Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
410548Visninger
AA

163. Beslutninger.

Mias synsvinkel:

Det her var begyndt at virke mistænkeligt. Tredje morgen i træk og så sad jeg igen med hovedet nede i wc kummen. Det sjove ved det hele var, at jeg ikke havde det dårligt andre tidspunkter. Ingen feber, ikke noget af noget der kunne tyde på at jeg var syg.

"Skal du eller jeg købe den graviditetstest til dig Mia?"

Jeg flyttede blikket fra det ulækre afløb i wc'et og så hen på min mor, der stod i morgenkåbe og med en Josephine på armen, stadigt i hendes lilla natdragt. Hun smilede som altid morgenglad med hendes kønne brune øjne. Jeg sukkede og rejste mig fra gulvet og trak ud i wc'et og gik hen og skyllede munden. Den klamme søde smag. Jeg hadede den seriøst. Jeg så på min mor i spejlbilledet.

"Mor altså, jeg er jo ikke gravid...", sukkede jeg.

Min mor grinte sarkastisk og rystede på hovedet.

"Ja, bliv du ved med at overbevise dig selv om det! Altså søde Mia, du er i en risikofyldt periode efter Josephines fødsel. Der skal virkelig ikke meget til, så bliver man gravid så let som ingenting. Du har vel næppe fået din første menstruation siden fødselen?", forklarede min mor bestemt efterfulgt af et spørgsmål.

Jeg sank en klump og rystede på hovedet.

"Nej, den har jeg ikke fået endnu...", sukkede jeg tungt og så et øjeblik ned i gulvet.

Jeg så op på min mor. Hun smilte svagt.

"Mor, husker du hvornår du cirka fik din menstruation igen efter min og Jonas' fødsler?", spurgte jeg eftertænksomt.

Min mor nikkede og smilte svagt.

"Mener, der i alt fald gik tre måneders tid, før min cyklus gik i gang igen!", forklarede hun med et lille smil.

Jeg sukkede hårdt og så væk fra hende. Jeg skammede mig. Josephine var kun 2 måneder gammel og jeg var i seng med Justin for en måned siden. Det hele gav pludseligt mening. Jeg sukkede hårdt og så på min mor igen. Min mor grinte svagt.

"Så din smuttur til LA var altså ikke helt uskyldig alligevel?", spurgte min mor, mens hun grinte.

Jeg kunne dårligt smile over det her. Det var slet ikke planlagt, at jeg skulle gå hen og blive gravid. Josephine var jo heller ikke planlagt, men bestemt ikke uønsket, selv om drømmen om et lykkeligt familieliv brasede for os. Det var jo selvfølgelig ikke Josephines skyld. Jeg sukkede yderligere.

"Jeg skammer mig mor. Hvad hvis jeg er gravid? Det barn kommer bare så meget ubelejligt nu. Josephine er kun to måneder gammel. Jeg, alene med to små babyer? Jeg magter det bare ikke!", begyndte jeg at græde.

Min mor trak mig ind i et inderligt knus. 

"Altså skat, hvis du ikke kan overkomme det, så skal du heller ikke... Du er vel ikke længere henne end maks 6 uger vil jeg tro? Du må jo bare få en abort så...", forklarede min mor.

Hun mente det helt sikkert i god mening, men der stod jeg altså af. Jeg så forfærdet op på hende.

"En abort mor? Hvordan kan du sige den slags? Det er jo at dræbe et liv... Det kan jeg slet ikke!", forklarede jeg forfærdet.

"Er du nu gravid igen?", kom det med et flabet grin fra Jonas.

Jeg så olmt på ham, da han gik forbi os fra gangen af.

"Luk røven Jonas!", snerrede jeg hårdt.

Jonas grinte bare flabet.

"Jamen, hvad lærer man så af det, kære søster?", grinte han flabet. 

"LUK!", råbte jeg frustreret på ham.

Ja ja, trods Jonas var fjorten, så var han til tider stadigt røv irriterende.

Jeg mærkede en hånd på min skulder.

"Mia-skat, slap nu af!", kom det fra min mor.

Jeg vendte mig mod hende. Hun smilte svagt.

"Tag din datter, så smutter jeg i tøjet og kører efter nogle tests til dig. Nok bedst i sidste ende, så du ikke selv bliver opdaget det. Så må du jo tænke lidt over, om hvad du vil have en abort, hvis du virkelig er gravid...", forklarede min mor.

