Unfaithful - Limited Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Følg danske Mia fra Roskilde gennem hendes lange og ret kringlede vej til kærligheden til verdensstjernen Justin Bieber gennem utroskab. Det er ikke ligefrem den letteste kærlighed...

56Likes
52Kommentarer
409023Visninger
AA

169. Alt er så forvirrende...


Mias synsvinkel:

"Calabasas, Atlanta. 2 Januar 2014.

Kære dagbog.

Jeg skriver ikke særligt tit i dig, eftersom jeg bare føler at jeg synker mere og mere. Jeg kan ikke rigtigt finde meningen i livet for tiden. Jeg elsker helt sikker Josephine af hele mit hjerte. Jeg elsker også Justin, men jeg er så pokkers usikker på ham for tiden. Jeg ved slet ikke om jeg kan stole på ham længere? Ved ikke hvad der sker? Han vil helt sikkert gerne hjælpe mig, men der er kommet flere problemer i omløbet, end hvad godt er. Jeg ville ønske at jeg kunne sige at jeg er lykkelig med Justin, men jeg føler, at han dækker over mange ting. Ting, som han ikke ønsker jeg skal vide. Han påstår at han elsker mig og Josephine mere end noget andet, men tvivlen nager mig virkelig. :'( - Tja, det er sådan jeg føler mig..."

Jeg sank en klump og rækkede ud efter glasset med mit vand og tog en slurk og satte det på det lille bord igen. Josephine lå på et legetæppe og aktiverede sig selv med hendes rangler og bideringe under parasollen. Hun lå og udstødte nuttede babylyde og babygrin, så jeg ikke kunne lade være med at smile stort ned til hende.

"Hygger du dig lille skat?", spurgte jeg med glad og småbarnlig stemme, selvom jeg i realiteten ikke følte mig sådan.

Det var hårdt. Jeg sukkede og lagde min opmærksomhed på min laptop igen.

"...... Jeg sidder i øjeblikket og grubler over hvad mit næste træk skal være - hvorfor kan jeg ikke selv komme på det? Er det virkelig så svært? Det hele bliver ikke nemmere af, at Justin slet ikke kan slippe sit venskab med Selena. Forstår ikke hvorfor hun bare skal rodes ind i vores liv? Som om vi ikke har kaos nok for tiden? :( Så her sidder jeg ved poolen og prøver at chille, som man siger det, for gu vil jeg da ej ud og køre på segways, når Selena også skal med. Jeg kan bare ikke udstå hende. Til trods for, at jeg ved at det er Justins veninde, så forstår jeg bare ikke hvorfor de SKAL være venner og hvorfor SKAL hun være lige her? Har hun ikke bedre ting at tage sig til, end bare at dukke op og skabe mere drama end hvad godt er? Det kan godt være at Justin har påstået at hun har forandret sig en hel del. Well, det skal jeg ikke kunne sige? Jeg ved kun at jeg ikke fornemmer noget godt i hende, selv om det er længe siden Justin slog definitivt op med hende til fordel for mig. Jeg tvivler på hans ærlighed - Må jeg godt det?....."

"Hey baby...", kom det pludseligt fra Justin bag min ryg og jeg følte i få sekunder hans læber kærtegne min nøgne skulder med et blidt kys.

Jeg sukkede svagt og så nu Selena se forknyt på mig, inden hun gik indenfor i huset. Justin satte sig på kanten af min solvogn. Jeg tog mine solbriller op i mit løse hår.

"Why is she still here?", spurgte jeg lettere irriteret.

Justin sukkede tungt og smilte meget svagt til mig og kærtegnede mit lår.

"Baby...", sukkede han. Jeg fnyste olmt.

"Baby, stop that will you. Selena needs our support, at least mine. She's going through rough times at the moment...", forklarede han.

Jeg satte mig irriteret tilbage i solvognen med armene over kors. Så olmt på ham.

"Supporting, huh? Then what about me? Don't I need your support too, J?", svarede jeg sarkastisk.

Justin sukkede bedrøvet og så ned i skødet på sig selv.

"You misunderstand me, baby. I try all I can to support you, but you push me away all the time. I try to be a helpfull boyfriend for you...", forklarede han stille.

"Fiance, but you suddenly forgot that, right?!", afbrød jeg ham olmt.

Justin tog sig til hovedet og kørte sine hænder gennem hans hår. Han så med et særligt blik på mig.

"So tell me what I'm doing wrong? I try all my best to make it up to you, but you pushing me away all the times. I love you unconditionally and I have told you many times, that I want to share my life with you, but you don't trust me Mia. I can feel that. Selena is sick too, she needs my support for her.", forklarede han med et hårdt suk.

Fuck, hvor hun irriterede mig grænseløst.

"Don't you think, that our privacy comes first, J? I can't see why Selena should be around here? She destroy our relationship, J, don't you see that?", fnyste jeg og jeg smækkede bare min laptop i, uden at jeg overhovedet fik skrevet færdigt i min dagbog eller at det overhovedet blev gemt.

Jeg rejste mig irriteret og gik hen og bukkede mig forover Josephine og løftede hende op i min favn.

"Baby... I...", begyndte Justin på en tøvende måde.

Jeg så bare irriteret på ham.

"What?", spurgte jeg utålmodigt.

Justin forstummede blot og så ned i skødet på sig selv. Jeg sukkede.

"I thought so - excuse me, but I have to breastfeed our daughter!", forklarede jeg irriteret og jeg efterlod ham siddende på min solvogn, mens jeg traskede fornærmet op mod soveværelset.

"Mia?"

Hendes stemme gennemborede mine sarte nerver, da jeg skulle til at gå op ad trapperne med en sulten og klynkende Josephine på armen. Jeg vendte mig irriteret omkring og så Selena stående i sit ret afslappede antræk. Total hverdagsagtig uden make-up. Hun smilte akavet.

