Online venner

17-årige Leslie er deprimeret, ensom og har anoreksi. En aften skriver brugeren "Davidsen23" til hende, og de kommer godt ud af det med hinanden. David bruger sin charme på Leslie, og de ender ud med at mødes. Men når man er blind af anoreksi, kan alting vel ikke have en lykkelig slutning. // Historien er læst igennem og rettet i 2016.

64Likes
101Kommentarer
2622Visninger
AA

6. Kapitel 6

”Er du vegetar?” spurgte David, da vi var kommet op på hans værelse igen efter middagen, for første gang i lang tid følte jeg ikke, at min krop skreg af mig, eller at den åd mig inde fra. Men alligevel følte jeg skyld. Jeg havde spist, og jeg var ikke stolt af det.

”Det kan man vidst godt sige, jeg bryder mig bare ikke om kød,” svarede jeg og trak let på skuldrene, inden jeg satte mig på sengekanten, som han kort efter også gjorde. Han trak også selv lidt på skuldrene og foldede hænderne i sit skød.

”Men hvordan får du så proteiner?” Spurgte han, og jeg tænkte lidt over det, for at være ærlig vidste jeg ikke hvilke madvare, man skulle spise for at få hvad, men jeg interesserede mig heller ikke yderligere for det, mad var ligegyldigt i mit hovede, og jeg burde være flov over at have spist. Jeg følte at jeg havde syndet.

”Tja, jeg ved ikke hvordan man får de forskellige vitaminer og så videre, men jeg klare mig fint,” svarede jeg, og han nikkede som svar, men havde dog et bekymret udtryk i øjnene. Jeg fandt min mobil frem fra min taske og kiggede på klokken, jeg skulle senest være hjemme klokken 22:00, og klokken var ved at nærme sig 20:00. Jeg havde aldrig brudt mig om mørke, og selvom jeg regnede med, at David ville følge mig ned til stationen, var der alligevel det lille stykke ved udkanten af skoven, jeg skulle forbi for at komme hjem. Jeg var altid bange for, at der skulle gemme sig nogen eller noget imellem træerne og buskene, som ville springe på mig, når jeg gik forbi.

”Jeg skal nok til at komme hjem af,” svarede jeg overvejende. Selvom jeg elskede at være sammen med David og ønskede at blive her endnu længere, brød jeg mig ikke om følelsen af, at jeg skulle gå forbi skoven, den følelse nagede mig altid.

”Allerede? Klokken er jo ikke engang otte,” svarede han, og jeg nikkede en anelse og kløede mig i nakken, imens jeg så en anelse flovt ned i gulvet. Jeg ville ikke indrømme for ham, at jeg var bange for at gå hjem nede fra stationen, og hvis jeg skulle være ærlig, ville jeg være en anelse bange for, at David så tilbød at følge mig helt hjem, og det ville være alt for meget at bede om fra min side af, og jeg ville takke nej, og han ville så også undlade at følge mig ned til stationen også.

”Kan du ikke bare sove her?” Spurgte han så, og jeg kiggede overrasket op på ham, jeg havde aldrig sovet sammen med en dreng, og det var også flere år siden, at jeg havde sovet sammen med nogen overhoved. Men på den anden side, havde jeg stadig ikke lyst til at gå alene udenfor i den mørke og kolde december aften.

”Tjo, men jeg har jo hverken nattøj eller tandbørste med?” svarede jeg ham, eftersom det var de to ting, jeg så vigtigst, hvis man skulle overnatte hos en, dyner og puder plejede ikke at være et problem, og mit hår var ikke så slemt at det kunne overleve uden en hårbørste, desuden gik jeg altid rundt med to hårelastikker om håndledet. Sminke var heller ikke et problem, det brugte jeg ikke, jeg kunne ikke finde ud af at lægge det, så det fik mig kun til at se grimmere ud.

”Du kan bare låne en trøje af mig, det vil næsten være som en natkjole, måske bare lidt kort, og tandbørster har vi altid ekstra af!” Forklarede han en anelse for ivrigt, så han næsten snublede over sine egne ord og smilte stort til mig. Jeg grinte svagt og nikkede så.

”Jo, jeg kan vel godt ringe og spørge min mor,” svarede jeg, og hans smil blev fire tænder større.

”Super! Så løber jeg lige ned og siger det,” svarede han, jeg nikkede, og med et var han ude af døren.

Jeg fandt min mobil frem og fandt min mor i kontaktlisten.

Den ringede 4 gange inden hun tog den.

”Hej skat, hvordan går det?” Spurgte hun lige så snart, hun havde løftet røret, jeg smilte for mig selv, velvidende om at hun ikke kunne se det.

”Helt perfekt, men jeg ville spørger om jeg godt kan sove her? Det passer fint med Davids mor!” forklarede jeg. Jeg kunne lige forestille mig, hvordan hun stod og hoppede og dansede rundt i stuen, fordi jeg skulle sove sammen med en dreng.

