En Samling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2014
  • Opdateret: 4 nov. 2014
  • Status: Færdig
En samling af blandede historier, skrevet af M.v.W.

5Likes
0Kommentarer
1278Visninger
AA

16. Dag 2

Dato:??

Jeg er ikke sikker på, hvad tid på dagen eller natten det er. De hvide kliniske lamper skærer i mine øjne, når jeg ser mod loftet, så jeg fokuserer bare på siderne i denne bog. Jeg ved ikke, hvad der skete efter jeg faldt i søvn. Min krop er stiv og mine led knækker hele tiden. Mit hoved gør også ondt, ikke som når jeg prøver at huske, men som om jeg har slået det meget hårdt mod noget.

Der er sket noget med mig mens jeg har sovet. Jeg er ikke sikker, men enten har der været nogen inde i rummet, eller også har min krop været uden for rummet. Lige der hvor man bøjer armen, indersiden af albuen, er der kommet et blåligt mærke. Det er som om jeg er blevet stukket af noget, det gør ikke ondt, men ser bare mærkeligt ud.

Måske... Måske de laver eksperimenter på mig? 

Jeg må holde hovedet koldt. De holder sikkert øje med mig, så jeg må opføre mig som om, der ikke er noget unormalt ved det hele. Okay, måske jeg bare skal sidde i et hjørne og skrive i denne bog. Det får mig til at tænke, hvorfor har de ladet denne bog ligge inde i rummet ved mig? Forventer de, at jeg skriver noget ned? Det kan være en del af eksperimentet...

En ny sølvbakke med mad er kommet frem i væggen. Jeg lader den stå på gulvet og prøver at lade være med at se på den. Hvis der er knust søvndyssende piller i maden, har jeg ikke tænkt mig at spise det... Jeg håber, jeg kan holde det ud. Nu har jeg holdt mig i et stykke tid, men min blære er ved at sprænges! Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg skriver det ned, men det virker som en god idé, da jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal skrive om. 

Min hukommelse er et virvar, jeg kan kun huske igår, men udover det er alt sort. Det er frustrerende, ikke at vide hvem man er. Er jeg en dårlig person? Er det derfor jeg er her? Mit hoved er kun fyldt med spørgsmål, men der er ingen jeg kan spørge og få svar.

Mit navn er Aya...

Hvem er jeg?

Mit navn er Aya.

Det hjælper ikke engang at skrive det ned. Smerten i hovedet tager bare til...

...

Jeg måtte skifte side, da jeg pludselig fik næseblod. Det dryppede ud over siden, så noget af teksten blev dækket og tværret ud. Jeg har prøvet at fjerne det, men det bliver bare mere ulæseligt, så jeg har i stedet for ladet det tørre ind. Næseblodet er mig en gåde. Det kom så pludseligt, så jeg måtte stoppe det med min hvide undertrøje. Jeg må se meget drabelig ud med den røde blodplet, der nu dækker min mave.

Der er en rist i det ene hjørne af rummet. Jeg kan ikke holde mig længere... Jeg bliver nødt til at tømme blæren.

Jeg føler mig underlig tom nu. Måske risten fører ned til et laboratorium, hvor de nu vil analysere mit tis - Gad vide, hvad de vil finde ud af? Eller måske det bare er en almindelig rist... Det slår mig lige, hvis de virkelig laver et eksperiment på mig, hvorfor udnytter de så ikke udluftningen i stedet for at forgifte maden? Måske det er det de gør... 

Åh nej! Næseblod igen...

...

Jeg tror jeg har fået stoppet blodet nu, men måske det kommer igen. For at teste min teori, har jeg drukket lidt af vandet, og det ser ikke ud til, at der er noget galt med det. Det er måske også dumt... De ville vel ikke have at jeg sulter mig selv, ville de? Jeg trænger til at bevæge mig, så jeg vil gå lidt rundt.

...

Måske jeg aldrig kommer herfra? Er der mon nogen derude et eller andet sted, der vil savne mig? 

Jeg tror jeg er en af de personer der græder indvendigt. Angsten er ved at snige sig ind på mig, og jeg kan mærke panikken, der sidder og gnider hænder i mit baghoved. Jeg har ikke lyst til at dø her! Men hvis de vil se mig død, så ville de vel bare slå mig ihjel - ikke? Måske er det sådan nogle mennesker, der nyder at se andre mennesker lide. 

Godt, at jeg kun græder indvendigt! Men jeg kan ikke gemme gåsehuden på mine arme, og de små rystelser der går gennem min krop. Sveden glider også ned over min pande og drypper ned på siderne. 

Jeg må holde fokus. Nu kommer trætheden igen - Jeg... Jeg kan ikke holde på blyanten!

Hvad er det de vil med mig!?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...