Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
410172Visninger
AA

167. En svær tid...

Justins synsvinkel:

Canada, 29. December, 2013

Jeg vågnede ved små klynkende lyde ovre fra rejsesengen af. Jeg gned mine øjne og glippede dem op med et smil. Tænk, at jeg skulle kunne vænne mig til sådanne små lyde og babygråd, men det generede mig virkelig ikke. Nok var jeg blevet mere træt efterhånden, men det var på en anden måde.

Josephine var absolut et lille mirakel jeg ikke ville have været foruden. Jeg vendte mig til højre og så at Mia ikke var i sengen og heller ikke henne ved rejsesengen, hvor jeg kunne se Josephine ligge og spjætte med arme og ben, mens hun faktisk skreg op i gråd. Jeg sukkede og rejste mig træt op og tjekkede min iPhone, der sagde 6:37 am. Jeg rejste mig med tunge skridt og begav mig hen til rejsesengen og så en grædende baby.

"Shhyyy baby... Daddy is here...", sagde jeg stille og greb ud efter hende.

Hun klynkede stadigt men faldt hurtigt til ro, da jeg lagde hende på min skulder og trøstede hende. Hun kom med sine små søde babylyde. Jeg begav mig ud på badeværelset for at skifte hendes ble. Jeg lagde hende på puslepuden ved siden af håndvasken og åbnede hendes natdragt. Undrede mig lidt over hvor Mia egentligt var? Havde ikke set eller hørt hende nogen steder? Jeg sukkede og skiftede Josephine, der kun havde tisset godt og grundigt denne gang.

"Baby?!", kaldte jeg undrende.

Der kom slet ikke noget svar? Jeg undrede mig virkelig. Josephine smilte stort og suttede voldsomt på hendes lille hånd. Hun spjættede godt med benene, da jeg stod og lavede skøre ansigter til hende. Damn, hvor var jeg bare forelsket i hende. Hun var noget af det kæreste. Jeg bukkede mig over hende og kyssede hende blidt på hendes buttede kind. Hun greb straks fat i mit hår, så jeg ikke kunne lade være med at grine stille af det. Jeg nød duften af hende. Hendes særlige babyduft var fantastisk for mig. Havde virkelig ikke lyst til at skulle undvære den duft igen.

"Justin?"

Jeg undrede mig. Enten var jeg stadigt i drømmeland eller også hørte jeg Scooters stemme kalde på mig?

"Justin? I'm sorry for interrupting you guys, but this is quite important!"

Jeg rettede mig op og så hen mod dørkarmen til soveværelset og jeg havde ret, der stod Scooter jo. Jeg rystede forvirret på hovedet.

"What's wrong?", spurgte jeg undrende.

Scooter så ikke ligefrem glad ud. Han sukkede og gik frem mod mig.

"It's Mia. She's in the livingroom. You better talk to her, it's very bad. I will look after Josephine...", forklarede Scooter stille.

Jeg så undrende på ham og løftede Josephine op fra puslebordet og rakte hende til Scooter, der tog imod hende.

"What's wrong with Mia?", spurgte jeg bekymret.

Scooter sukkede og rystede svagt på hovedet.

"Go talk to her Justin!", svarede han kort.

Jeg nikkede med et meget svagt smil og gav Josephine et kys på hendes buttede kind.

"Take care of her...", svarede jeg stille.

Scooter nikkede og jeg forlod Scooter og Josephine for at begive mig mod Scooters suite....

Mias synsvinkel:

Jeg havde i flere dage ikke kunne holde til det. Jeg havde holdt det inde i mig, uden at Justin egentligt havde bidt mærke i det. Jeg havde også gjort alt for at holde ham udenfor. Ønskede ikke at han skulle vide det, men nu kunne jeg ikke klare det længere. Jeg blev nød til at springe bomben for ham. Uanset hvor meget jeg ikke ønskede at trække ham ned i det, så blev jeg nød til at fortælle ham det.

"Baby?"

