En Samling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 4 nov. 2014
  • Status: Færdig
En samling af blandede historier, skrevet af M.v.W.

5Likes
0Kommentarer
1267Visninger
AA

48. Facader

Nummer 1

Han står i køkkenet ved bordet.

Kaffen er sat over. 

Den nye tilflytter roder rundt ovenpå, mens rockmusikken lyder fra radioen.

De bor sammen. Men de er ikke homoseksuelle.

Fy føj.

Han spytter.

Gennem vinduet, kan han se teenagedatteren fra nummer 3.

Hun sidder næsten altid på kantstenen med sin lille notesbog og blyant.

"Hvad mon hun skriver?" mumler han højt for sig selv.

Nummer 2

De sidder pænt overfor hinanden ved spisebordet. 

Der ligger ikke noget støv på gulvet - Ikke engang under den stor komode.

Hun kigger på sin mand. Skægget er veltrimmet og håret er redt tilbage.

Vil denne hverdag blive som de andre? 

Han rejser sig. Det er tid til at tage på arbejde.

Bilen bliver kørt frem, og hun stiller sig i døren og vinker farvel - Sådan som en kone skal.

Overfor kan hun se manden fra nummer 1 stå i sit køkken. Han nikker mod hende, men hun ser blot tilbage på ham.

Der kommer en kvindelig løber.

Nummer 3

Hun sidder på kantstenen. 

Det gør hun altid.

Hendes forældre bryder sig ikke om det, så hun går altid ind, når mørket falder på.

"Jeg er en god pige. Jeg skal nok passe på," siger hun altid til dem.

Notesbogen mellem hendes hænder er rød. 

Der står mange ting i den. 

- I 1 er der flyttet en ny mand ind. Han ser underlig ud med den tatovering.

- Manden fra 2 er lige kørt. Kvinden er hjemme.

- Broren og søsteren fra 4 er endnu ikke stået op.

- Sygeplejersken fra 5 er lige kommet hjem fra sin nattevagt. Hun så træt ud.

Hun rejser sig og går længere hen ad gaden, hvorefter hun atter sætter sig ned og fortsætter listen.

"Jeg er en god pige," mumler hun.

Nummer 4

Solen skinner ind gennem persiennerne. 

Det vækker hende. 

"Er du vågen?" spørger hun sin bror, der ligger i sengen ved siden af.

Han grynter.

Med et smil løfter hun sig op på albuerne og kysser ham i håret, hvorefter hun kravler ud af sengen.

Gulvet er koldt. 

De har ikke  betalt for gulvvarmen.

Med et suk går hun nedenunder og tænder for ovnen. Mens hun venter på, at den bliver varm, tænder hun for computeren.

Der er kommet en mail fra politimanden i 13.

Han spørger hende, om de vil komme over til middag snart.

Det trækker i hendes mundviger.

Men smilet falmer, da hun ved, at han er i gang med den store sag. Og når han inviterer dem over midt i en efterforskning, så er det fordi, at han har brug for friske øjne. Udefra.

Hun skriver et svar.

Ovnen er varm.

Nummer 5A

Huset er tomt bortset fra hende.

Stilfuldt sparker hun skoene af og knapper sygeplejerske uniformen af, så hun til sidst står i undertøj.

Det sorte fra Change - Det med blonder.

Hun trækker hårnålene ud og lægger dem på det lille bord.

Gabende og træt, går hun op ad trappen og ind i soveværelset.

Gardinerne er ikke trukket for, men hun er ligeglad med, om drengen fra 6 kigger på hende, som han altid gør.

Det tænder hende faktisk lidt.

Hun bider sig lidt i læben, mens hun står med siden til, foran vinduet. 

Jo mere hun tænker på det, jo mere har hun lyst til at ringe til en af sine elskere.

Hun kærtegner sig selv med sine hænder og beslutter sig så for at tage et bad.

Et langt et.

Nummer 5B

Huset står tomt.

Nummer 6

Han havde hørt døren smække, da sygeplejersken kom hjem. Hurtigt havde han løbet over til gardinet og havde trukket det lidt fra, så han kunne se over til hende.

Det er med længsel, at han venter.

En kvinde løber forbi.

Da han ser mod sygeplejerskens soveværelsesvindue igen, står hun der.

Med det samme han ser hende, bliver han hård.

Han bliver ved med at stirre og suger alle hendes bevægelser til sig. Da hun lader sine hænder vandre over kroppen, kan han ikke modstå trangen længere.

I det samme kalder hans mor på ham.

"Har du fodret katten?"

Han bander og råber tilbage: "Nej! Den har jo ikke været her i tre dage!"

Forbandet!

Hun er væk.

Nummer 7

Hun smiler til pigen med notesbogen, da hun løber forbi.

Solen stikker hende i øjnene. 

Der er en skygge i vinduet ved nummer 1 - på førstesal. 

Hun prøver at ryste kuldegysningen af sig, da hun kommer i tanke om, at det vidst er den nye tilflytter. 