"What?", spurgte jeg olmt.

Hun kom hen til mig og tillod sig at røre på Josephine.

"She's really beautiful, she looks like Justin...", sagde hun med et lille smil.

Jeg nikkede svagt med et lille smil.

"Yeah, she does...", svarede jeg blot.

Selena smilte forsigtigt.

"Can I keep her a little?", spurgte hun stille.

Jeg sank en klump. Vidste ikke rigtigt?

"Um..", mumlede jeg. Selena smilte sødt.

"I promise to be careful...", sagde hun stille.

Jeg sukkede svagt og nikkede og rakte Josephine til hende. Hun stod og så helt forelsket på hende, mens hun vuggede stille med hende.

"She's so beautiful Mia...", sagde hun stille.

Jeg nikkede og tog imod Josephine igen. Der var en akavet stilhed imellem os.

"Mia...", begyndte Selena med et hårdt suk. Jeg betragtede hende.

"Yeah?", spurgte jeg stille.

Det så ud som om at Selena prøvede at få sagt noget bestemt. Hun så ned i gulvet, som om hun skammede sig på én eller anden måde.

"What it is?", spurgte jeg undrende.

Selena så op på mig, eftersom jeg stod på det nederste trappetrin.

"Justin and I, we.......", begyndte hun, men hun forstummede fuldstændigt.

Jeg så med undren på hende.

"You and Justin?", spurgte jeg spørgende.

Selena begyndte at græde og jeg forstod ingenting.

"I've been so stupid...", græd hun stille og hun tog en dyb vejrtrækning og tørrede hurtigt hendes forvildede tårer væk fra hendes kinder.

Jeg sukkede. Jeg vidste ikke hvad der lige gik ad mig, men jeg kunne fornemme, at Selena havde brug for et knus, så jeg omfavnede hende med Josephine om armen.

"I don't deserve this Mia...", kom det hulkende fra hende.

Jeg sukkede og nussede hende på ryggen. Det var ret mærkelig, at jeg stod og gav trøsteknus til Justins eks-kæreste, men jeg mente at det var på sin plads, at lægge krigen på hylden.

"I don't deserve this...", gentog hun grædende, mens hun lagde armene om min nakke.

"Don't think about it Selena. You have had your problems in a long while. Maybe it's time to forgive and forget...", svarede jeg stille i knuset.

Jeg så pludseligt Justin stå et godt stykke væk, men han sendte mig et varmt smil. Jeg smilte igen. Selena trak sig ud af vores knus. Hun så op på mig med et bedrøvet smil.

"Mia... I have lupus - I know you are sick too, but I'm asking you for my forgiveness?", spurgte hun.

Jeg så undrende på hende.

"You tell me, that you have lupus, and then you asking me for my forgiveness? Why?", spurgte jeg forvirret.

Jeg så flygtigt, at Justin var kommet over til os. Han smilte kærligt. Selena begyndte at hulke voldsomt. Jeg blev temmelig forvirret. Jeg så flygtigt hen på Justin, der stod og så lige så undrende på situationen. Selena havde tydeligvis ikke bemærket Justins tilstedeværelse. Hun så hulkende op på mig.

"Mia... I'm so sorry, but I can't hide this anymore...", hulkede hun.

Jeg forstod slet ikke noget som helst af alt det hun sagde.

"What it is?", spurgte jeg undrende.

Hun tørrede alle de forvildede tårer fra hendes kinder.

"It was me...", hulkede hun.

Jeg var så lost lige nu. Jeg satte mig ned på trappen med Josephine der klynkede temmelig meget nu, fordi hun var så sulten.

"What Selena? Please hurry, Josephine is quite hungry now...", sukkede jeg og prøvede at trøste Josephine med sutten, men jeg kunne mærke, at hun begyndte at blive utålmodig, så hun klynkede og skubbede sutten ud med tungen.

"What is it Sel?", kom det fra Justin og Selena stoppede sin gråd og så forvirret på skift mellem ham og jeg.

Det var som om, at Selena havde set et spøgelse, da Justin pludselig stod her. Jeg sukkede tungt og rejste mig op med Josephine.

"What is it Selena?", spurgte jeg igen.

Selena rystede på hovedet.

"Just forget it!", svarede hun som en forvirret og hun gik mod stuen.

"Okaaaay!",  svarede jeg sarkastisk og så flygtigt på en lige så forvirret Justin.

"I guess it's okay Sel is here?", spurgte Justin bag min ryg.

Jeg sukkede svagt og så tilbage på ham og nikkede svagt.

"I guess so? She's really confused... I think she's trying to tell me something? - Maybe you could talk to her?", svarede jeg med spørgsmål.

Justin smilte kærligt og nikkede.

"I will - You and I? Everything that happened before is forgotten, right?", spurgte han med et svagt smil.

Jeg vendte mig helt om og gik de få trin ned til ham og smilte kærligt og lagde min venstre hånd om hans kind.

"I think so?", svarede jeg stille.

Justin smilte kærligt og overfaldt min mund i et blidt og flygtigt kys. Jeg smilte kærligt.

"I love you, baby - you can trust me...", sagde han stille. Jeg nikkede med et kærligt smil.

"Love you too, J...", svarede jeg stille og lagde mine læber over hans i et dejligt tungekys, så det kildede skønt i min mave.

Josephine stak op i vræl, så både jeg og Justin begyndte at grine i vores kys. Han gav Josephine et kys på hendes lille hoved.

"You better feed her...", grinte han smørret.

Jeg grinte stille og nikkede.

"Yup!", svarede jeg og vendte mig omkring og gik med raske skridt op til soveværelset.........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...