Brormand

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2014
  • Opdateret: 3 nov. 2014
  • Status: Færdig
De to brødre Lasse og Frederik bliver suget ind i en fremmed verden. Frederik bliver overtalt til at slutte sig til en flok vampyrer og forlader Lasse.

1Likes
7Kommentarer
271Visninger
AA

6. Kampklar

Den næste dag gik Lasse direkte over og stod sammen med krigerne. Kongen gik hen og kiggede på dem, men stoppede ved Lasse. ”Unge mand. Af hvilken grund er du her?” ”Jeg vil være med til kampen mod vampyrerne.” Kongen tænkte sig lidt om. ”Kan du bruge bue og pil?” Lasse nikkede selvom han godt vidste at han aldrig nogensinde havde rørt en bue. Kongen gav ham en bue på størrelse med krigerenes. Lasse var lidt over halvt så høj som krigerne, så buen blev ved med at ramme jorden. Krigerne og kongen begyndte at marchere fremad, og Lasse fulgte så godt med han kunne.

De standsede ved en lille skov fyldt med lys. En flok små feer fløj rundt imellem hinanden. En fe der var lidt ældre end de andre fløj hen og fulgte krigerne ind skoven en ad gangen. Efter noget tid blev det Lasses tur. De standsede et stykke inde skoven. Feen stod lidt på en svamp og betragtede Lasse. ”Ih dog sikke dog en vidunderlig skattebasse du er lille guldklump! Du ser ud til at være helt ny i elverriget!” Hun fik øje på hans runde ører. ”Ih du gode gud. Du er et menneske! Men lad mig nu se hvad jeg kan gøre.” Hun begyndte at flyve rundt og rundt om Lasse. Alting begyndte at blive helt hvidt for Lasses øjne. Da han fik synet tilbage satte feen et rundt spejl med guldkant foran ham. Lasse så på sig selv. Han lignede at han skulle til at spille rollespil, og buen var blevet mindre, men fik hurtigt øje på en ret underlig detalje. ”Hvorfor glimter det?” ”Jeg kan godt lide glimmer.” Hun blinkede til ham på en flirtende måde, og tog fat i hans pegefinger for at føre ham ud ad skoven igen til de andre. De andre var klædt på samme måde bortset fra at deres buer ikke havde skiftet størrelse. Kongen førte Lasse og elverkrigerne ud til et næsten tomt område.

Intet skete i nogle minutter. Solen gik ned. Pludselig rakte kongen armen ud og pegede på en flok sorte fugle der fløj hen mod dem. Da flokken kom tættere på kunne Lasse tydligt se at det ikke var fugle, men flagermus. Vampyr flagermus. Da de var et par meter væk blev de opslugt af en gigantisk sort røgsky, der hurtigt tonede væk igen. En stor flok vampyrer klædt i samme slag tøj som fyren der tog Frederik med sig bar, stod over for dem. Kongen trådte et skridt frem. ”Vi kan få fred hvis I vil gå med til ikke at bide mere. For mange af os er gået bort på grund af jer. ” En af de højeste vampyrer trådte frem og stirrede vredt ind i elverkongens blå øjne. ”Du ved udmærket godt at vi ikke kan leve uden blod! I racistiske elvere tænker jo ikke på andet end jeres egen lille lyse del af verden af fæhoveder! Tag nu at skrid tilbage til det tilgroede hul I kalder jeres rige! ” Elverkongen blev så rasende, at der næsten dukkede en tordensky op over ham. ”Det betyder krig! ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...