Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
410172Visninger
AA

176. Del 8 - Just another Friday!

Mias synsvinkel:

Calabasas LA, fredag d. 13 juni, 2014 kl. 11.23

Jeg kyssede hende blidt på panden, inden jeg lagde hende ned i tremmesengen. Varmen bed godt på, men heldigvis var airconditioningen tilpas her på babyværelset. Det skulle hverken være for koldt eller for varmt her, når der var tale om en baby - eller... Josephine var en dejlig stor baby på knap fem måneder. Hun spiste godt til og hun havde været hurtig med sin udvikling. Hun lå fint på maven og kunne nemt række ud efter legetingene, som alt skulle smages på - det var nok kun et spørgsmål om to til tre måneder, at hun formentligt ville begynde at kravle.

Josephine var forholdsvis nem at have med at gøre, men jeg frygtede alligevel lidt, når nummer to skulle melde sin ankomst. Jeg vidste ikke om det ligefrem ville lette på vores problem med barn nummer to? Justin virkede ikke altid tilfreds, og ofte følte jeg at jeg ikke kunne nå rigtigt ind til ham. Når jeg spurgte ham, om der var noget galt, så benægtede han nærmest gang på gang. Nej nej, han påstod, at han havde det helt fint, om end noget stresset til tider.

Jeg sukkede dybt, mens jeg så ned på Josephine, der mæt og tilfreds endelig sov. Hendes middagslur var hårdt tiltrængt og jeg kunne mærke på mig selv, at jeg også skulle have en lur, men jeg måtte først sørge for at få ryddet op i stuen. Jeg strøg ned over min lille fine rundende mave. Jeg var godt og vel tre måneder henne, men babyen lå langt tilbage i min mave, så jeg var ikke så stor at se på, så mange måske kunne tro at jeg kun var ca to måneder henne, men jeg var altså tre måneder henne.

Jeg greb ud efter modtageren af den ene af babyalarmerne og begav mig stille ud af babyværelset og lukkede døren på klem. Jeg begav mig ned ad gangen og ned af den store trappe, der førte til hallen. Jeg var temmelig alene lige i dag, da Justins venner var taget med Justin hen i studiet.

Jeg begyndte langsomt at rydde op fra gulvet i stuen, hvor der lå temmelig meget babylegetøj, hvor ved jeg smed det op i legetøjskassen. Josephine var temmelig dygtig til at vælte kassen gang på gang på gulvet, da hun havde et godt greb om tingene - særligt, når det var inde for hendes rækkevidde, men det var der egentligt heller ikke noget at sige til, sådan som hun kunne række rundt efter alt hvad hun kunne nå og kunne hun ikke nå det, så rullede hun gerne en omgang eller to, hvis hun virkelig anstrengte sig. Med den fart hun havde på, så turde jeg ikke tænke på hvordan hun ville blive, når hun engang kunne kravle og gå rundt. Jeg havde tit skulle høre fra min mor, for alle de ting jeg skulle have grebet fat i, da jeg begyndte at tumle rundt som lille. Min mor havde også lavet nederste køkkenskuffe specielt til mig med grydesker, små tupperware bøtter og andre uskadelige køkkensager, som jeg yndede på at sutte på, tygge på og banke med i gulvet som lille. Det var jo ikke til at vide, om jeg også skulle lave sådan en skuffe til Josephine, når hun blev tumling?

"Meeow!"

Jeg grinte svagt, da jeg pludseligt mærkede Tuts, stod og kælede op ad mig på gulvet. Jeg så ned på ham og strøg ham over hans bløde pels på ryggen. Han spandt en hel del, mens han gik frem og tilbage og kælede op ad mit ben og lod sig med vilje gå under min håndflade, for at blive kælet ekstra meget. Noget sagde mig at han var sulten med al hans mjaven. Ja, hvornår var den kat ikke sulten? Jeg stilte kassen med babylegetøjet til siden og rejste mig med lettere besvær fra gulvet. Tuts, var allerede spurtet vejen ud mod køkkenet.

