Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
410164Visninger
AA

39. Det mærkværdige!

Mias synsvinkel:


 

"Hvor er jeg henne?", spurgte jeg.

Jeg følte jeg var et meget lyst sted. Alt var rent, smukt og klart. Jeg gik over til damen der sad på bænken og strikkede på en kulørt-stribet trøje. Det lignede mine ynglings-farver. Jeg satte mig ved siden ad damen.

"Where am I?", spurgte jeg damen, der vendte sit hoved mod mig. Hun grinte.

"Mia, hvorfor taler du engelsk til mig?", svarede damen.

"Hvor kender du mit navn fra?", spurgte jeg paf.

"Jamen lille skat! Kan du da slet ikke huske mig?", spurgte damen.

Jeg rystede lettere forvirret på hovedet. Damen grinte med en latter der befandt mig så kendt dengang jeg var 5 år gammel. Så gik det op for mig. "

Mormor?", spurgte jeg overrasket. Hun grinte.

"Ja mit barn! Det er skam mig!", svarede hun med en kærlig stemme.

Jeg omfavnede hende med al min kærlighed i mig. Jeg slap hurtigt knuset med hende.

"Jam... Jamen mormor, du døde jo da jeg var lille?", udbrød jeg chokeret. Min mormor grinte.

"Ak ja Mia! Kræften tog mig, men jeg har det godt hos Gud!", svarede hun med et kærligt smil.

Jeg blev paf. Jeg kiggede mig forvirret omkring. Der var mennesketomt. Blot jeg og min mormor var her. Ingen andre. Nu hvor jeg kiggede mig omkring, så mindede det lidt om en togstation. Vildt mærkeligt.

"Jamen mormor? Er jeg død? Er vi hos Gud?", svarede jeg paf.

Mormor smilte kærligt og aede min kind.

"Lille skat! Vi befinder os på stationen. Vi venter blot på dit tog, som vi skal med, så vi kan være hos Gud!", svarede min mormor.

Jeg rystede frustreret på hovedet og rejste mig fra bænken.

"Jamen mormor - Det går ikke!", svarede jeg med tårerne rendende ned ad kinderne.

Min mormor stoppede med at strikke.

"Hvorfor dog ikke søde Mia?", svarede hun med et beroligende smil.

Jeg tog mig til hovedet.

"Mormor, jeg KAN ikke være død - Justin elsker mig - Han venter på mig!", svarede jeg med tårerne ned ad kinderne. Min mormor så med et lille smil på mig.

"Justin? Hvem er han?", spurgte hun mig med et lille grin.

"Han er min store kærlighed! Jeg elsker ham! VIRKELIG!", svarede jeg med gråd i min stemme.

Jeg satte mig ned på bænken igen. Min mormor tørrede tårerne væk fra mine kinder. Hun omfavnede mig igen. Det var virkelig dejligt at kramme hende. Havde ikke mærket det kram siden jeg var 5 år gammel.

"Er han Canadisk og verdensberømt sanger?", spurgte min mormor pludseligt.

Jeg slap knuset. Jeg måbede.

"Kender du ham mormor?", spurgte jeg forundret.

Hun grinte.

"Tja, jeg aner ikke hvor meget jeg har skulle stå model til alle hans sange fra dit værelse af! Alle de Baby, baby, baby.. Ohhh! Og hvad han nu har sunget!", svarede hun. Jeg grinte.

"Har du seriøst kunne høre det mormor?", grinte jeg. Hun nikkede.

"Oh God, så har hun også kunne se mig og Justin kneppe?", tænkte jeg. Min mormor grinte.

"Lille skat, jeg frabeder dig at tænke den slags tanker! Vi er ret tæt på Gud, så ingen sværgen eller urene tanker!", grinte min mormor. Jeg måbede.

"Kunne du høre hvad jeg tænkte?", spurgte jeg måbende.

Min mormor nikkede. Jeg blev fortvivlet igen.

"Mormor, jeg KAN ikke blive her! Jeg må tilbage til Justin, han behøver mig. Jeg kan ikke tage med det tog!", snøftede jeg. Min mormor smilte.

"Ak ja, det ser også ud til at dit tog er ret forsinket!", svarede hun og kiggede op mod en skærm, der bare pludseligt dukkede op.

Jeg læste hvad der stod på skærmen. "

Mia Jensens tog er desværre forsinket pga Justin Drew Bieber holder på hende nede på jorden!", læste jeg.

Det var dog besynderligt! Men alt lod sig åbenbart gøre her i himmelen, eller rettere på denne mellemstation?

"Ja ALT lader sig gøre Mia!", kom der en rungende stemme foroven.

