Hun så undrende på mig.

"Why?", spurgte hun undrende.

Jeg sukkede og så væk fra hende. Jeg gad virkelig ikke det her. Jeg betragtede hende igen.

"Who are you anyway?", spurgte jeg lettere ligeglad.

Pigen smilte og rakte hånden mod mig og gav mig hånden.

"I'm Tanya Smart!", svarede hun med et rødmende smil.

Jeg nikkede blot og gav hende elevator blikket. Hun kunne ligne en model?

"Nice dress!", svarede jeg blot og så væk fra hende igen.

Jeg kunne seriøst ikke klare mere af det her shit. Jeg så hen på Moshe og han fangede mit blik og han satte sig ved siden af mig.

"Yeah Justin?", svarede han.

Så fedt, at mine livvagter altid vidste, når jeg havde brug for dem.

"Can't you escort that girl there?", spurgte jeg tæt ved hans øre, mens jeg hintede mod hende.

Ja, jeg havde næsten glemt hendes navn igen. Moshe nikkede og han rejste sig og jeg betragtede ham gå hen på den anden side og han sagde et eller andet tæt ved pigens ansigt.

Hun så med et såret blik på mig og nikkede og rejste sig og tog sin drink med sig og Moshe fik hende væk. Jeg sukkede hårdt og rettede lidt på min sorte cap og jeg følte pludseligt en trang til at ringe en vis person op. Jeg låste mit display op på min iPhone og ringede hende op.

"Duut... duut... duut... duut... duut... duut..."

Jeg sukkede hårdt og lod den ringe videre.

"Duut... duut... Hej det er Mia, jeg kan ikke lige tage telefonen lige nu, men du er velkommen til at ligge en besked efter bip-tonen, så ringer jeg dig op senere..... Biip..."

Jeg sukkede over den skide svarer. Fattede til stadighed ikke meget af den, men det sagde sig selv, at Mia ikke lige kunne tage telefonen.

"Hey baby... I miss you... Call me!", svarede jeg med et hårdt suk og lagde på..........


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...