Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
409023Visninger
AA

75. Bagslag!

Justins synsvinkel:

Man skulle ellers tro at mine Beliebers og resten af omverdenen lærte at forstå hvor meget Mia betød for mig, men nej. Næsten hver dag var der så meget had at finde omkring Mia og jeg i de offentlige medier. Internettet var især det værste. Det var næsten lige meget hvilken side jeg var inde på på nettet, så dukkede der altid noget slemt op om os. Det gik meget ud over Mia. Der var ikke sygt mange, der bakkede op om os og efter de første billeder af Mia blev lækket til offentligheden, så blev hun svinet til for et godt ord. Hun blev tiltalt så meget grimt, at jeg skammede mig over mig selv og jeg var gal på mig selv, at jeg udsatte hende for alle de ting. Så håbet om et lykkeligt liv sammen med hende, stod mig ikke så nært.

Det havde absolut INTET at gøre med, at jeg ikke elskede hende, for jeg ville lyve over for mig selv, hvis jeg benægtede det. Mia var mit livs kærlighed. Jeg ønskede ingen andre end hende og tanken om at jeg endelig havde hende fuldt og helt nu, gav min lykke flere og nyere højder, men jeg bekymrede mig for et godt ord over hende.

Det var blevet for meget for hende med al den hadefulde og negative omtale hun havde fået. Hun græd tit og det var ofte, når vi skulle til at sove, at hun græd. Jeg prøvede selvfølgelig at trøste hende alt hvad jeg kunne, men det var som om det aldrig rigtigt hjalp i længden.

Jeg havde knapt lagt mig ned efter endnu en lang aften med optræden i Kanata i Ottawa. Jeg troede Mia sov eftersom hun lå med ryggen til mig og havde puttet sin store dyne op om sig, men jeg blev hurtigt afledt af min begyndende søvn ved nogle små snøft. Jeg sukkede og åbnede øjnene igen. Knap 14 dage i træk, havde hun formået at græde sig i søvn. Jeg magtede snart ikke mere.

Det gjorde ondt på mit hjerte, at hun var så ulykkelig over situationen. Vidst berørte det også mig meget, men sommetider måtte man bare lære og ignorere al den negative omtale der fandtes i medierne. Det vidste jeg selv. Jeg havde selv ikke ligefrem fået særligt god omtale på det sidste. Selv om jeg og Mia netop troede, at folk de "tilgav" vores fejl og utroskaben over for Selena, så skulle det åbenbart vise sig, at det ikke var så nemt alligevel, som vi havde troet.

Selena havde endda stillet sig op til flere interviews i tv og i et par månedsmagasiner, hvor hun ærligt og redeligt havde åbnet for Pandoras Æske og have åbenhjerteligt fortalt ALT om hvor stort et svin jeg havde været og hvor meget hun foragtede Mia. Ja, det var nogle hårde klumper at sluge. Jeg sukkede endnu en gang.

"Gad vide om vi overhovedet kommer ud af dette mareridt?", tænkte jeg og jeg besluttede mig for at rykke mig tæt ind til min sårbare kæreste, der stadigt lå stille og græd.

Jeg lagde min højre om hende og trak hende tæt ind til min favn. Fjernede alt hendes blonde hår væk fra hendes våde ansigt. Kyssede hende stille på hendes våde kind og tørrede hendes våde kinder med min højre hånd.

"Baby?", hviskede jeg bekymret ved hendes øre. Hun snøftede godt igennem.

"I .... I can not ...", hulkede hun.

Mand, hvor gjorde det ondt i mit hjerte lige nu. Jeg kunne ikke lade være med at slippe nogle svidende tårer over at se og høre at hun var så hamrende ulykkelig.

"You can not what, baby?", hviskede jeg bekymret.

Hendes krop rystede, som om hun var blevet så skræmt over noget. Hun hulkede.

"It's so hard ... I can not ...", hulkede hun.

Jeg aede og nussede hendes nøgne arm, som om det kunne hjælpe?

"What is it you can't, baby?", spurgte jeg stille.

Hun vendte sig om på ryggen og mit blik fangede hendes forgrædte og hjerteskærende blik. Der var slet ikke et antydning til noget smil i hendes kønne ansigt. Jeg savnede hendes kærlige smil. Jeg havde ikke set noget til det i over en uge efterhånden. Så langt nede var hun. Det var usigeligt hårdt at agere omsorgsfuld og forstående kæreste over for hende. Vores forhold var seriøst på hård prøve i øjeblikket.

Jeg savnede hendes glæde, hendes varme, hendes latter. Jeg savnede hendes ømhed og kærtegn. Ja, jeg savnede faktisk ALT. Jeg elskede hende mere end noget andet og alligevel kunne jeg bare ikke opmuntre hende på nogen måde. Hendes blik sagde ALT! Jeg kunne mærke det. Det hun havde så svært ved at sige. Jeg kunne fornemme det. Hun gav op og det ønskede jeg slet ikke skulle ske. Hun var min Mia nu. Jeg ville kæmpe for hende, koste hvad det ville.

Smerten i mit hjerte spredte sig med lynets hast. De ord hun prøvede at kæmpe med at sige, skræmte mig enormt, for jeg kunne virkelig fornemme det værste. Jeg ventede blot med tålmodighed med at hun fik det sagt, selv om jeg ikke ønskede hun skulle sige det, men jeg var jo en forstående og god kæreste for hende. Jeg måtte pænt tage imod de ord, jeg bare ikke ønskede at høre.

"I listen my angel. I love you...", tilføjede jeg stille, for jeg kunne se at hun kæmpede med ordene.

Håbede blot hun ville fortryde at skulle sige de ord, efter jeg tilføjede, at jeg virkelig elskede hende. Hun begyndte at stortude igen og hun vendte sig hurtigt væk.

"I'm leaving you!", hulkede hun voldsomt ned i hendes pude.

SMÆK! Ordene ramte mig lige i hovedet. De ord jeg fornemmede hun ville sige, men alligevel blev jeg grimt overrasket over, hvor hårdt de ramte. Jeg hulkede voldsomt og greb mig om hende.

"No Mia! No, I love you, damn it. Please do not leave me. We'll solve all these problems. Please, do not you leave me. I can not bear it. Mia damn it. I love you so much. I will not let go of you again. Thou shalt not.... My heart can not stand it, it's so damn fragile in advance, you know, you know...... Say it is not over, it may not be... ", hulkede jeg voldsomt ned i hendes hals.

Jeg ville ikke slippe hende.

"Please...", gentog jeg.

Hun hulkede voldsomt og jeg græd voldsomt ned i hendes lange hår...............

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...