En Samling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 4 nov. 2014
  • Status: Færdig
En samling af blandede historier, skrevet af M.v.W.

5Likes
0Kommentarer
1254Visninger
AA

49. Facader

Nummer 7

Hun ser ham denne gang.

Hans hår er sort og han har en ørering. Han går på den anden side af vejen.

Da hun løb forbi nummer 1, fik hun følelsen af at blive holdt øje med, men når hun løber forbi manden i det sorte tøj, føles det som om, at hun bliver stukket ned.

Der er koldt omkring ham.

Hun ryster på hovedet og smiler til pigen fra 3, der har sat sig ned foran nummer 10.

Nummer 1

Han går nedenunder. 

Hun ser godt ud tænker han. 

"Hvem er hun?" spørger han sin bofælle, der drikker sin kaffe i køkkenet.

"Hvem?" spørger han.

"Hende der løber," siger han.

De ser på hinanden.

"Det er hende fra nummer 7," siger den anden endelig.

"Aha," fløjter han.

Kaffen er stadigvæk varm. Han hælder et krus op, men drikker det ikke. 

"Jeg går en tur," siger han.

"Okay," svarer den anden.

Nummer ?

Han kan se hende.

Han vil have hende.

Nu!

Nummer 3

Notesbogen er lukket, men hun åbner den igen efter at kvinden fra 7 er løbet forbi. 

- Kvinden fra 7 løber hjem.

- Manden i sort er fremmed.

Hvem er han?

Nummer 7

Hun er hjemme nu.

Forsigtigt lister hun ud i køkkenet, hvor hun drikker noget vand,

Hun vil ikke larme, så hendes mor vågner.

Maven rumler og hun spiser en bolle.

Det banker på døren.

Nummer 1

Han er nervøs, men banker alligevel.

"Hej," siger han, da hun åbner.

"Hej," mumler hun tilbage med et undrende blik.

"Jeg er lige flyttet til."

Hun nikker.

"Du bor i 1."

Han nikker.

"Må jeg komme ind?" spørger han.

"Okay, men du skal være stille - min mor sover."

Han holder en finger over læben og sender hende et smil.

"Det lover jeg."

Nummer 3

Hun skriver hurtigt alle detaljer ned.

Det er ikke tit, at kvinden i 7 får gæster.

Hun står ved hækken, så ingen kan se hende.

Lige nu vil hun ikke ses.

Nummer ?

Så tæt på!

Nummer 13

Han trommer på bordkanten og er irriteret på sig selv.

"Hvorfor skal det også være så svært?"

Telefonen ringer.

Han tager den.

"Ja, hallo?"

Det er fra politiet i nabo byen.

"Jaså? Med det samme!"

Han smider røret på og griber fat i sin jakke. Skoene er han lige ved at glemme, men han stopper op i døren og vender om for at tage dem på.

Sådan! De ved hvem han er! Og nu vil de tage hen til hans hjemadresse!

"Nu har vi dig din satan!"

Nummer 3

Hun ser politimanden tage af sted. Han ser ud som om, at han har travlt.

Med sammenbidte tænder, kravler hun tættere på nummer 7. 

Lidt tættere på. Så kan hun se ind ad vinduet.

Sådan!

Hækken bagved skygger for hende, så hun kan godt rejse sig helt op og titte indover vindueskarmen.

- Manden med tatoveringen fra 1 og kvinden fra 7 snakker sammen. De smiler og griner til hinanden.

Nummer 7

Hun smiler.

Han har lige fortalt hende en sjov historie om nogle turrister, som han havde mødt for noget tid siden.

De drikker kaffe. 

Den er lidt stærk, men det gør ikke noget.

Nummer ?

Han er bange for at blive set. 

Men hvis han træder et skridt frem, så kan han nå hende.

Han smiler.

Nummer 1

"Må jeg låne dit toilet?" spørger han.

Hun nikker og peger ud mod gangen. 

Her dufter godt.

Han træder ind på toilettet og låser døren efter sig. 

Her er stille.

Nummer 3

Hun skriger, da hun ser ham.

Men der er for sent.

Nummer ?

Han lægger hånden over hendes mund.

Hun spræller, hvilket får ham til at smile.

Hendes hår dufter godt.

Nummer 1

Han hører skriget og styrter ud fra badeværelset. Dørens låsemekanisme sænker ham.

Ude i køkkenet møder han pigen fra nummer 3's øjne, der stirrer skræmt ind i køkkenet.

Men det er ikke ham, hun er bange for.

Bag kvinden fra nummer 7 står en mørkklædt mand. Han ser op med et grin.

Manden løfter en pistol op og skyder ham i maven.

Pigen fra 3 skriger igen.

Han falder til jorden.

Nummer 7

Hun hører skuddet og sparker med det samme ud. 

Hvad skal hun gøre? 

Manden er for stærk. 

Han slår hende, så hun bliver svimmel og blikket svømmer for hendes øjne.

Skulle hun dø nu?

Hvem er han?

Nummer 3

Hun løber.

Politimanden er ikke hjemme, så hun løber ikke derhen.

"Han blev skudt," græder hun.