Den stille og bekymrende stemme fra ham fik mig ud af mine dumme tanker og jeg så op på ham. Han havde tydeligvis ikke tænkt på at hoppe i noget tøj lige nu, for han kom kun gående i gule boxershorts. Han satte sig ved siden af mig i den råhvide lædersofa og greb fat i min højre hånd.

"Baby, what's wrong?", spurgte han med et bekymret ansigtsudtryk.

Jeg begyndte seriøst at græde igen. Jeg havde ikke bestilt andet i lange tider, når jeg var overladt til mig selv, når Justin havde travlt eller om natten, når han og Josephine sov. Han smilte slet ikke og trak mig ind i et hjertevarmt knus.

"No baby, don't tell me, that you want to leave me?", begyndte han at hulke voldsomt og jeg følte hans knus blev hårdere og ubrydeligt.

Jeg hulkede ind i hans brystkasse. Kunne slet ikke stoppe mine tårer. Jeg havde det virkelig elendigt. Jeg følte snart at jeg måtte give op. Alt væltede ned over mig. Jeg følte ikke, at jeg kunne magte noget overhovedet. Jeg løftede mit hoved op fra hans brystkasse og jeg mødte hans grædende ansigt. Han sad og rystede på hovedet og snøftede voldsomt. Jeg smilte meget svagt.

"No I'm not leaving you, J, but I have something to tell you, something serious...", snøftede jeg stille. Justin løsnede grebet om mig og jeg rettede mig op at sidde. Han betragtede mig bekymret og tørrede sine tårer væk fra hans kinder.

"What is it, baby?", spurgte han meget stille, ja nærmest hviskende og rolig. Han veg ikke sit blik fra mig. Jeg begyndte at hulke igen.

Justin rystede forvirret på hovedet og trak mig ind i et varmt knus, så jeg lå med mit hoved på hans varme skulder. Han nussede i rolige bevægelser i min hovedbund.

"What is it, baby?", spurgte han igen.

Jeg græd stille og holdt fast om hans nakke med min højre hånd. Selv om han ikke havde været i bad, så duftede han himmelsk.

"I'm ,J...", snøftede jeg stille. Justin var helt stille.

Stilhed....

"What you mean with that, baby?", spurgte Justin stille.

Jeg snøftede stille.

"I'm sick, J...", snøftede jeg stille. Justin rykkede til mig og lagde en hånd under min hage og så ind i mit blik. Han så ret bekymret ud. Forstod ham godt. Han rystede forvirret på hovedet.

"What's wrong with you? You tell me that you are sick, but with what?", spurgte han forvirret. Jeg snøftede og tørrede mine øjne.

"I have been crying for days and nights, when you haven't been around, J. I have this disease. I called the doctor yesterday without you knew it. I have birth depression...", forklarede jeg snøftende.

Justin rystede forvirret på hovedet.

"Why didn't you told me that before? You haven't deserved to walk around with that yourself, baby...", svarede han stille. Jeg snøftede svagt og så på ham.

"I'm really sorry, but I wouldn't drag you into it. You and Josephine deserves to be happy...", svarede jeg stille. Justin smilte svagt og rystede stille på hovedet og trak mig ind til ham igen. Han gav mig et blidt kys på min pande.

"Don't be sorry, baby. It concerns me that you haven't told me about it before... You also deserve to be happy as me and Jose. We'll go through this... I won't let you be alone with this, trust me baby...", forklarede han stille.

Jeg nikkede stille i hans knus. Håbede han havde ret, for lige nu følte jeg alt var sort for mig. Jeg havde aldrig nævnt det for nogen som helst hvor skidt jeg havde det. Jeg havde skjult det længe, selv for mine forældre. Det begyndte bare at gå ned ad bakke allerede efter Justins utroskab. Ja, det var kommet stille og roligt hvor jeg stadigt var gravid. Jeg havde blot undskyldt mig selv, at det var sorg over hans utroskab, men det havde åbenbart udviklet sig og her på det seneste, var jeg smadret af gråd og søvnløse nætter, særligt de seneste par dage efter julen. Hvordan skulle det ikke gå?....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...