En Samling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 4 nov. 2014
  • Status: Færdig
En samling af blandede historier, skrevet af M.v.W.

5Likes
0Kommentarer
1227Visninger
AA

9. Festaften

Maggie fastgør sløret og sørger for, at alt den hvide hud er dækket. Selvom hun ikke har tænkt sig, at deltage i festen, skal hun holde sig i nærheden. Det er hendes pligt, som Gustavs personlige underholdning. Hun kan godt lide drengen. Det virker til at han vil blive en god konge i forhold til hans far. 

De mørke gange er kun oplyst af hendes lille ildkugle og intet andet. Der kommer aldrig mennesker her, så der er ingen grund til at tænde fakler. Dette betyder også, at den eneste måde den øvrige husholdning kan komme i kontakt med hende, er ved at ringe med den lille klokke, der er forbundet til hendes rum. 

Hun kan gå ad gangen i total mørke, men hun nyder varmen fra ildkuglen og den hyggelige knitren. Så det er med et lille suk, hun slukker den ved den sorte dør. Festen er nok allerede i gang, så hun forbereder sig mentalt på de mange anklagende blikke, der vil komme. Inden hun skubber døren op, lukker hun øjenlågene i og nyder stilheden. Med et lille skub strømmer lyset ind gennem sprækken og stilheden bliver afbrudt af musik og latter. Hun skubber døren helt op.

                                                                                                   ***

Matt står ved det ene buffet bord. Maden er stillet frem på sølv tallerkener og pyntet med små detaljer. Hans blik vandrer henover salen. En ganske ubemærkelsesværdig handling for almindelige mennesker, men ikke for ham. Vagterne er placeret ved ud- og indgangene, samt rundt om i korridorende. Der er også en masse der er blandet med de almindelige borgere inde i salen. Alt i alt, er det hele som han havde forventet. 

Han er klædt i silkeklæder med langskaftede støvler og et sværd hængende ved hoften. Silkeblusen er posende og gemmer på en stor mængde knive. Det lange hår har han redt tilbage med en kam. Han har endda vasket sig selv. De andre er lige så fint klædt på, selvom det havde krævet en del overtalelse, at få Cley i en kjole og et par høje hæle. Han løfter den ene mundvig til et lille smil. 

Zandra har placeret sig ovre ved nogle pænt klædte - og højst sandsynligt rige - mænd. Så snart han giver signal, begynder planen. Han lader blikket glide over mængden endnu en gang. I salens nordlige ende sidder kongen og dronningen på deres troner. Det ser ikke ud som festen morer dronningen, men kongen ser lettere fornøjet ud. Matt leder efter prinsen, han er sikkert vogtet af en masse vagter. Drengen er ikke i nærheden af sine forældre, men henne ved et af de overfyldte buffet borde. 

Matt undrer sig et øjeblik over, at der ikke er nogen vagter i nærheden af drengen. Han ser sig omkring, hvis hans mål havde været, at kidnappe prinsen, ville det have været let. Men så dum er han ikke, kidnapning er kun noget de virkelig kriminelle med dårlig morale kan finde på. Faktisk, vil han beskytte drengen med sit liv, hvis han på nogen måde kommer i fare.

Svaret på de manglende vagter, viser sig bag ved drengen. Matt må undertrykke sin overraskelse. Kvinden, som alle hvisker om. Kvinden, der er dækket til med sorte klæder. Kvinden, der siges at være en heks. Læner sig ned mod drengen, som derefter smiler strålende til hende. Matt har aldrig selv set den sortklædte kvinde. Han har altid troet, at det var rygter. 

Han ser over mod Zandra, der afventer hans signal. Hvis den sortklædte kvinde virkelig er en heks, kan hun meget vel forpurre hans plan. Især, hvis de bliver opdaget. Han tænker sig om et øjeblik. Det ser ud til, at kvinden er optaget af prinsen og ikke har andre opgaver. Han vil ikke lade sig slå ud, så han løfter glasset med den røde vin.

                                                                                                   ***

Maggie er straks klar til at rive handsken af, da skriget lyder gennem salen. Gustav er stivnet i sin bevægelse, men det kongelige blod, river ham ud af trancen og i stedet bevæger han sig over mod det sted, hvor skriget var kommet fra. Maggie er ikke tryg ved situationen, men hun må følge med. Kongen havde bedt hende om at holde øje med Gustav og beskytte ham mod eventuelle farer. 

De behøver ikke mase sig igennem mængden. Mængden skiller sig automatisk for både hende og Gustav. Om det er på grund af hende eller Gustav er hun ikke sikker på. De fleste vagter er ilet derhen og prøver nu at berolige den meget smukke kvinde. 

"Jeg så den! Den var kæmpe stor..." 

Kvinden taler hurtigt og usammenhængende. Musikken er stoppet og alle lytter til den betagende kvinde. En af vagterne lægger en hånd på hendes bare skulder.

"Hvad så De?"

Kvinden ser på ham med store dådyr øjne, "en rotte!"

Et suk lyder gennem mængden, især fra den fattigere del. De rige kvinder begynder, at hviske og sende skæve blikke til kvinden. Vagten ved ikke, hvad han skal sige. Kvinden begynder at græde.

"Jeg er så ufattelig bange for rotter. Jeg blev engang angrebet og den gav mig det her ar."

De omkringstående strækker hals, for at se det sted på armen hun peger. Vagten læner sig tættere på og smiler opmuntrende til hende. 

"Det gør mig meget ondt, Frøken. Vi vil straks sørge for at få indfanget rotten, så de ikke skal frygte noget." 

Kvinden tager fat i vagtens frie hånd og udbryder, "vil I virkelig det? Åh, det vil gøre mig mere tryg." 

Maggie har set nok og det samme gælder Gustav. Mængden derimod nyder det lille optrin og sluger, hvert et ord den smukke kvinde slynger ud. 

En tjenestepige henvender sig til Maggie, "Dronningen vil gerne have, at du sender Gustav i seng."

Gustav, der hører det, begynder at brokke sig. Maggie der er vant til det, fører ham blidt ud fra salen og videre hen til de kongelige gemakker. Gustav bliver ved med at brokke sig højlydt, selvom Maggie puffer ham ind på værelset og begynder at iklæde ham nattøjet. Normalt er det tjenestepigerne, der gør det, men i særlige tilfælde bliver det Maggi's opgave.

Han kravler op i sengen og prøver at skjule en gaben. Bag sløret smiler Maggie et af sine sjældne smil. 

"Vil du ikke synge for mig?" Spørg han søvnigt.

Hun sætter sig på sengen og løfter sløret over hovedet, så han kan se hendes ansigt. Som altid spærrer han øjnene op i betagelse og hans mund breder sig i et stort smil, ligesom første gang han så hende. Hun begynder at synge. Efterhånden som sangen når til vejs ende, slukker hun lysene i værelset med sin magi. Til sidst er værelset helt mørkt og den lille prins sover tungt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...