Online venner

17-årige Leslie er deprimeret, ensom og har anoreksi. En aften skriver brugeren "Davidsen23" til hende, og de kommer godt ud af det med hinanden. David bruger sin charme på Leslie, og de ender ud med at mødes. Men når man er blind af anoreksi, kan alting vel ikke have en lykkelig slutning. // Historien er læst igennem og rettet i 2016.

64Likes
101Kommentarer
2622Visninger
AA

5. Kapitel 5

Hans værelse var stort, men ikke meget, måske bare lidt mere end det, jeg var vant til, hvilket ville sige mit værelse. Men det var større end mit værelse.

Han havde en søster. Valentina. Hun var 13 år, så aldersforskellen der var ikke lige så chokerende som min og mine små søskendes på noget nærmere 10 år. Han havde da også spærret øjnene op, da jeg fortalte ham det, jeg kunne ikke lade være med at holde en latter inde.

Han havde spurgt om de var efternølere, og jeg havde givet ham den store forklaring.

”Altså, efternølere plejer nu at komme alene, og ikke to gange,” sagde jeg. Han nikkede, og tyggede lidt på det.

”Sandt, men måske fik de din lillebror og havde glemt hvilken glæde, der var i at opfostre et barn?” Foreslog han, og hans ord var ikke helt dumme, hvis man ikke tog det i betragtning, at mine forældre syntes, det var det rene helvede med både Jonas og jeg, men da Mathilde kom, blev de til de gladeste forældre, jeg længe havde set. Jalousien kunne heller ikke holde sig væk, fra hverken Jonas eller jeg. Jonas ville smide Mathilde ud i skraldespanden, og hver gang vi var alene, blev jeg nødt til at forhindre ham i at gøre det. Halleluja.

”Men jeg tror mere på at jeg var en fejltagelse, og de hellere ville have Jonas og Mathilde,” forklarede jeg ham, da det lød mere sandsynligt i mine øre end hans forklaring.

”I så fald, er du den bedste fejltagelse der er sket i fejltagelsernes historie,” Sagde han og smilte fjoget. Jeg grinte over hans kommentar, slog ham blidt over skulderen og kommenterede: ”Kæft, hvor er du dum at høre på,”

David var et fantastisk menneske, og jeg havde aldrig følt mig så tæt med en person før, så det var virkelig noget af en oplevelse.

”Så, hvad er din livret?” spurgte han og mine øjne spilede op.

Fuck.

”Øh, jeg har ikke en,” prøvede jeg af med men uden held. Han fnøs af mig og slog en falsk latter op.

”Sludder! Alle har da et eller andet, de kan lide mere end alt det andet,” Hans ord gav mening, men eftersom jeg ikke rigtig spiste, var det svært for mig at sige en ret.

”Øh, vand?” sagde jeg med et hævet øjenbryn, og David knækkede sammen af grin. Selvfølgelig kunne man ikke se det seriøse i det, hvis man var vant til at få det ene og det andet serveret foran sig,

”Kæft du er morsom, kagedame.” Sagde han, og jeg begyndte at smile over, at han kaldte mig mit brugernavn og fniste en smule.

”I lige måde, Davidsen23.” Svarede jeg ham med et stort smil, inden vi begyndte at grine højlydt endnu engang, så vi lå med hænderne på vores maver på hans seng og grinte som sindssyge.

David, der er mad!” Lød det nede fra køkkenet, og bare ordet mad fik kvalmen til at stige op i mig.

Vi kommer,” råbte han tilbage og rejste sig fra sengen med et skævt smil og rakte mig sin hånd, som jeg tog imod og rejste mig ligeledes op fra sengen.

”Jeg håber ikke, du er kræsen, mor kan godt finde på at lave nogle lidt skøre retter,” grinte Jonas, og mine øjne spærrede op.

Fuck, igen.

Jeg havde glemt alt om, at jeg skulle spise med, det ville sige, at jeg skulle være høflig og spise maden i forhold til hvad, jeg kunne slippe afsted med der hjemme.

”Nej nej, det fint,” sagde jeg, men både David og jeg bemærkede, at der var noget i vejen, eftersom min stemme gik en oktav op.

Jeg hostede lidt og smilede til ham, som at forsikre ham om, at alt var fint, selvom det ikke var sådan.

Vi gik ned af trappen og duften af mad steg mig til næsen. En svag længsel jeg ikke havde følt længe, kom frem i det bagerste af mit hoved, og trangen til mad blev tydeligere for min krop og jeg. Jeg bed tænderne sammen, lukkede øjnene og tog en dyb indånding, jeg kunne godt spise et enkelt måltid, det ville der ikke ske noget ved, vel?

Løgn.

”Det dufter dejligt, Lisa!” Sagde jeg, da jeg kom ned i køkkenet til Davids mor, der havde præsenteret sig pænt, da jeg var trådt ind af døren. Hun smilede stort til mig, og David og jeg satte os ved bordet sammen med Lisa og Valentina. Valentina var en flot pige, hendes hår var blondt og passede sammen med de dybhavsblå øjne, på det punkt kunne man virkelig se, at David og hende var søskende. Lisa havde samme hårfarve som Valentina, det var dog en smule mørkere, hendes øjne var derimod grønne, så jeg gik ud fra, at de havde arvet øjnene fra deres far, som jeg ikke havde mødt endnu. Han var i Jylland til noget arbejdshalløj. Valentina lignede meget sin mor, og man var på ingen måde i tvivl om, at disse tre skønheder var familie.

I modsætning til min familie; jeg lignede hverken min mor eller far, Mathilde lignede en svag blanding, og Jonas lignede mere min tante end min mor. Jeg havde tit mistænkt min mor for, at jeg havde en anden far, som hun ikke havde fortalt nogen om. Enten fordi at det var hemmeligt, at jeg ikke tilhørte min far, eller fordi jeg havde levet uden min biologiske far, og sådan som jeg var, en nysgerrig pige der stak næsen i alt, vidste hun, at jeg ville gøre krav på at møde ham, men det var nok ikke tilfældet.

På bordet foran mig stod der to skåle, en gryde og en bradepande. I den ene skål var der en form for salat og i den anden noget pasta, i gryden var der en sovs, og i bradepanden var der en form for kød.

Tøvende tog jeg noget af salaten og pastaen, der gik noget småsnak over bordet, men ikke nogen yderligere interessant samtale. Jeg stak lidt til maden, inden jeg løftede gaflen første gang og kom indholdet i munden. Smagen af peberfrugt sprang i hovedet på mig og blev dulmet lidt af de andre smage. Jeg måtte se sjov ud i ansigtet, for de kiggede alle sammen lidt undrende på mig. Jeg tog endnu en gaffel fuld og førte op til munden, denne gang var det med pasta. Jeg huskede, at pasta var noget af det bedste, jeg vidste, så det var ikke en overraskelse, at jeg nød hver eneste bid, der indgik pasta.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...