Brormand

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 nov. 2014
  • Opdateret: 3 nov. 2014
  • Status: Færdig
De to brødre Lasse og Frederik bliver suget ind i en fremmed verden. Frederik bliver overtalt til at slutte sig til en flok vampyrer og forlader Lasse.

1Likes
7Kommentarer
267Visninger
AA

5. Elverriget

Lasse blev vred, løb gennem skoven, men stansede til sidst, og slog igen og igen på det nærmeste træ. To gule øjne kom til syne mellem træerne. De kom tættere på, og et hoved kom til syne. Det var rødt med gule horn der strittede bagud. Den havde to næsebor der var dobbelt så store som det dyr de spiste tidligere… Selvfølgelig! Den her måtte være mor til det lille dyr de spiste tidligere. Lasse var ikke i tvivl længere. De var faktisk drager! Den store drage knurrede, og listede sig nærmere og nærmere. Lasse faldt ned at sidde, og kravlede baglæns op ad det træ han lige havde slået på. Da dragens halvlange mule var helt tæt på Lasses ansigt, begyndte den at åbne sit store gab højere og højere. Lige inden den kunne nå at æde ham, faldt den død om med fire pile i ryggen. Der lød et kæmpe brag da den landede, og en mand med en bue kom til syne bag den. Hans halvlange hår var blond, og hans ører var spidse. Han smilede ikke. Ikke en gang noget der mindede om et smil. ”Hvad laver du her knægt? Den drage kunne ha’ slået dig ihjel.” Lasse svarede ham ikke, og den fremmede fyr kom nærmere. ”Er du alene?” Lasse tøvede lidt før han svarede. ”Ja. Tak fordi du redede mig, men tror du ikke man kunne ha’ tæmmet den i stedet?” Manden rullede med øjnene. ”Pfft! Så har jeg hørt den med. Hvad bliver det næste? En talende hund?” Han skiftede ikke ansigts udtryk da han sagde det. ”Kom med mig!”

De gik gennem skoven, indtil de kom til en sti. De fulgte den. Snart var de ude af skoven, og ude på landet. De gik forbi en masse bønder der arbejdede på deres gårde, og gennem et område hvor der ikke var andre at se end vilde dyr der løb rundt i det høje græs. De gik hen mod en kæmpe stor borg lavet kun af planter. Fire kæmpe egetræer stod og forestillede tårne. Imellem dem stod en masse birketræer med grene der var filtret sammen, så de forestillede små broer der gik fra tårn til tårn. Rundt ved siderne af borgen var der en masse store blomsterbuske, og i midten af det hele stod det største træ Lasse nogensinde havde set. De gik ind på borgen og ind ad en indgang i det midterste træ. En anden mand med spidse ører sad på en trone af planter, med en krone af blomster på hovedet. Fyren der førte Lasse til borgen rettede ryggen. ”Ærede kong stamtræ. Jeg bringer hermed et vildfarent menneskebarn. Hvad tænker de vi skal stille op med dette?” Kongen kløede sig i sit orange fuldskæg. ”Til værelserne.” Han pegede på en dør til højre. Den første fyr førte Lasse til et lille rum ned et vindue og en bænk. ”Bare sid.” De satte sig. ”Hvorfor var du ude i den skov?” ”Det ved jeg ikke. Jeg var der bare pludselig. Jeg var der med min storebror, men så gik han.” ”Det er en skam når dette sker.” Han skiftede stadig ikke tonefald. Lasse kiggede ud ad vinduet. En flok mænd med bue og pil stod med ret ryg som soldater. Fyren inde ved Lasse kiggede også ud. ”Ja det er vores krigere. Vi skal ud for at stoppe vampyrerne i morgen.” Lasse fik en idé. Hvis han nu kom med kunne det jo være han mødte Frederik, og så kunne han overtale ham til at forlade vampyrerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...