"Hvad sagde jeg?", tænkte jeg med et lille fnis og begav mig mod køkkenet. Tuts stod allerede henne ved sine madskåle, så jeg ikke kunne lade være med at grine lidt ad det. Jeg gik hen til det sædvanlige skab, hvor jeg vidste Tuts kattemad og snacks var at finde. Jeg greb ud efter en portion kittekat og åbnede den, mens jeg gik hen mod madskålen. Tuts så mjavende op mod mine hænder. Det var tydeligt at han var sulten, for han gik helt amok med at kæle om mine ben og mine hænder, mens jeg på hug sad og øste maden op i skålen til ham.

Jeg kærtegnede ham flygtigt over pelsen og rejste mig op igen og mærkede pludseligt en ordenlig plukkeve i venstre side af min mave, så jeg jamrede mig en anelse, inden ømheden fortog sig igen.

"Brr... brr... brr..."

Jeg smilte svagt over at høre min iPhone vibrere henne fra køkkenbordet af. Det kunne være så dejligt at høre fra ham, at han måske havde tidligere fri i dag eller om vi skulle ud og spise, eller hvad det var, så jeg tøvede ikke med at spankulere hen til min iPhone, som jeg straks førte en finger hen over skærmen, men mit smil blegnede en anelse, da jeg så at det ikke var fra Justin, men fra Harry. Dog, syntes jeg det også var ret dejligt med sådan en god ven i Harry. Ja, vi var nok det man kunne kalde bedstevenner. Justin var vidst ikke begejstret for mit nære venskab med Harry, men Justin kunne være ganske sikker; Harry og jeg var altså kun venner, for Harry vidste at jeg elskede Justin mere end nogen anden. Det var nu ret dejligt med en rigtig god ven her i LA, for jeg kunne godt føle mig alene sommetider, men så var Harry let at få fat i om han så var i byen eller om han var på tourné med resten af gruppen.

Jeg gik ind i beskederne og læste Harrys besked:

"Hey sexy - off for this saturday? - Harry."

Jeg grinte lidt over beskeden. Han kaldte mig mange ting, uden at der var noget vildt seriøst betydning bag det, eller det mente jeg da. Justin havde til tider ved tilfælde set, når der kom besked fra Harry på min mobil, hvor han havde virket jaloux til en vis del, men jeg havde måtte forsikre Justin, at der intet var at være jaloux over, for Harrys kælenavne til mig, var trods alt kun venskabelige ment, og ment som søde komplimenter. Men det syntes Justin åbenbart ikke var så fedt i sidste ende.

Jeg havde sagt det til Sofie på et tidspunkt, hvor hun havde tilføjet, at det skulle Justin nok vænne sig til med tiden. Chaz derimod havde sagt, at han kendte Justin på det punkt og til dels forstod han Justins reaktion, men Chaz vidste også, at jeg ikke havde gang i mere end venskab med Harry. Chaz og jeg var da også stadig venner, men det var bare ikke så tit vi var sammen, da Chaz nok følte sig nødsaget til at skulle vælge mellem Ryan og Justin og så mig. Tja, det var ikke sådan med alle de venner. Jeg satte mig for at svare Harry.

"Um, I don't know? Maybe Justin have plans for us? :P - Mia." Der gik ikke mere end få sekunder, så svarede Harry igen.

"Let me know, okay? There's this awesome movie at the theatre tomorrow ;) Will leave again. Xoxo - Harry."

Jeg smilte over beskeden.

"Okay, take care H! - Mia."

Jeg sukkede og besluttede mig for at slukke min mobil, da jeg bare trængte til at koble helt af fra hverdagens elektroniske opfindelser. Jeg havde virkelig bare brug for søvn. Jeg lagde min iPhone til opladning på køkkenbordet og begav mig ud af køkkenet og videre ovenpå og direkte ind i soveværelset. Jeg smed mine pumps og lagde mig bare på sengen uden tæppe, for det var trods alt bare en lur jeg havde brug for...

