Fuldmånens Skær

Huntsville er en lille by, omringet af skove. Der bor ca. 2700 mennesker i byen. Lily og Isabella flytter der til. De er 16 år, og de er ikke søstre, de er bedste venner. Isabella's forældre døde, 3 måneder får de skulle flytte til Huntsville. Nu skal de bo hos Isabella's onkel Derek. Lily ville ikke miste Isabella så hun bestemte sig at flytte med. Der er en spænende ting om Lily og Isabella, de er varulve, ikke ligesom man læser i bøger, de har faktisk en valg om hvornår de skift. De behøver ikke og gøre det på en fuldmåne. De kan ikke hele hurtigt. Efter de starter i skole, møder de bedste vennerne Noah Og Daniel. De bliver gode venner alle sammen og de begynder at date hinanden. Men Lily og Isabella finder ud af at de to drenge faktisk er varulve jægere.

6Likes
1Kommentarer
279Visninger

2. Ulykken

Vi skulle ud at spise sammen bare min mor min far og jeg. Jeg har ikke nogen søskende selvom jeg har spurgt mine forældre om en lillebror eller lillesøster i flere år. Deres undskyldning var altid

”skat, vi har bare ikke kærlighed nok til en til person, vi elsker dig for meget”. Jeg forstod aldrig hvorfor de prøvede.

 

Jeg har lyst hår og brune øjne jeg har fået noget sol så min hud har fået lidt farve, jeg havde taget en hvid kjole på med sort mønster på. Min mor havde lyst hår og grønne øjne, hun havde taget et par jeans og en flot blomstret skjorte. Min far havde brunt hår og brune øjne, han havde et jakkesæt på, hvilket ville betyde at vi skulle et lidt fint sked hen, han hader jakkesæt.

 

Da vi havde parkeret bilen ser jeg restauranten og føler mig glad, for det var længe siden vi havde spist sammen på en restaurant. Vi fik et bord jeg bestilte en salat til forret, en pasta ret til hovedret, min mor valgte det samme. Min far tog ikke forret men valgte en stor bøf til hovedret. Vi hyggede rigtig meget. Vi begyndte at tale om vores flytning til Huntsville. Min onkel bor der, jeg taler tit med ham og jeg er virkelig glad for at jeg nu skal bo tæt på ham. Men jeg er også rigtig ked af det, fordi min bedste veninde Lily og jeg ikke ville være naboer mere. vi har været bedste veninder i mange år. Og nu skal vi bo 1473 km fra hinanden. Men vi skal nok klare det, håber jeg. Jeg fik lidt tårer i mine øjne efter at have talt om det. ”Det skal nok blive ok, i kan jo chatte, skrive og Skype sammen". Jeg blev lidt ok igen, men hvorfor skulle vi flytte så langt væk, selvfølgelig ville jeg godt komme tættere på min onkel og min pagt, men Lily og jeg havde vores egen pagt. 

 

Da vi havde spiste vores forret færdig så jeg på mine forældre. De så på hinanden med et smil, og så kiggede de på mig som om de ville sige noget til mig. ”Vi skal fortælle dig noget skat " sagde min mor. Mit hjerte gik i stå i et øjeblik. Hvad kunne det være de ville sige efter de så sådan på mig? Måtte jeg få en stor sweet 16 eller får jeg endelig en chance om at komme i de voksnes rækker i vores ulvepagt, siden jeg snart ville blive 16. Jeg sad med et blik der nærmest gjorde mine forældre bange jeg smilte men var også bange. ”Vi er gravide". Sagde min mor. Jeg skreg af glæde så hele resturanten kiggede på mig. Jeg fik tårer i øjnene og smilte, jeg krammede min forældre. Jeg kunne ikke sige noget af glæde. De blev også glade for at se at jeg var glad. ”Og jeg troede i ikke havde mere kærlighed til et til barn” sagde jeg med et lidt skævt smil der stadigvæk sagde, så i overgav jer endelig. Vi talte nærmest kun om babyen efter det. Vi kunne ikke spiste mere så vi fik ikke dessert.

 

Vi tog hjem og jeg blev bare ved med at snakke og den nye baby. "Hvis babyen er en pige skal hun hedde, Sophia. Og hvis babyen er en dreng skal han hedde Lucas". Mine forældre kunne ikke stoppe med at smile, de syntes det var så sjovt at jeg ikke kunne holde mund. Men jeg var bare så glad og spændt. Jeg kunne ikke vente til at fortælle Lily det.

 

Det var mørkt og vi holdte for rødt. Jeg kiggede bagud for det lød som om en bil kom med fuld knald mod os. Bilen kom virkelig med fuld knald, han prøvede at stoppe bilen men det var forsent. Den ramte os og skubbede os 5 meter frem. Jeg have slået mit hoved hårdt ind i forsædet. Jeg havde næseblod og mit syn var lidt sløret.

