Online venner

17-årige Leslie er deprimeret, ensom og har anoreksi. En aften skriver brugeren "Davidsen23" til hende, og de kommer godt ud af det med hinanden. David bruger sin charme på Leslie, og de ender ud med at mødes. Men når man er blind af anoreksi, kan alting vel ikke have en lykkelig slutning. // Historien er læst igennem og rettet i 2016.

64Likes
101Kommentarer
2616Visninger
AA

2. Kapitel 2

Det var torsdag, og jeg havde fundet min vej imod skolen. Bussen trillede afsted og stoppede hvert andet minut. Men jeg havde ikke travlt, tvært imod. Jeg havde skrevet med David det meste af morgenen og siden i søndags hver gang, vi kunne komme til det, så hvis jeg kom til skolen, skulle mobilen væk, og det ville sige ingen David at skrive med, trist.

Klokken var kun 7:30, men jeg boede et godt stykke væk fra skolen, og jeg ville gerne være der et kvarter før, så jeg kunne komme ubemærket ind i klassen som altid.

 

4. december, 07:26

Davidsen23: Så du går simpelthen 20 minutter før normale mennesker ville, for ikke at blive bemærket?

Kagedamen: Ja, det lyder meget sådan.

Davidsen23: Men så kan jeg skuffe dig, du vil blive bemærket om du vil det eller ej, for du er så smuk, at man ikke ville kunne tage øjnene fra dig.

Kagedamen: Var det en kompliment?:$

Davidsen23: Det lød sådan

Kagedamen: Det er den første jeg har modtaget i lang tid.. Udover fra min mor

Davidsen23: Wow, seriøst? Jeg havde regnet med at du ville få dem dagligt og drengene stod i kø efter dig med de øjne!

Kagedamen: Ikke just, har aldrig nogen drenge efter mig

Davidsen23: Havde*

Kagedamen: Hvad mener du?

Davidsen23: Du ahvde ikke nogen drenge efter dig, nu har du jo mig efter dig ;)

Kagedamen: Virkelig? Det har altid været min drøm at have en lækker dreng i røven på mig! IIIB

Davidsen23: Så du er til anal?

Kagedamen: HAHAHA! Well, har hverken prøvet det ene eller det andet, så kan vel ikke sige jeg ikke er til det? Men det var nu sarkastisk ment.

Davidsen23: Så du er jomfru? Og bare rolig, babe, jeg ved godt du mente det sarkastisk, er ikke født i går vel ;)

Kagedamen: Forhåbentlig ikke, så flirter jeg jo med en 0-årig!

Davidsen23: Ja, det ville jo ikke være så godt.. Men du kan ikke komme i fængsel så længe du ikke rør ved mig ;)

Kagedamen: Se den var jo straks værre..

 

Selvom jeg ingen intentioner havde om at røre ham, kunne jeg godt lide at være denne person, som jeg var overfor David, og jeg levede mig også helt ind i rollen og glemte fuldkommen skolen, anoreksien, mobningen og sulten, der havde hobet sig op inden i mig.

David kunne få mig til at grine, selvom han ikke var her lige ved siden af mig i den alt for varme og indelukkede bus.

 

Davidsen23: Jamen hvis du så gerne vil røre mig, hvad siger du så til at mødes? I morgen, efter skole.

Kagedamen: Tjo.. Det kunne da godt tænkes

 

Hvis jeg skulle være ærlig, var jeg skrækslagen. David var så meget over mit niveau. David havde spurgt, hvor jeg boede, og tilsyneladende boede han kun en halv time væk herfra i tog. Holte. Så det var jo ikke så slemt.

 

Davidsen23: Fint, så siger vi i morgen, 16:40 på Holte station?

Kagedamen: Ja, det passer fint, får fri klokken 15:30, så kan lige nå at komme hjem og stille tasken inden jeg tager til stationen. c:

Davidsen23: Jamen så bliver det sådan, skal du spise med hos mig, for så skal min mor lige ved det i god tid. :D

Kagedamen: Jeg tror det passer bedst sådan. ^^

Davidsen23: Super, så siger jeg det til hende :D

Kagedamen: Så siger jeg også lige til min mor at jeg ikke spiser med i morgen. :P

 

Jeg gik ud af chatten og ind under telefon for at ringe til min mor. Hun var hurtig til at tage den.

”Hej mor,” startede jeg ud.

”Hej Leslie. Hvad er der skat?” Spurgte hun og satte sig ordentligt op, det gik jeg udfra efter den rumsterende baggrundstøj. Jeg lagde hovedet imod ruden på bussen.

”Jeg spiser hos en ven i morgen,” svarede jeg hende, og jeg kunne lige forestille mig hende sidde og smile over, at jeg skulle være social med en anden end familie.

”Okay, hvem er det?” Spurgte hun, og prøvede at virke nysgerrig som de fleste forældre, men sandheden var, at hun var ligeglad, så længe jeg for en gang skyld var sammen med nogen uden for skolen.

”Ikke en du kender, jeg mødte ham for nogle dage siden på vej hjem fra skole, han bor i Holte.” Løg jeg, hvis jeg havde sagt, at jeg havde mødt ham på nettet, ville hun straks have forbudt mig det og sagt, at jeg på ingen måde skulle mødes med en, jeg havde mødt over internettet. Det var vel kloge nok ord, men jeg var ikke så overlykkelig over mit liv alligevel, så der kunne vel ikke ske noget helt vildt forfærdeligt for mig, vel?

”En ham?” Spurgte hun med et mistroisk toneleje. Well, man kunne ikke bebrejde hende, den første person jeg skulle være social med i 2 år, var en dreng. Det kom vidst som en overraskelse for os alle. Jeg nikkede, velvidende om at hun ikke kunne se det, og sagde ja.

”Okay, jamen så husker jeg at lave mad til en mindre,” sagde hun, og jeg smilte svagt.

”Vi ses mor,” sagde jeg. ”Vi ses Leslie,”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...