En Samling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 4 nov. 2014
  • Status: Færdig
En samling af blandede historier, skrevet af M.v.W.

5Likes
0Kommentarer
1272Visninger
AA

13. Det Sidste Kys

De to elskende mødes flere gange i skjul. Maggie bruger sin magi til at få de forbipasserende til at vende blikket bort og dermed skjule hende og Matt's sammenflettede fingre. Forholdet er en smule besværligt, for flere gange har de haft lyst til hinanden fysisk, men det er umuligt, når eden sørger for at skille dem ad. 

 

Maggie går stille rundt ude i kongehaven og smiler for sig selv. Hun kan ikke vente til solen går ned, og månen lyser op på nattehimlen. Hun skal mødes med Matt i haven, hvorefter han vil tage hende med til hans venner. Det er både skræmmende men også behageligt at mærke de varme følelser i kroppen. 

En gruppe vagter løber forbi i deres uniformer. Hun træder til side for at undgå deres blikke. Det er meget normalt, at de tager ud for at stoppe optøjer i byen eller, hvis der skal hentes nye fanger, der skal bringes for kongen. Hun har ikke lyst til at være her, når de kommer tilbage, så hun trækker sig tilbage til slottet. 

 

Gustav klapper begejstret i hænderne, da hun fremmaner de fire elementer. Det er noget af et syn, så hun kan godt forstå hans begejstring. Der lyder en banken på døren, så hun trækker sløret ned over ansigtet, og med sin magi åbner hun døren. Gustav rejser sig op med blikket vendt mod døren. En stor ridder står i døren og ser først på Maggie og derefter på Gustav.

"Vi har fanget en kriminel, og Majestæten vil gerne have Jeres tilstedeværelse."

Gustav nikker, men tager først fat i Maggies hånd og trækker hende med, før han går ud. Hun er ikke sikker på, at anmodningen også gjaldt for hende, men hun kan ikke modstå Gustavs ønske. Ridderen fører dem hen til tronsalen, som også bruges, når kriminelle skal dømmes. Den store smukt udsmykket dør står på klem, men ridderen skubber den helt op. 

Inde i salen er der samlet en stor mængde mennesker, der alle vender hovedet mod ridderen, Maggie og Gustav. Kongen der sidder på sin trone sender Gustav et smil og vinker utålmodigt efter ham. Gustav trækker Maggie med. Der er en form for uro i rummet, som Maggie ikke bryder sig om. Gustav slipper hendes hånd ved trappen op til Kongen og Dronningens troner, så hun bliver stående, mens Gustav løber op til sine forældre. 

Kongen løfter den ene hånd til ro og hans majestætiske stemme galdrer ud over hele salen.

"Før den dømte ind."

Maggie ser over mod den vestlige væg, hvor en dør åbnes. To riddere kommer slæbende ind med en skikkelse, der har fået trukket en sæk ned over hovedet. Maggie stirrer forfærdet på skikkelsen. Hun har lyst til at gå, men hun er ikke sikker på, at hun må. De to riddere trækker manden ud mit i rummet og skubber ham ned på knæ. Manden udstøder et højt støn af smerte, der lyder så hjerteskærende.

Kongen ser koldt ned mod den kriminelle, og et grufuldt smil spiller om hans læber.

"Denne mand..." Han peger mod den kriminelle, "Han har været en uroskaber og tyv gennem meget lang tid. Han har stjålet og skræmt borgerne. Derfor dømmer jeg ham til døden ved sværdet!"

Det hele går meget hurtigt. Manden vrider sig, men den ene ridder har så godt fat i ham, at den anden trækker sit sværd og støder den ind i brystet på manden. Skriget fra manden er øresønderrivende og det løber koldt ned af ryggen på Maggie. Ridderen trækker sværdet ud, så blodet pumpes ud af det åbne sår. Manden sænker hovedet. Blodet flyder ned ad hans krop, så der dannes en lille pøl omkring ham. Ridderen griber fat om sækken og hiver den af.

Der lyder et skrig, som fra et såret dyr. De forsamlede ser sig forskrækket omkring, men ingen kan se, hvem skriget kommer fra. Maggie bliver ved med at skrige. Hendes skrig forvandles til en form for tomhed. Før nogen når at reagerer trækker hun handskerne af og får med hjælp fra sin magi alle mennesker i rummet til at stivne. Tårerne løber ned ad hendes hvide kinder som små diamanter. 

Hun stopper op foran den foroverbøjede skikkelse og synker ned på knæ. Langsomt fjerner hun sløret for sit ansigt og derefter fra håret. Da ansigtet er frit, lader hun sine hænder tage fat om Matt's hage og løfter det op, så hun kan se hans øjne. Der lyder er svagt støn fra ham og hun kan ikke stoppe de små grådkvalte hulk, der kæmper sig op ad hendes hals.

Med magien klipper hun hans lænker over, så hans arme falder slapt ned. Hans øjne er ved at blive matte og hun kan se varmen forlade dem.

"Nej Matt... Bliv hos mig." 

Hun græder. Græder så gulvet ryster og vinden tuder en klagesang. Hun trækker Matt's krop ind til sig og lader sine læber strejfe hans. Hun mærker ham svagt besvare hendes kys, så hun presser læberne hårdere mod hans mund. Matt's tårer blandes med hendes.

Langsomt trækker hun sit ansigt væk fra hans og ser den sidste glød forsvinde fra hans øjne. Hun bøjer sig indover ham og skriger sin smerte ud.

"Neeeeej!"

Ingen skal tage den person, der nogensinde har elsket hende fra hende. Stadigvæk med den ene arm om Matt's nu livløse krop, lader hun den anden falde slapt til jorden. 

Et blåligt skær stråler ud fra hendes håndflade. Lyset er så stærkt, at ingen kan holde ud at se på det. Det er så rent og uskyldigt. Hun slipper sit tag i de andre mennesker. Først er der helt stille, men så begynder folk at løbe og råbe op i panik. Det blå skær bliver større og jorden begynder at ryste. 

Gulvet revner og loftet begynder at smuldre. Men Maggie har kun Matt i tankerne. Skæret tager til, så ingen længere kan se Maggie eller Matt's døde krop. Et skrig fra slottet lyder ud over Casa della vita og den enorme bygning begynder at falde sammen. Folk løber ud og samles udenfor Kongens have. Maggie bøjer hovedet bagover og lader sig opsluge af magien.

***

Ingen kan rigtig forklare, hvad der skete. Kongen døde en smertefuld død, efter et stykke fra loftet var faldet ned over ham og havde smadret hans krop. Gustav ser på ruinen af sit gamle hjem. Han savner Maggie og hendes blide væsen, som hun kun havde vist for ham. Hans kammerpige, der havde reddet ham, havde fortalt, at Maggie havde været forelsket i tyven.

Gustav undrer sig. Hvordan kan nogen elske en anden person så højt? Måske han vil forstå det en dag. Han kravler henover nogle sten. Kammerpigen kravler stønnende efter ham, men han lader sig ikke sinke af den grund. Hans mål er at finde det sted, hvor Maggie var forsvundet. 

Han flytter nogle sten og stopper midt i en bevægelse. Under den sten han lige har flyttet, er en hvid lilje sprunget frem. Han stirrer på blomstens mælkehvide krone og kan ikke lade være med at tænke på Maggie. Det går op for ham, at det er lige her, at Maggie forsvandt. Han ser på liljen med et forundret glimt i øjet. Kammerpigen stiller sig ved siden af ham med et lille smil om læben.

"Kærlighed er stærk, selv den forbudte slags..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...