~


Justins synsvinkel:

Jamba Juice LA, fredag d. 13 juni, 2014 kl. 14.22

Til ingens overraskelse, stod der horder af paparazzis udenfor butikken. Det var noget jeg selvfølgelig var vant til, men lige i dag, håbede jeg bare på lidt ro omkring mig. Jeg følte mig træt og nærmest udbrændt. Der var ingen tvivl om, at jeg elskede min datter mere end noget andet også selvom hun gav mig søvnløse nætter til tider, men sådan var det jo med en baby, der ikke havde en helt fast døgnrytme endnu. Jeg elskede helt sikkert også Mia, men det var lidt anderledes, da jeg ikke helt vidste hvor jeg havde hende, for hendes kærlighed til mig tvivlede mig. Jeg følte til tider at hun brugte lidt for meget tid på Harry, selv om de ikke sås så ofte, men hvem sagde ikke, at de kunne gøre det, når jeg ikke var hjemme? - Eller ja, måske ikke ligefrem der hjemme eller andre steder, for hverken Mia eller Harry kunne gå i fred heller ikke uden paparazzis hang over dem.

Måske var jeg ret mistroisk til tider, men jeg gav Mia lov til at ses med Harry og have kontakt med ham, mens Mia forbød mig at se Selena. I starten havde jeg det okay med det, men jeg kunne mærke at Selena havde brug for vores venskab og omvendt. Jeg havde jo trods alt kendt Selena i mange år, siden 2010, så det var ligesom ikke småting det drejede sig om her.

Hvorfor skulle jeg stole på Mia, når hun ikke kunne stole på mig? Noget andet var, at Mia var gravid igen og på en måde glædede jeg mig selvfølgelig, men jeg havde stadigt mine tvivl. Siden Harry og Mia havde sådan et fantastisk venskab, så kunne meget tyde på, at Mia havde en hemmelighed over for mig. Jeg var næsten sikker på, at hun brugte al den tid på Harry, fordi han garanteret var Mias ufødte barns far. Muligheden var der virkelig! Ja, hvis nogen overhovedet kendte til mine tvivlende tanker, så ville helvedet bryde løs. Jeg havde ikke sagt det til nogen som helst, måske bortset fra én som jeg vidste kunne holde denne hemmelighed nemlig Selena.

Ja, jeg vekslede beskeder med hende nu og da, men jeg var varsom, for jeg ville bare ikke opdages af Mia, der ikke kunne tåle at jeg skulle have et venskab med Selena, derfor var Selenas og mit venskab hemmeligt.

"Anything else?", spurgte pigen bag disken. Jeg rystede på hovedet med et svagt smil. Hun nikkede.

"3,97, thank you!", tilføjede hun. Jeg nikkede blot på en ret neutral måde og stak hende fire dollars og tog min juice og så på hende med et skævt smil.

"Keep the change...", mumlede jeg bare og begav mig lettere besværret hen mod døren, eftersom flere stoppede op foran mig, og nej det var langtfra fans.

"You are such a shitty prick Justin!"

"Hey watch out, here comes the douchebag!"

"Move home to your own shitty country!"

"Arrogant bastard!"

"Now that's enough! Leave Justin alone, and please resign!", udbrød Moshe højt, så flere mennesker gik til siden, til vi endelig kom udenfor i den bagende sol. Jeg pustede hårdt ud og gik med et suk hen til min røde ferrari. Moshe, Kenny, Sean og Ryan gik lige bag mig. Jeg nåede hen til bilen og vendte mig mod Ryan med et skævt smil.

"Do you wanna join me?", spurgte jeg med et smil. Ryan nikkede og jeg gjorde håndtegn til de andre.

"We're heading home now!", tilføjede jeg højt til de andre. De nikkede enigt og hoppede ind i den sorte range rover, mens Ryan og jeg satte os ind i min ferrari...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...