Jeg gloede forvirret rundt.

"Hvem var det?", spurgte jeg forvirret. Min mormor smilte hen til mig.

"Jeg er ham, der ser alt, hører alt! Jeg er ham der skaber! Ingen findes min lige! Jeg er ALT!", kom den rungende stemme igen. Jeg blev paf.

"Gud?", spurgte jeg og følte mig pludseligt ret lille.

"Ja!", kom svaret.

Jeg satte mig ned på fliserne på knæ og foldede mine hænder og lukkede øjnene.

"Kære Gud! Jeg beder dig af hele mit hjerte om jeg ikke nok må vende tilbage til jorden! Jeg vil have lov til at leve. Jeg føler mig ikke parat til himmelen! Kristi navn AMEN!", bad jeg.

En rungende varm latter kom fra oven.

"Kære Mia, du er slet ikke i himmelen endnu, din dødelige krop kæmper på jorden. Er du blot parat til at vende tilbage til livet?", svarede Gud. Jeg nikkede ærbødigt.

"Godt så! Så skal det være sådan! Sig farvel til Ellen, din mormor!", svarede Gud.

Jeg rejste mig fra fliserne og gik hen og krammede min mormor inderligt.

"Vi ses når jeg bliver gammel mormor!", sagde jeg i knuset.

"Vi ses min pige!", svarede hun.....

"Mia, please! Don't die! Can you hear me?", kunne jeg høre Justins stemme, men jeg følte at jeg famlede i mørket.

"Baby! I love you! You can't leave me!", hulkede Justin.

Jeg ville svare ham, men jeg følte at jeg famlede rundt i en skov. En mørk skov. Kunne kun høre ham.

"Justiiin?", råbte jeg i den mørke skov.

"Justin? Can we just talk outside?", hørte jeg Chaz sige et sted længere væk.

Pludseligt blev alt stille igen. Jeg famlede rundt i skoven.

"Justiiin?", råbte jeg igen......

~

Justins synsvinkel:


 

Jeg kom ud på gangen på hospitalet. Det hele var så pokkers traumatisk. Vi havde fået ringet til Mias forældre og de var godt på vej til den danske lufthavn.

"Yes you wanted to talk Chaz?", svarede jeg og satte mig ved siden af Chaz på en stol i den store hvide gang.

"I know there is something between you and Mia! There's something you guys haven't told me!", sagde Chaz lige ud.

Jeg vendte mit blik mod Chaz. Nikkede blot. Fuld af skam. Chaz så underlig ud.

"But Justin, you're like in a relationship with Selena! ", svarede Chaz måbende over min nikken.

Jeg gemte mit ansigt fuld af skam. Havde det rigtigt skidt.

"I know, but I really love Mia! She is my irreplaceable! ", svarede jeg med varme i mine kinder.

Varmen skyldtes ikke generthed, det skyldtes skam og på grund af gråd og ulykkelighed.

"What about Selena? Does she knows it?", spurgte Chaz yderligere.

Jeg rystede let på hovedet.

"You act like a pig, you are well aware of it?", sagde Chaz spidst.

Jeg nikkede stille af skam. Pludseligt kom min mor og Lee farende mod mig og Chaz.

"She's waking up!", sagde min mor fyldt med glæde.

Jeg og Chaz sprang begge op. Vi gik ind på stuen og blev mødt af doktor Mendez og to sygeplejersker, der stod ved Mias seng. Vi stilte os rundt om sengen og Chaz gav mig lov til at stå nærmest Mia. Mia begyndte at åbne øjnene med besvær. Doktor Mendez, stod med en lille lommelygte og tjekkede hendes pupiler.

"Mia? Can you hear me?", spurgte han.

Hun drejede hovedet frem og tilbage mellem doktor Mendez og mig.

"Hvor er jeg?", svarede hun.

Ingen af os forstod et ord af hvad hun sagde. Hun virkede meget forvirret.

"What did she say?", spurgte jeg forhippet.

Jeg ved ikke hvorfor jeg spurgte, for der var næppe nogen der overhovedet fattede dansk! Hun kiggede rundt. Først på doktor Mendez og sygeplejerskerne, derefter Lee, min mor og Chaz og til sidst faldt hendes blik på mig. Jeg smilte kærligt til hende.

"Hey Mia!", sagde jeg med et smil.

"Hvem er du?", røg det ud af hun.

Hun så forvirret og chokeret ud. Jeg havde på fornemmelsen, at det hun sagde på dansk ikke var godt, for når hun ikke engang kunne slå over i engelsk, så var der noget HELT galt! Jeg gruede det værste. Hukommelsestab!.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...