En Samling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 4 nov. 2014
  • Status: Færdig
En samling af blandede historier, skrevet af M.v.W.

5Likes
0Kommentarer
1233Visninger
AA

12. En Ed

Kysset er ømt og fuldt af varme og længsel. Matthew mærker, hvordan Maggie's krop bliver slap og læner en smule ind mod ham. Det hele vare kun et øjeblik. En voldsom kraft kaster ham bagud og ind i væggen, så han glider åndeløs ned på gulvet. Et øjeblik er han helt forvirret, så han løfter blikket mod Maggie.

"Du behøvede ikke bruge din magi. Du skulle bare have ..." Han stopper op midt i sætningen.

Maggie står med armene slynget om sig selv og med tårerne strømmende ned af ansigtet. Matthew kommer hurtigt op at stå og bevæger sig hen imod hende.

"Undskyld, det var for hurtigt..."

Hun afbryder ham ved at se ham i øjnene med de krystalklare øjne. Tårerne er ikke på grund af kysset, men på grund af noget andet...

***

Hun mærker tårerne, der ukontrollerbart strømmer ned ad kinderne. Kraften havde været så voldsom og uventet, at hun et øjeblik havde været i tvivl. Nu er hun sikker.

De små efterladenskaber den stærke magi har sidder overalt på Matthew. Han kan ikke selv se det, da han ikke har magi i blodet, men for hende er det som flammer der slikker sig op ad vægen. I hans øjne ser hun forvirring og noget andet, hun ikke kan placere. 

"Det er ikke din skyld... Jeg... Jeg kunne godt lide det..." Hun kan mørke heden i kinderne og et lille smil spiller sig om hendes læber. 

Hun fortsætter, "jeg sagde til dig, at det vil få konsekvenser, hvis du kom for tæt på..." 

Matthew skal til at sige noget, men hun stopper ham ved at ryste på hovedet og fortsætte.

"For længe siden, dengang Kongen tilbød mig jobbet her på slottet, afgav jeg et løfte. Løftet indebærer, at jeg altid skal være til rådighed og underholde prinsen. Derfor må jeg ikke have kontakt med omverden, men jeg må især ikke lade mig distrahere. Derfor indebærer løftet også, at jeg ikke må være sammen med en mand..."

Stemmen knækker over, "jeg var ung og alt for uvidende, men også bange. Jeg manglede tryghed, men konsekvensen var, at jeg skulle give afkald på kærlighed..."

Tårerne er mange og smerten i brystet er stor. Hun føler, at hun giver afkald på noget dyrebart. Noget det kun var meningen hun skulle røre med fingerspidserne, men aldrig gribe med hånden.

"Kan du ikke bryde eden?" Hans stemme trænger ind, men ordene hjælper ikke.

"Nej, den eneste måde jeg kan blive fri på, er hvis Kongen sætter mig fri, men jeg er et værdifuldt våben for ham. Selvom jeg skal dækkes til og han er bange for min magi, så vil han ikke af med mig."

Hendes stemme forstummes, mens ordene og deres betydning nedfælder sig hos Matthew. Hans øjne er mørke og blanke, da han forstår.

"Vil det sige du ikke kan elske nogen?" Spørgsmålet er lille og næsten hviskende.

Hun sænker blikket, "jeg er ikke sikker. Jeg har aldrig lært at elske, men jeg kan holde af mennesker. Jeg ved, fordi jeg holder af den unge prins, men jeg er i tvivl, for han er den eneste."

Matthew ser på hende, "hvad med mig?"

Forlegent løfter hun blikket, "med dig er det anderledes, jeg ved ikke hvad det er, men jeg kender ikke til følelsen."

Et højlydt suk bliver stødt ud over hans læber og et håbefuldt glimt dannes i hans øjne.

"Du kan godt elske, men ikke have fysisk kontakt. I hvert fald ikke den slags, som elskende har."

Håbet blomstrer i hendes bryst, "tror du det?"

Han nikker, "jeg ikke bare tror det. Jeg ved det... Prøv og føl efter, banker dit hjerte hurtigere, når jeg er her?"

Hun nikker, "...Og jeg får sådan en behagelig følelse i maven."

Maggie lader armene falde ned langs siden og ser spørgende på ham.

"Har du det også sådan?"

Han siger ikke noget med det samme, men så flækkes han ansigt i et stort grin og et ord flyder over hans læber.

"Ja."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...