Hun stopper op foran sygeplejerskens hus: "Han har brug for hjælp."

Hurtigt banker hun på døren. 

Der går lang tid, før sygeplejersken åbner døren.

Hun har en morgenkåbe på.

"Ja?" spørger hun søvnigt.

"Du skal hjælpe! Han er blevet skudt!"

Kvinden kigger først underligt på hende, men så spærrer hun øjnene op: "Det var det, jeg hørte før! Skud!"

Hun nikker.

"Jeg ringer til politiet," siger kvinden.

Hun nikker igen.

De ringer.

Nummer ?

"Så fin, så blød..."

Han tager sig ikke af den døende mand fra 1. 

Det er kun kvinden fra 7, som han er interesseret i.

"Jeg har set dig løbe forbi hver dag," hvisker han ind i hendes øre.

Nummer 13

Hans telefon ringer.

"Hallo?" siger han ind i den.

Alt farve forlader hans ansigt.

"Skud? I nummer 7? Jeg kommer!"

Han stopper telefonen i lommen.

De er også færdige her.

Den skyldige er fanget og har erkendt sig skyldig i sagen om de forsvundne piger.

"Men hvem skyder i nærheden af mit hjem?" spørger han luften.

Der er ingen der svarer.

Nummer 1

Han kan ikke bevæge sig uden at det gør ondt.

Han lytter. 

Der er ikke lang tid tilbage, tænker han.

Måske han dør nu?

Nummer 5

Hun løber, så morgenkåben står åben omkring hende og afslører hendes nu røde undertøj.

Pigen siger ikke noget.

Hun dækker sig til.

Nummer 4

Søsteren står i køkkenet. Hun er stivnet på grund af skuddet.

Hendes bror kommer løbende ned ad trappen. 

De går til pistolskydning begge to og kender godt den lyd. 

Hun griber kagerullen.

Med et enkelt nik til hinanden løber de begge ud.

Han har taget sin pistol med.

De ser kvinden fra 5 og pigen fra 3.

Da de er meget adrætte, kommer de hurtigt på på siden af de to andre, der er stoppet op foran nummer 7.

"Hvad er der sket?" spørger de.

Pigen forklarer.

Nummer 7

Hun gisper.

Han trækker hende i håret og stikker det op til næsen, hvor han tager en dyb indånding.

"Nej," hvisker hun.

Døren går op.

Nummer ?

Han snurrer rundt og tager sigte med pistolen.

Der lyder skridt.

Han er ikke bange for at skyde.

"Han har en pistol!" råber kvinden fra 7.

"Satans!" udbryder han og slår hende over kinden.

Hun bløder nu.

Nummer 4

"Forsigtig," hvisker broderen til søsteren.

Hun nikker.

Meget langsomt kigger hun ind gennem vinduet.

Manden sidder på gulvet med ryggen til og sigter mod åbningen ud til gangen.

Hun smiler: "Det virker - Han tror vi er i gangen."

Broderen smiler og viser tommelfingeren opad til pigen fra 3, der løber om til sygeplejersken og siger, at det lykkedes.

Søsteren havde givet sin kagerulle til sygeplejersken. 

Hun har nu broderens pistol i hånden. 

Den er tungere end hendes egen.

Hun skal være hurtig.

Nummer ?

Noget glas smadres bag ham.

Han snurrer rundt og skyder.

Det føles underligt, tænker han.

Han ser ned ad sig selv.

Der er blod.

Skuddet var ikke hans eget.

Pistolen glider ud af hans hånd.

Han er ramt i skulderen. 

Nummer 5

Hun løber ind og slår manden over den sårede skulder.

Han falder om på gulvet.

Hurtigt sparker hun pistolen væk.

I baggrunden hører hun sirener.

Hun sukker.

Nummer 13

Han ser flere af beboerne stå ude ved vejen, da han sammen med sine kollegaer løber hen til nummer 7.

Det tager ikke lang tid for dem at anholde manden.

Sygeplejersken har taget sig af manden fra 1, men han skal alligevel bruge en ambulance.

"Hvem er du?" spørger han den anholdte.

Manden ser på ham med et grin: "Jeg bor i 5B."

Han ryster på hovedet: "Ingen bor i 5B - Det hus står tomt."

Manden ler.

De slæber ham væk.

Han bliver ved med at le.

Nummer 2

Hun løfter gardinet en smule og ser ud på mængden af folk. 

Der er sygeplejersken. Og der søskendeparret fra 4.

Hun rynker på næsen.

"De tror, at de er helte nu," mumler hun.

Gardinet falder på plads.

"Løgnere og bedrager."

Det ringer på døren.

Hun åbner.

Pigen fra 3 rækker sin lille notesbog frem mod hende.

Hun tager imod den og lukker derefter døren.

"Det hele er blot en facade - I har jeres pæne ydre, som I viser frem, men jeg skal nok vise, at I ikke er så rene og uskyldige... Det er mit job som forfatter."

Hun smiler og sætter sig hen foran computeren. 

Det blanke papir på skærmen lyser op, men hun ved allerede, hvad hun vil skrive.

"Jeg skal give jer facader," mumler hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...