”Ja, selvfølgelig! Men skal jeg så komme over med noget tandbørste og nattøj og sådan?” Spurgte hun, og jeg kunne svagt høre, at hun bevægede sig.

”Nej, det er fint, jeg låner bare noget af dem.” Svarede jeg og smilede endnu engang for mig selv.

”Okay så, men så må I hygge jer!” Svarede hun, og vi sagde farvel, hvorefter jeg lagde på.

Jeg lagde min mobil tilbage i tasken, og jeg fornemmede en David med et besværligt åndedræt komme ind af døren bag mig, jeg vendte mig om, og han kom slæbende med en ekstra dyne og hovedpude, to skåle, en fyldt med slik og en anden med popcorn, en halvanden liters cola og to glas. Jeg grinte lidt af ham, eftersom dette bestemt ikke var min normale fredag aften.

Han smed dynen og puden i sengen og stilte resten af tingene på det lille bord, der var midt i værelset foran tv’et.

”Jeg tænkte det ville være hyggeligt at lave noget filmaften, nu hvor du skal sove her?” Sagde han, og jeg nikkede som svar.

Sidst jeg havde været til en form for filmaften, var da jeg var 14 år, altså omkring 2-3 år siden. Det var dengang, jeg gik i folkeskole, og der var personer, der snakkede til mig, det ændrede sig først i gymnasiet, jeg var ikke så god til at få venner, og jeg endte med slet ikke at have nogen, så der var der ingen filmaften til mig.

Han trak trøjen over hovedet, og jeg kiggede på ham med store øjne. Hans mave var en anelse markeret, og man kunne fornemme, at han trænede, det var i hvert fald ikke en mave, der bare kom af sig selv.

”Er du okay?” Spurgte han og kiggede på mig med et hævet øjenbryn. Altså, det var jo ikke fordi, jeg var vant til at drenge stod og smed trøjerne foran mig, tværtimod det var faktisk aldrig sket.

”Øh, ja.. Det kom bare en smule uforventet,” svarede jeg med et lille grin. Han grinte også selv lidt og gik over til sin kommode, der var fyldt med tøj. Han vendte sig hurtigt om mod mig, kastede noget i favnen på mig og vendte sig igen, for at lukke skuffen. Jeg kiggede i min favn, hvor en basic sort t-shirt var.

”Ville du have noget imod at jeg lånte badeværelset?” spurgte jeg, og han grinte en smule af mig.

”Nej selvfølgelig ikke, første dør til venstre når du kommer ud fra mit værelse,” forklarede han, så det var til at forstå.

Jeg nikkede og gik ud af værelset og hen til døren, som førte ud til badeværelset. Et stort hvidt lokale åbnede sig for mig med hvide fliser på væggene og lysegrå på gulvet. Der var både et badekar og en bruser, de var dog separarte, og toilettet stod ved siden af badekarret. Overfor var der en håndvask med skabe under og et kæmpe spejl over. Jeg var på ingen måde vant til den her slags luksus, men jeg måtte indrømme, at jeg kunne lide det.

Jeg lukkede døren og tog mit tøj af og smed hans trøje over hovedet. Jeg betragtede mig selv i spejlet. Trøjen dækkede kun lige min numse, men det generede mig ikke yderligere, selvom man regnede med, at det ville, eftersom jeg ikke havde haft nogle særligt tætte drengevenner, jeg havde vist mig for. Jeg havde faktisk aldrig vist mig for en dreng. Jeg kunne godt lide at se mig selv i Davids trøje, den duftede også en anelse af ham, som blot fik mig til at elske det endnu mere.

Jeg samlede mit tøj op og gik tilbage til værelset, hvor David havde lagt dynerne pænt i sengen og sad tålmodigt og ventede på mig. Lyset var slukket, og værelset blev kun lyst op af fjernsynet, som var blevet tændt. Han var inde på netflix og ventede på, at jeg kom, så vi kunne vælge en film.

Han så op, da jeg kom ind, gav mig hurtigt elevator blikket og smilede til mig, jeg smilede tilbage og lukkede døren bag mig. Jeg lagde tøjet på gulvet og kravlede op i sengen til mig, hvor jeg viklede dynen omkring mig og satte mig helt ind til David. Vi fandt en film, som han satte på, og jeg hvilede mit hoved på hans skulder.

Skålene og glassene foran os blev næsten ikke rørt, og når de gjorde, var det for det meste David. Jeg drak lidt af colaen og spiste en lille håndfuld slik. David tilbød mig mange gange og sagde, at jeg godt måtte tage, men jeg sagde pænt nej tak og lagde mig bare tættere på ham hver gang.

Jeg endte med at ligge med hovedet i hans skød, han legede lidt med mit hår, og sådan så jeg det sidste af filmen, indtil jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...