 

Jeg hørte et højt horn, jeg kiggede til højre og jeg så en lastbil med høj fart komme lige imod os. Min mor kiggede med tåre på mig og et blik der sagde ” undskyld skat ”. Og min far tog hurtigt min hånd og kiggede på mig med tårer i øjnene og et blik han kun har lavet en gange før, da jeg fik mine blå ulveøjne. Jeg kunne mærke at jeg fik mine ulveøjne, jeg fik altid en følelse af styrk og mine sanser bliv forstærket, men der følte jeg mig også rigtig svag.

Lastbilen ramte os hårdt og vores bil væltede og rullede rundt på vejen. Jeg besvimede i et par minutter, men vågnede på hoved, vores bil lå med bunden i vejret. Jeg blødte ud af min næse og et stort sår på siden af mit hoved. Jeg havde ondt, og kunne ikke helt forstå hvad der var sket.

 

Jeg kan huske at der var ca. 5 andre biler i nærheden. Jeg kunne høre en stor bip lyd i mine øre, men jeg kunne godt høre folk råbte om hjælp og prøvede at få kontakte med os, men de kunne ikke, jeg vil så godt svare men jeg kunne ikke. Jeg havde mine øjne på klem jeg var så træt men jeg vidste godt jeg ikke måtte falde i søvn. Da lyden ikke var så høj i mine øre hørte jeg en dame der talte med mig, " er du ok, kan du høre mig". Jeg fik lige klemt en lyd ud f mig så hun vidste at jeg var i live. Hun tog mig på min hals for at prøve at finde en puls.

 

Det var godt jeg ikke var en varulv, det ville have skabt en masse problemer. Men jeg kunne mærke min krop have en lyst til at skifte. Jeg så at folk prøvede at åbne en af dørene men de kunne ikke få den op.

 

Jeg prøvede at sige noget til mine forældre men de bevægede sig ikke. Jeg kunne lugte blod, meget blod fra 2 personer. Jeg kunne mærke tårer komme ud af mine øjne, det gjorde så ondt. Jeg fik ordet mor ud fra mig, Damen så på mig. ”Hvordan er hendes forældre " råbte hun. Jeg hørte ikke noget svar men hun kiggede på mig med øjne der sagde undskylde men de er døde. Jeg græd mere end jeg allerede gjorde. Jeg havde ondt så mange steder, men den smerte af at de er døde overgik alle de andre.

 

Jeg hørte en ambulance. Jeg havde fået de blå øjne igen men holdte min øjne lukket så andre ikke kunne se dem. Jeg kunne mærke mine knogler der var brækket og de blå mærker. Men jeg kunne først mærke smerten af mine forældre der ikke var der mere.

 

Jeg blev kørt væk i ambulancen. De gav mig noget bedøvende så jeg faldt i søvn. Men jeg kunne stadigvæk mærke alt hvad de gjorde. Nålen de puttede ind i min hånd. Saksen mod min krop da de klippede min kjole op, så de kunne se mine mærker. Og så kunne jeg ikke mærke mere efter det.

 

Jeg vågnede på hospitalet dagen efter ulykken. Lily sov i en stol lige ved siden af min seng. Jeg så Lilys forældre ude i gangen tale med en læge. Jeg bevægede mig lidt i min seng, så Lily vågende. ”Du er vågen og i live". Lilys forældre og min læge kom hurtigt ind med et lille smil på læberne. Lily krammede mig og selvom det gjorde ondt krammende jeg tilbage.

 

”Hvor er mine forældre " spurgte jeg i håb om at de klarede det selvom jeg videste de ikke gjorde. ”De klarede det ikke skat, de er døde". Mit hjerte stoppede i et kort øjeblik. Jeg brød ud i gråd, og skreg mine lunger ud, selvom min stemme gjorde ondt. Lily krammede mig så hårdt hun kunne men det gjorde ikke mere ondt end den smerte at mine forældre var døde.

 

Efter jeg var faldet ned igen. Kom min læge hen og ville fortælle mig hvad der var sket.

”Isabella, dine forældres skade var så alvorlige at vi ikke kunne rede dem. Din far havde fået kraniebrud og punkteret en lunge. Din mor havde blødte indefra og babyen overleve ikke. Og du har været meget heldig". "Heldig, mine forældre er døde. Hvordan er jeg heldig" spurgte jeg." Du har 2 brækkede ribben, din venstre arm er brækket 3 forskellige steder, du har en masse mærker på din krop og du har et stort ar på dit hoved. Men du er i live" sagde han.

 

Jeg kan ikke tro det, mine forældre er døde. Jeg begyndte at græde igen. om 3 måneder skulle vi flytte. Fordi min onkel er det eneste familiemedlem der er tilbage skal jeg flytte til ham. Lily ville gerne lige ud og snakke med hendes forældre. 30 min senere kom de ind og Lily sagde at hun har fået lov til at flytte med mig. Hendes forældre kiggede på mig og sagde " i har brug for hinanden nu, hun må godt tag med dig". Jeg kiggede på hende med et stort smil på læberne, før jeg faldt i søvn, jeg var så træt.

 

Undskyld stavefejl og punktum og komma fejl. håber i kan li den. Første historie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...