Number 4 *Pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
"Miley" jeg kiggede op på ham. "Kom her" sagde han og klappede på sit skød. "Du er en god pige." sagde han og kyssede mig på halsen. "Tak sir." sagde jeg og mærkede endnu et kys på min hals. "fortæl far hvem der gør dig godt?" spurgte han "Dig sir, kun dig" sagde jeg. "god pige" sagde han og kærtegnede min kind. "Fortæl far hvad han elsker" hviskede Harry. Jeg hadede når han kaldte sig slev for 'far' det kunne gør mig rasende. "Mig" Harry løftede det ene øjenbryn. "og?" Jeg sank en klump før jeg forsatte. "og dine biler" "og den sidste?" spurgte Harry "og sex" *Vigtig info* Jeg har fået inspiration fra historien Baby girl og fået lov til at bruge resume af historien, til min! Håber i vil læse med stadig væk!

176Likes
70Kommentarer
12839Visninger
AA

8. Børnepasning...

 

Næste dag

”Miley, nu hører du godt efter!” råbte Harry efter mig, da jeg begyndte at gå væk fra ham.
”Miley, jeg tæller til tre.” truede han mig. Hvad skulle han true mig med? Jeg skulle ikke passes af ham der den blonde blondine kaldes Niall… Jeg er ikke 15 år mere vel?

”Hvad vil du true med?” råbte jeg efter ham. ”Slå mig, tæske mig synder sammen?” blev jeg ved, og kiggede kort på ham. Han så helt chorkeret ud og lignede en der ikke vidste hvad han skulle sige.

”Jeg tænkte det nok.” sagde jeg og gik op på mit værelse, hvor Harry ikke prøvede at stoppe mig, men begyndte at snakke til mig igen. Jeg sukkede lydløst, hvorfor skulle han også være sådan nu?

”Nu passer Niall dig, det er for sin egen sikkerhedsskyld. Du bliver på dit værelse indtil jeg kommer tilbage eller Niall siger du godt må komme ud.” sagde han og fik mig til at kigge på ham. Han så sur ud, men det lignede også at han så såret ud. Havde jeg ramt et ømt punkt? Havde han tæsket en pige synder sammen? Hvad havde han gjort?

Jeg åbnede døren til mit værelse, straks sprang jeg i min seng, og kiggede op på loftet. Hvordan de andre piger fra ”shoppen” har det? Er de også blev solgt til nogle perverse fyrer, som kun vil udnytte dem?  Hvor er mine forældre henne? Hvorfor solgte de mig? Var jeg ikke værdig nok til dem?

Jeg tog fat i mit hår og kørte min hånd langsomt gemmen det, og blev ved med at gentage det indtil mine øjne langsomt faldt i.

∞∞∞

”Miley.” sagde en stemme og ruskede i mig. Jeg gad ikke se på personens ansigt, det magtede jeg bare ikke. For han bestemte overfor mig, og det gad jeg ikke. Derfor vendte jeg mig rundt, så jeg havde mit ansigt væk fra ham.

”Miley, jeg ved godt du er vågen. Jeg ville bare sige at jeg har lavet mad, og du kan komme ned og spise nu.” sagde stemmen med en anderledes accent. Jeg kunne ikke lige sætte navn på hvilken accent det var. Personen rejste sig og man kunne høre at døren lukkes.

Jeg åbnede det ene øje for at være sikker på at han var væk, eller i hvert i fald så jeg ikke kunne se ham. Jeg rejste mig forsigtigt og langsom op, og kiggede rundt i lokalet. Han var der ikke. Jeg sukkede lettet lydløst.

Jeg tog min hånd op til min panden, som var ufattelig varm, eftersom jeg havde haft min arm på min pande da jeg sov. Hvorfor skulle jeg passes af ham? Var Harry bange for jeg ville flygte? Det var han nok siden han havde en regel at jeg ikke må flygte. Det giver nok sig selv…

Jeg rejste mig fra sengen, den varme dyne forladte in krop, og straks begyndte jeg at kuldegysninger. Jeg gik hen til døre, og åbnede den forsigtigt, og så ud af den lille ”revne” der var kommet. Jeg kunne se at den blonde person gik ind i køkkenet, og en masse larm af tallerkener der blev smadret lød. Hvad fanden laver han?

Jeg åbnede døren og skyndte mig hen til køkkenet. Han havde lukket døren på klem, og jeg åbnede den stille, så han ikke hørte mig. Den blonde person, som jeg ikke kunne huske hvad hed helt præcist. Bare at han hed Horan til efternavn. Det hed min gamle bedsteven som forsvandt lige inden jeg blev solgt af mine forældre. Han sad på hug og samlede de smadrede tallerkener, der lå overalt på jorden.

”Skal jeg hjælpe?” fløj ordnerne ud af min mund, det var ikke meningen at de skulle komme ud af min mund, og sket ikke nu.

Horan gav et hop og rejste sig hurtigt med de små stykker tallerkner han havde i hånden. Han kiggede chokeret og overrasket på mig, og pustede hurtigt ud.

”Du gav mig et chok… Nej, du skal ikke hjælpe, jeg er allerede færdig.” sagde han hårdt og kiggede direkte ondt på mig. Hvad fanden havde jeg gjort ham? Lige før var han ”normal” på den gode måde, og nu er han bare en kæmpe bitch – hvis man kan sige det til en mand? Men hvad fanden går der af ham?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...