Måske han er homoseksuel? Tænker hun, men ryster så på hovedet.

Nej, i følge hendes syge mor, så har sygeplejersken fra nummer 5 godt gang i manden fra 1.

"Nymfoman," fnyser hun. 

Hun ser ikke den mørke skikkelse, der går under træerne på den anden side af gaden.

Nummer 8

Han klapper den yngste på hovedet og kysser sin kone på munden. 

De taler engelsk sammen: "I love you."

"Jag Alsker daj," siger han til hende.

Hun griner.

Den yngste griner også.

De er glade. 

Penge er ikke noget problem. Dem har de masser af.

Det siger naboerne også altid - især når han køber en ny bil.

"I'm american. I need cars!" siger han altid.

Hans børn er drengebørn.

De kan også godt lide biler.

Nummer 9

Han har slukket lyset. Sådan kan han bedst lide det.

Det er kun persiennerne, der lukker lidt lys ind. Men det er fordi, at han kigger igennem med sin kikkert. 

"De kan se mig. De kommer. De skiderikker!" mumler han.

Han ved, at kvinden fra 7, altid holder øje med ham. Det er derfor, at hun løber.

Og pigen med notesbogen! Hun er værst!

"Skriver alt ned," hvisker han panisk.

Han må gøre noget!

De kommer!

Inden han trækker sig væk, ser han en mand i en sort jakke. Han kender ham ikke.

"En ny spion!" udbryder han og løber hen til telefonen.

Hurtigt ringer han politimanden fra 13 op.

Nummer 10

Det gør ondt i hans ryg. 

Han er gammel.

Med hånden støttende ind mod ryggen, samler han avisen op. I stedet for at gå indenfor, åbner han den og slår op på hovedhistorien.

"Endnu en forsvundet pige," læser han lavmælt op.

Det gør ondt i hans mave af at tænke på, hvad nogen mennesker kan finde på at gøre ved andre.

En dør går op.

Den lille muslimske søn fra nummer 11 overfor løber ud og henter deres avis.

Han smiler til drengen, der smiler bredt tilbage, så han viser sine hvide tænder.

"Søde mennesker," mumler han. 

De taler bedre dansk end amerikaneren fra 8. 

Han ved også, at de har fået huset billigt. 

Endnu en dør bliver smækket op, efterfulgt af lyden af klipklapper mod fliser.

Det er alenemoren i 12, der er ude for at hente sin avis. Hun ser træt ud. 

Han ryster på hovedet og tænker: Kunne hun da bare holde op med at trække alle de mænd hjem - De har alle forladt hende meget hurtigt igen og efterladt hende gravid. 

"I det mindste kan hun da leve godt af børnebidraget."

Han sukker og vinker til hende. Hun ser ham ikke.

Han går ind.

Nummer 11

"Det er godt min søn," smiler han til den smilende dreng, der aflevere avisen.

De sidder alle rundt om bordet på gulvet og spiser maden sammen.

Hans kone har taget det nye tørklæde på, som han havde givet hende i gave.

De taler dansk sammen. Han mener, at nu, hvor de bor i Danmark, så bør de også lære sproget. Hans kone er dog ikke så meget for det, men børnene elsker det.

Især hans smukke datter. Hun vil gerne arbejde i en børnehave.

Derfor hjælper hun også tit kvinden i 12 med de mange børn. 

Konen bryder sig dog ikke altid om det, da alenemoren tit tager fremmede mænd med hjem. Og de mænd kunne jo godt finde på at tale beskidt til deres kære datter.

Men han har forsikret hende om, at deres datter nok skal passe på. Nej, han er mere bekymret omkring drengen i 6, der går i hendes klasse. 

Han kender faren. Og faren er meget uærlig. 

"Ære og ærlighed er vigtigt børn - Husk det," smiler han til dem.

De nikker.

De forstår godt, hvad han mener.

Nummer 12

Hun vil gerne flytte.

Hun hader at bo her.

Hun hader muslimerne overfor - i hvert fald forældrene. 

De dømmer hende. Det gør alle.

Hun hader sit liv.

Men hun kan ikke give op.

Hun kan ikke forlade børnene.

Nummer 13

Han er træt. Umådelig træt.

Manden fra 9 har igen ringet til ham. Denne gang fabler han om en spion i sort tøj. 

"Det rabler for ham," siger han.

På bordet ligger avisen med et billede af den forsvundne pige.

Han tænker på pigen fra 3.

Med kuglepennen bag øret rejser han sig og går hen til vinduet. 

Hun sidder foran 10.

"Det er fint, så kan jeg holde øje med hende."

Han går væk fra vinduet.

Mailen fra søsteren i 4 er åbnet på hans skærm. 

Det kan være, at de kan hjælpe, tænker han.

Han er på bar bund i den her sag om de forsvundne piger.

"Hvem er den skyldige?" udbryder han træt og sparker til lænestolen.

Det gør ondt i hans tå.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...