Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
407537Visninger
AA

70. Kærligheden sejrer altid!

Justins synsvinkel:

Jeg var sønderknust. Jeg følte alt liv forsvinde fra mig. Jeg magtede ikke mere. Magtede ikke flere sorger. Jeg sad i stolen og min make-up artist var over mig. Jeg kunne ikke smile. Tårerne blev ved med at ned ad mine kinder. Ville jeg nogensinde få min Mia igen? Skulle jeg opgive hende? Skulle jeg bare komme videre med mit liv? Jeg var så fortvivlet.

"Justin, now you must then stop the tears, or I can't put any make-up on you.", sagde make-up artisten. Jeg var vred, fortvivlet og ulykkelig, så jeg væltede al make-up'en ned fra bordet.

"I'm fucking care about the make-up, let me the fuck alone!", græd jeg frustreret, så hun blev helt chokeret.

"Okay, I go!", svarede hun chokeret.

Jeg tog mig en drastisk beslutning. Jeg rejste mig fra stolen og sked på, at jeg allerede havde min sorte heldragt på til koncerten. Jeg var langtfra færdig med Mia. Jeg ville bare ikke have, at hun smuttede endnu engang. Jeg løb ud af omklædningsrummet og spænede forbi mine dansere og Scooter.

"Justin, how the hell are you going?", hørte jeg Scooter råbe.

Jeg ignorerede ham. Kenny så mig løbe forbi i al hast. Jeg spænede hen til bagudgangen.

"Justin, you can't just run away from your show and certainly not without security guards! Justin?", råbte Kenny.

Han løb efter mig. Jeg takkede lidt Gud for at alle mine Beliebers var indenfor og ikke her ude.

"Kenny, throw your car keys to me quickly!", råbte jeg febrilsk.

"Justin, you're crazy. I come with you!", råbte han og han løb over til mig og hans bil. Jeg nikkede.

"Justin, you spoiled brat! You can not fucking leave just over 30,000 fans inside! They are waiting for you. Get back here NOW!", råbte Scooter efter mig.

"Let them wait, I hasten everything I can!", råbte jeg febrilsk tilbage.

Ja jeg var slem, men jeg skulle bare nå og indhente min Mia i lufthavnen. Jeg og Kenny hoppede ind i bilen.

"Speed the ​​racer Kenny. This can't go fast enough!", sagde jeg forhastet.

"Yes sir!", svarede Kenny kort og tøvede ikke med at træde pedalen i bund...

~

Mias synsvinkel:

Jeg havde det sindssygt hårdt med at stå her i køen. Mine tanker kørte rundt. Alt hvad jeg kunne tænke på var Justins forgrædte ansigt. Gjorde jeg nu det rigtige? Kunne vi virkelig overkomme alle de grimme ting, der måtte blive skrevet om os? Ville jeg kunne leve med det? Hvad ville min familie sige til det? Hvad ville mine venner og Chaz sige til det? Jeg var fuck'd up forvirret, frustreret og ulykkelig som bare pokker. Jeg savnede Justin.

"Next!", kom det fra damen ved skranken. En mand puffede mig bagfra.

"Please move forward, it's your turn!", sagde han stressende på mig. Jeg nikkede lettere irriteret og frustreret.

"Yes, yes, I will!, svarede jeg frustreret og gik over til skranken.

Jeg havde en klump i halsen jeg ikke kunne synke. En kæmpe knude i maven, der gjorde ondt som bare pokker og et hjerte der føltes splintret i en milliardvis af atomer. Jeg stilte mig foran skranken.

"Your destination Miss?", spurgte damen. Jeg sank endnu en klump i halsen.

"Kastrup Airport Denmark!", svarede jeg med en bævrende stemme.

Hun nikkede og tastede ind.

"Do you have your passport Miss?", spurgte damen.

Jeg nikkede stille og fandt mit pas frem fra min skuldertaske og lagde det på skranken. Damen nikkede og tastede ind. Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af hvad jeg ville nu. Jeg var forvirret.

"No wait!", sagde jeg pludseligt. Damen kiggede underligt på mig.

"Something wrong miss?", spurgte damen.

Jeg begyndte at græde. Damen sukkede fraværende.

Jeg mærkede en prikken på skulderen. Jeg vendte mig om og så den selvsamme stressede mand fra før. Han så knap så stresset ud.

"It is love?", spurgte manden.

Jeg nikkede og hulkede nu voldsomt. Mit hjerte kunne ikke mere. Jeg ved ikke hvad der gjorde det, men jeg snuppede min kuffert og løb væk. Jeg løb alt hvad jeg kunne mod udgangen. Jeg vidste nu, at jeg IKKE kunne forlade min J. Jeg elskede ham alt for højt. Der var bare ingen taxaer at se. Det så håbløst ud.

"Please! Is there anyone who can help me?", råbte jeg forvirret.

Men alle så ud til at være ligeglade. Jeg satte mig håbløst på min kuffert. En tanke røg mig pludseligt i hovedet.

"Mit pas!", sagde jeg forfærdet.

Det kunne jeg bare ikke miste, så jeg ilede ind efter det igen og løb hen til skranken ind foran køen.

"Hey, you can't allow you to skip!", var der flere irriterede rejsende der sagde.

"I don't care, I must have my passport!", sagde jeg forhippet og møvede mig ind foran et ægtepar, der så surt på mig.

Om det ragede mig. Jeg skulle bare have mit pas.

"Please, tell me you still have my passport lying at you?", sagde jeg forhippet til selvsamme dame ved skranken. Hun sukkede.

"Two seconds Miss!", svarede hun og hun tændte for sin mikrofon. Jeg undrede mig.

"Justin Bieber - Your girlfriend is arrived and would love to have her passport here by checking in number 7!", sagde hun i mikrofonen.

Jeg blev underlig. Hørte jeg virkelig rigtigt? Pludseligt pegede damen mod venstre side for mig. Jeg drejede hovedet. Der kom Justin med et smørret smil i en sort læder heldragt med sorte shades og viftede med mit pas. Jeg troede at jeg drømte, men nej.


Jeg skreg op og løb hen og omfavnede ham og kyssede ham så voldsomt. Bare fordi jeg havde udsat os begge for de værste timer i mit liv.

"Sorry J. Can you please forgive me? I was so stupid to leave you again! I don't do it again, I will fight for our relationship. We MUST be together!", sagde jeg febrilsk med tårerne rendende ned ad mine kinder.

Justin holdte om mig. Han tørrede mine tårer væk.

"You are forgiven my love. My lovely Mia. My beautiful angel...", svarede han med et kærligt smil.

Jeg grinte med et par undslupne tårer.

"I love you J!", svarede jeg med et lille grin. Justin smilte hjertevarmt.

"And I love you baby!", svarede han og han lagde sine læber på mine i et heftigt tungekys.

Knuden i min mave, mit splintret hjerte var fortid. Jeg følte endelig, at jeg og Justin havde hinanden helt for os selv.

"No more Jelena!"........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...