Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
407513Visninger
AA

97. Danmark

Justins synsvinkel:

Kenny var som den eneste der havde rejst med mig og Mia. Det var lidt sjovt at være i Danmark igen. Sidste gang jeg var i Danmark var dengang i Herning hvor jeg skulle mødes med Mia for første gang som 17 årig. Jeg kunne ikke lade være med at smile ved tanken om det. Der var heldigvis ikke mange i Kastrup lufthavn, eftersom klokken åbenbart var 10.43 pm om aftenen i dansk tid.

Kenny gik ved min side og Mia sad på vores kufferter på bagagevognen, mens jeg skubbede på, eller rettere skubbede os på. Ja, vi pjattede sgu lidt. Ingen paparazzis eller pressefolk her endnu. Gode tegn. Kunne allerede lide Danmark pænt meget. Mia rejste sig pludseligt og løb i forvejen mod en mand.

"Far!", råbte hun glædeligt.

Gik ud fra hun mente hendes far, selvom ordet "Far" gav en anden betydning i mine ører. Da det lød som om hun sagde "Langt væk", men det gav sgu ingen mening, eftersom hun råbte på en mand, så det måtte kun være hendes far, som det så også viste sig at være. Jeg og Kenny kom over til Mia og manden der stod ved siden ad hende. Kunne pludseligt se at de havde samme mund og næsefacon, bortset fra at hans næse var en større størrelse. Mia smilte stort.

"Justin, this is my father, Robert!", præsenterede hun mig med et stort smil.

Jeg smilte og skulle til at nøjes med at give hånden lige indtil Robert smilte stort og gav mig et varmt knus med lette klap på min ryg.

"Great, finally meet you Justin!", sagde Robert med et venligt grin.

Ham kunne jeg sgu godt lide. Han var et hoved højere end mig, men det gjorde mig ikke noget.

"This here is Kenny, Justins bodyguard!", fortsatte hun med et stort smil og Robert og Kenny gav hinanden hånden.

"Well, let's move over to my car and get home. There is a little drive for 45 minutes, maybe less!", sagde Robert i en bestemt tone.

Jeg nikkede og Mia smilte stort. Hun greb fat i min ene hånd og flettede sine fingre ind i mine. Elskede bare at flette fingre med hende. Blot for at vise andre, at hun er min og KUN MIN! Jeg var gku stolt af hende. Min smukke danske engel. Jeg havde også bare en anelse svært ved at flytte blikket fra hende, for nu hvor hun strålede så glad og lykkelig, det gjorde mig bare endnu mere glad og lykkelig. Jeg elskede hende virkeligt. Det var en hel underlig følelse at vi ikke mødte den eneste fotograf i lufthavnen.

Der var dog nogle civile mennesker der opdagede os og de tøvede heller ikke med at begynde at tage billeder af mig og Mia med deres mobiler. Jeg håbede dog ikke, at de vidste hvor Mias forældre boede henne?

Vi nåede udenfor og kuldegraderne kom som et mindre chok for mig, eftersom jeg ellers havde vænnet mig til de varme grader i Miami. Nok var der ikke koldere i Danmark end der var i for eksempel Canada, så det var jo ikke fordi jeg frøs i den forstand. Alligevel lidt hyggeligt at ankomme til et land hvor der lå sne. Jeg var heller ikke sen til at samle noget sne op og forme en fin snebold, hvorefter jeg var SÅ sød at give Mia en vasker, for det trængte hun jo seriøst til.

"No you didn't, J.!", skreg Mia op i et irritabelt grin.

Jeg kunne ikke lade være med at grine og hun tøvede ikke med at samle op til en snebold, hvorefter hun løb efter mig og kastede den lige i hovedet på mig, så den ramte min røde hue. Jeg grinte bare smørret og skyndte mig at samle til endnu en snebold. Mia så det straks og hun samlede også til én. Kenny og Robert gik bare med vores kufferter, mens jeg og Mia hyggede os gevaldigt med vores mini sneboldkamp. Mia ramte mig på skulderen.

"Hah! Got ya!", råbte hun frydende og lavede en hurtig sejrsdans.

Jeg var færdig af grin og indhentede hende med endnu en vasker.

"Argh Justin! You get back. Just wait!", grinte hun og hun skulle til at samle til endnu en snebold, men jeg kom hende i forkøbet med en hurtig vasker.

Hun rejste sig med røde kinder.

"Justin, it's not funny!", skreg hun af grin.

Jeg grinte bare voldsomt og overfaldt pludseligt hendes kolde mund med et stort varmt og lidenskabeligt tungekys hun straks besvarede. Hun lagde straks sine arme om min nakke i en kærlig omfavnelse. Vi slap kysset og jeg holdte stadigt om hende.

"I will catch you if you fall
I will catch you if you fall
I will catch you if you fall

If you spread your wings
You can fly away with me
But you can't fly unless you let ya,
Let yourself fall.."

 

Havde bare lyst til at synge de få linier for hende og jeg lagde straks mærke til, at hun rødmede med det samme over det.

"Oh J, you're just so romantic!", fniste hun og hun kyssede mig igen med lige så meget lidenskab som før.

"Aahreem, are we going home?", kom det med et lille brummende grin fra Robert.

Jeg flovede mig let. Var ikke ligefrem vant til at blive overvåget af min svigerfar. Lidt sjovt at tænke på alligevel. Jeg smilte kærligt til Mia og gav hende et hurtigt kys på hendes kind. Vi gik sammen over til Roberts bil. Det var faktisk en flot bil. En stor mørkeblå Mercedes. Hmm, så var Mia ikke helt fattig, hvad jeg kunne se af. Mia åbnede døren for mig og jeg blev blot stående. Ikke på vilkår, at jeg skulle ind først.

"Ladies first!", grinte jeg smørret og Mia rødmede let.

Hun satte sig ind og jeg fulgte efter og smækkede døren efter os. Det gav et lettere ryk i bilen, da Robert havde fået lagt vores kufferter i bagagerummet. Kenny og Robert satte dem ind foran og så kørte vi endeligt. Syntes det var fantastisk, at der ikke var kommet en eneste fan hen til mig og Mia. Den eneste fan jeg kunne få øje på var min dejlige Mia, der sad og fniste glad og vidst nok også fordi hun var forelsket i mig. Gjorde slet ikke mig noget. Jeg var mindst lige så forelsket i hende.

"Are you excited?", spurgte hun med et lille grin.

Jeg nikkede glad og fangede hende i endnu et lidenskabeligt kys. Ja, jeg kunne seriøst ikke få nok af dem......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...