Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
410154Visninger
AA

170. Det er enten mig eller dig...

Justins synsvinkel:

Jeg begav mig tilbage til stuen og så Selena sidde i én af sofaerne. Hun sad og var ret optaget i hendes iPhone. Jeg satte mig i sofaen over for hende.

"Are you okay?", spurgte jeg stille.

Hun så på mig, som om jeg havde sagt noget forkert.

"Don't you think you owe it to Mia to tell her the truth?", spurgte Selena lige ud.

Jeg undrede mig lidt. Grinte akavet.

"Tell her what?", spurgte jeg pænt lost.

Selena snøftede svagt og sagde ingenting. Hun så blot ned i hendes telefon.

"Tell her what, Sel?", spurgte jeg yderligere.

Hun sukkede og så op fra sin iPhone.

"You know exactly what I'm talking about, Justin?", kom det som et svævende spørgsmål fra hende.

Jeg sank en klump og jeg vidste ikke helt hvorfor? Noget sagde mig bare, at det Selena ville prøve at forklare Mia, ville falde langt fra i god jord hos mig. Jeg sukkede svagt.

"Just tell me what it is - please?", bad jeg stille.

Selena sad med en stram mine om hendes ellers fyldige læber.

"Well...", begyndte hun og hun satte sig rank op.

Jeg sad afslappet og foroverbøjet med foldede hænder foran mig og så flygtigt ned i gulvet.

"Please tell Mia, that you and I had cheated on her last summer, or else I will tell her, because I can't care this anymore...", forklarede hun stille.

Jeg sukkede med en klump i maven med størrelse på Jupiter. Ordene Selena havde sagt ramte plet lige hvor den gemte smerte havde været i al den tid. Den dybeste hemmelighed jeg aldrig ville nævne til Mia, den hemmelighed, som jeg og Selena havde. Nu ville Selena springe bomben - Hvorfor? Jeg tog en dyb indånding og så på Selena. Jeg kunne slet ikke smile, sad bare og stirrede i flere minutter på hende. Hun sukkede.


"Say something Justin?", røg det opgivende ud af hende.

"BUT WHY?!", nærmest råbte jeg til hende, selv om jeg slet ikke behøvede at råbe.

Jeg følte afmagt, jeg følte mig pillet af til skinnet. Jeg var så sårbar lige nu. Jeg havde intet værn, intet at stå imod med, for hvis jeg nægtede at afsløre den allerdybeste hemmelighed over for Mia, så ville Selena gøre det og jeg kunne ikke stoppe hende. Selena græd stille.

"Because...", hendes stemme knækkede over.

"Because, I can't carry it in my heart anymore. It's a lie, a huge lie Justin! Finally I understand how much love you have for Mia and your daughter. Finally I know that I don't have a chance with you Justin. Mia deserves to know the truth. She deserves to know that she can trust you...", forklarede hun i små snøft.

Jeg sank endnu en klump og rejste mig fra sofaen. Mine fødder føltes som bly, ligesom dengang i Stratford til Mias og Chaz' fødselsdag, da jeg stod i dørkarmen til Chaz' stue, hvor jeg betragtede Selena i sin røde kjole, hvor jeg vidste at Mia var ovenpå og bundulykkelig, fordi Selena var dukket op til festen. Jeg havde det nøjagtigt på samme måde men bare med frygten for at skulle fortælle Mia om sandheden mellem mig og Selena. Det var langtfra en sjov tanke.

"I can't tell her that - what happened to forgive and forget? Why should I rip the scars, there's a reason that we shouldn't tell Mia about this. We have to spare her for the pain. I love Mia and she loves me, that's all that matters. I don't see the reason to risk our relationship with old sorrows and pains! - Please Sel, don't tell her. It could be the end for our relationship...", forklarede jeg frustreret og min stemme knækkede over, eftersom smerten bed hårdt i mig.

Tanken om, at miste min danske engel, kunne jeg slet ikke holde til. Jeg havde ellers haft det fint med at holde smerten skjult. Hvorfor sætte vores forhold i livsfare? Jeg kunne slet ikke se meningen i at Mia skulle vide besked om at det var Selena jeg havde været i seng sammen med.

Selena så på mig med sammenbidte læber. Jeg stod og så ned på hende med væmmelse i mig selv. Klumpen i maven blev større og større og den gjorde pokkers ondt.

"Please Sel, I can't say that to her. I'm pretty sure that she would leave me. Please, don't force me say it to her?", spurgte jeg frustreret og mærkede tårerne rende stille ned ad mine kinder.

Selena rejste sig og fik derved min opmærksomhed. Hun bevægede sig over mod hallen.

"Sel please?!", protesterede jeg frustreret. Hun stoppede og vendte sig mod mig. Hun så langtfra glad ud.

"If you won't tell her it, then I'll do it Justin - it's you choice?", svarede hun med et hårdt suk. Jeg sank en klump og nikkede modstræbende.

"Okay... You win Sel - I'll tell her it...", svarede jeg stille med sænket hoved og selv om jeg dårligt følte at jeg kunne bevæge mine ben, så gik jeg med meget sløve skridt forbi Selena, der betragtede mig gå forbi hende. 

Jeg sukkede hårdt og kom ud i hallen og jeg følte at for hvert skridt jeg tog op ad hvert eneste trappetrin, så sad mine fødder mere og mere fast i trinet. Det var som at være i det værste mareridt, at skulle afsløre sådan noget, som jeg vidste kunne være det der afsluttede mit og Mias forhold, men jeg ønskede ikke, at Mia skulle høre det fra Selenas mund. Så var det dog bedre, at jeg mandede mig op og fortalte det selv.  Det var afsindigt hårdt og tårerne rendte ustandseligt ned ad mine kinder.

Jeg kom ovenpå og nærmede mig soveværelset, hvor jeg kunne høre Mia snakke på en pattet måde og lyden af babygrin og glæde kunne høres. Jeg sank en klump og skubbede døren op, der havde stået på klem til soveværelset. Jeg stod på lang afstand og betragtede Mia ligge på maven i sengen med Josephine liggende på ryggen, mens hun lå og sprællede febrilsk over sin mors skøre ansigter og sjove lyde.

"gryyyyee gryyyye...", kom det gentagende gange fra Josephines lille mund.

Det skar mig i hjertet over at se den lykke, der lå på sengen. Mine to dejlige piger, dem der betød alt for mig og nu skulle Mias og mit forhold endnu engang stå sin hårde prøve. Jeg prøvede at mande mig op og bevare roen, men det var faktisk pænt mislykkedes. Et højt snøft kom fra mig og tårerne ville ikke stoppe. Mia så straks væk fra Josephine og fandt mit blik. Hun så straks med bekymring i blikket og satte sig op i sengen.

"J, what's wrong?", spurgte hun forfærdet.

Jeg begyndte seriøst at tude som om jeg var et lille barn. Hun rejste sig straks og lod Josephine ligge og lege med sin rangle i vores seng. Mia rystede på hovedet og jeg gik med tunge skridt hende i møde. Hun svang straks sine arme om min nakke og jeg knugede hende ind til mig. Bare tanken om, at det måske var allersidste gang jeg ville kunne have hende i mine arme. Jeg hulkede ned i skulderen på hende.

"Please tell me what's going on J? You worry me pretty much...", forklarede hun trøstende.

Jeg knugede mig fast til hendes top hun havde på.

"Mia...", hulkede jeg.

"I have something to tell you....", fortsatte jeg hulkende.

Jeg var bange - bange for at miste hende for altid.......... 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...