Jeg sukkede hårdt og tog imod Josephine. Min mor skulle til at gå mod mine forældres soveværelse, men hun vendte sig om.

"Forresten, hvis du er gravid, hvem er så faderen? Er det ham Harry Styles du var på date med?", spurgte min mor forundret.

Jeg smilte med et svagt grin og rystede på hovedet.

"Nej, jeg og Harry har kun kysset et par gange, så det bliver man vel næppe gravid af...", grinte jeg sarkastisk.

Min mor spærrede øjnene op.

"Har du og Justin?....", spurgte hun målløs.

Jeg sank en klump og nikkede pinligt berørt. Jeg havde intet fortalt til nogen, at jeg havde været endt i sengen med Justin, mens jeg og Josephine var i LA. Min mor så målløs ud og rystede på hovedet.

"Hold da op! Her har både din far og jeg gået og troet, at det eneste der var mellem Justin og dig, var jeres samkvem med Josephine?...", kom det målløst fra min mor.

Jeg rystede på hovedet med et meget svagt smil.

"Sig mig Mia, elsker du ham stadigt?", spurgte min mor yderligere. Jeg nikkede stille.

"Jeg elsker ham meget højt. Jeg kan slet ikke slippe ham...", svarede jeg bedrøvet.

Min mor nærmede sig mig med armene over kors.

"Jamen, hvorfor er I så ikke sammen igen Mia?", spurgte hun undrende.

Jeg sukkede og puttede mig opgivende ned til Josephines hoved, så der kom små søde babylyde fra hende.

"Jeg har bare så svært ved at tilgive ham!", svarede jeg med et hårdt suk og gav Josephine et sekund opmærksomhed med et kys i hendes lille pande.

Min mor så med undren på mig.

"Sig mig, var det ikke på tide at lære at tilgive ham så?", spurgte min mor bestemt.

Jeg sukkede hårdt.

"Det er ikke så lige til mor...", sukkede jeg.

"Mia!... Det er fem måneder siden... Måske du burde overveje at give Justin en chance til? Det ville jo også være godt for Josephine, at hun havde begge sine forældre hos sig. Desuden Mia, hvis du virkelig er gravid, så burde Justin vel også have retten til at vide det?", forklarede min mor bestemt.

Jeg sukkede hårdt og nikkede.

"Måske du har ret?.... Jeg har også en tilståelse...", sukkede jeg.

Min mor så spørgende på mig.

"Ja?", svarede hun og hun flyttede ikke blikket fra mig. Jeg sukkede hårdt.

"For tre dage siden, så snakkede jeg med Justin i telefonen...", begyndte jeg med et suk.

Min mor så undrende på mig.

"Jaeh, det er vel meget normalt, at I to snakker i telefon nu og da... Det er der vel ikke noget usædvanligt i?", spurgte min mor.

Jeg smilte meget svagt og rystede på hovedet.

"Nej, bortset fra, at både jeg og Justin græd som besatte i telefonen og jeg sagde at jeg savnede ham, hvortil han spurgte mig om jeg stadigt elskede ham. Jeg indrømmede endelig over for ham, at jeg elsker ham usigeligt højt.

- Han spurgte om jeg ikke ville komme til Canada og fejre julen med ham og hans familie. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, så jeg gjorde noget dumt. Jeg lagde bare på, hvor efter han ringede op flere gange.

- Tror jeg fik omkring syv opkald fra ham med minutters mellemrum og nogle timer efter ringede han yderligere tre gange efter hinanden. Alle gangene ignorerede jeg hans opkald, for jeg følte at jeg gik i stå.

- Siden de tre dage, har jeg slet ikke hørt fra ham. Han plejer gerne at sende nogle beskeder eller noget hver evig eneste dag, men der har intet været?", forklarede jeg og jeg begyndte at græde stille. 

"Du godeste skat... Det siger vel sig selv? Du besvarer ikke hans opkald, så derfor lægger han dig på is... Jeg synes ærligt talt, at du skal ringe til ham lige nu og så undskylder du din opførsel for ham og så synes jeg, at du skal pakke dine og Josephines ting og så smutter du og Josephine til Canada og fejrer jul der. Du skal bare sørge for at få reddet de tråde med Justin nu. Det kan ikke gå hurtigt nok og er du gravid, så fortæller du det som det hele der. Nu ikke flere hemmeligheder over for ham, forstået?!", forklarede min mor striks.

Jeg snøftede og nikkede. 

"Okay mor...", snøftede jeg og tørrede mine øjne......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...