En Samling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 4 nov. 2014
  • Status: Færdig
En samling af blandede historier, skrevet af M.v.W.

5Likes
0Kommentarer
1278Visninger
AA

64. Den som du ikke kan se

Kan du mærke det?

Kuldegysningen?

Den kommer af og til, ikk'?

Jeg vil ikke gøre dig bekymret, men det er bare mig.

Til tider ser du dig over skulderen, og hvis du kunne se mig, så ville vi stå ansigt til ansigt. Men nu er verden skruet således sammen, at du kun kan fornemme mig i form af en kuldegysning. Du skal ikke blive bange. Jeg kan ikke gøre dig noget. Tro mig... Jeg har prøvet.

Kan du sætte dig ind i min frustration? Jeg står her... Lige bag dig, mens du sidder foran computeren. Dine øjne er klistret til skærmen, mens jeg forsigtigt prøver at puste dig i nakken, så du måske vil vende dig rundt mod mig. Hvis det ikke virker, så stiller jeg mig helt tæt på og bukker mig forover, så mit hoved er lige ved siden af dit.

Når du ler... Så stirrer jeg blot på dig. Mit ansigt er som regel udtryksløst, men en gang imellem, når du drejer hovedet til siden, så kan jeg finde på at tilte hovedet lidt. Bare for at betragte dig.

Nogle gange skubber du dig pludselig bagud og rejser dig hurtigt op, så du faktisk rammer mig; ikke at du bemærker det. Men jeg gør... Jeg kan mærke, hvordan din krop smeltes kortvarigt sammen med min. Og jeg kan godt lide det.

Mens du bevæger dig rundt i huset, så følger jeg efter. Ikke at jeg flytter mig rundt, som du bevæger dine fødder. Nej, jeg er der bare. Står i hjørnet og kigger på dig.

Om natten, der sidder jeg på hug ved siden af din seng og kigger på dig, mens du forsvarsløst sover.

Er du klar over, hvor hårdt det er for mig at se på dig så meget, uden at du kan se mig?

Men i nat er en god nat.

Grænsen mellem vores verdener er skrøbelig, og du vil måske ane mig, hvis du faktisk er opmærksom. Du vil kunne fornemme mig mere. Mærke min tilstedeværelse. Ikke fordi, at det kun er i nat, at jeg er hos dig. Nej, jeg har altid været hos dig. Hvorfor? Fordi jeg venter...

Jeg venter på, at du skal opdage mig. Se mig. Mærke mig. Føle mig.

Når du ligger der i mørket med dynen trukket op, og kun skæret fra den lille græskar lampe giver farve i rummet, så frister du mig.

Selvom jeg er i dette endeløse vakuum, hvor jeg konstant skriger, så kan du stadig ikke høre mig. Du rynker lidt på næsen, da mine lange kløer hænger i luften henover dit ansigt, men du forbliver i din søvn. Ikke på noget tidspunkt ser du på mig. Heller ikke selvom, jeg burde være fuldt ud synlig for dig i nat.

Jeg drejer hovedet, så jeg kan se mit spejlbillede i dit spejl. For første gang, kan jeg se mig selv. Du ville nok skrige, hvis du så mig stå her. Lige ved siden af din seng. Mine øjne stirrer ligefrem, men jeg har kun øje for dig. Og jeg venter.

Jeg venter...

Venter på øjeblikket.

Det øjeblik, hvor du skal med mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...