Online venner

17-årige Leslie er deprimeret, ensom og har anoreksi. En aften skriver brugeren "Davidsen23" til hende, og de kommer godt ud af det med hinanden. David bruger sin charme på Leslie, og de ender ud med at mødes. Men når man er blind af anoreksi, kan alting vel ikke have en lykkelig slutning. // Historien er læst igennem og rettet i 2016.

64Likes
101Kommentarer
2614Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg havde skrevet med Diana i en uge, vi var kommet ret godt ind på hinanden, eller indtil jeg fortalte hende, at jeg havde anoreksi, så var der knap gået 2 sekunder, inden hun havde flippet ud, ”råbt” af mig, så godt man altså nu kan råbe af en person over en chat.

 

29. november, 21 38

Kagedamen: Har du tænkt dig at svare, eller vil du blive ved med at ignorere mig?

DianaLana3: Sorry, men jeg fucking troede at du var mere værd end at fucking sulte dig selv! Hvor lavt kan du lige gå? Virkelig, få noget mad i dig før du skriver til mig igen.

 

Ret ironisk at jeg havde kaldt mig kagedamen, taget i betragtning at jeg ikke spiser kage eller anden fast føde.

En besked tikkede ind, og af ren forventning regnede jeg med, at det var Diana igen, men nej.

 

29. november, 21:53

Davidsen23: Hej :)

Kagedamen: Eh, davs ^^

Davidsen23: Hva så?

Kagedamen: Ikke det store, undrer mig over at en person kontakter mig :P

Davidsen23: Well, keder mig pænt meget, og jeg kunne lide dit navn ;)

Kagedamen: Sødt nok

Davidsen23: :)

 

Denne ”Davidsen23” virkede ikke yderligere interessant, men alligevel følte jeg en tiltrækning af ham. Måske det at han havde taget initiativ til at skrive til mig, og at jeg ikke kontaktede ham først. Men denne gang ville jeg vente længere tid med at fortælle ham det, at jeg havde anoreksi, eller med Dianas ord, at jeg sultede mig selv.

Jeg lagde mig længere ned i sengen med et smil, inden jeg trykkede på pauseknappen til min iPhone og lagde den over på natbordet ved siden af min natlampe, der endnu stod tændt, som jeg dog slukkede, da mobilen var ude af min hånd. Jeg lukkede øjnene i og faldt langsomt i søvn.

 

Solen havde sneget sig ind af vinduet og valgt at genere mig. Hvor ubehøvlet.

Det gode var, at det var søndag og ikke bare hvilken som helst søndag, det var faktisk også første advent. Hvilket ville sige at mine bedsteforældre kom forbi i dag. Jeg så dem kun til jul, hvorfor vidste jeg ikke, men sådan var det altså.

Den første advent, havde vi den tradition, at vi skulle vente til frokost med at åbne adventsgaverne, så de gamle så vores reaktioner, da de også havde været med til at vælge den første gave. Den første var derfor også altid den værste. De havde den idé om, at selvom jeg var den ældste, at jeg stadig var i samme aldersgruppe som mine søskende. Min mor vidste, at jeg ikke brød mig om de gaver, så hun gemte altid en gave, som jeg enten fik inden, de var kommet, eller efter de var gået. Så helt forfærdeligt var det heller ikke.

Mine forældre vidste endnu ikke, at jeg havde anoreksi, men jeg var ofte så smart, når vi skulle spise sammen, at tage noget mad ind på mit værelse en time inden og slippe billigt med at sige, at jeg ikke var sulten. Derimod havde mit vægttab heller ikke været så slemt, så min mor havde bemærket det.

Min mobil vibrerede på natbordet, og det var så det, der fik mig til at lave første bevægelse den dag. En besked fra David, så han havde ikke helt droppet mig. Det var så ikke kun en besked han havde sendt, men fire.

 

29. november, 22:27

Davidsen23: Godnat smukke ;)

30. november, 07:03

Davidsen23: Og godmorgen igen

30. november, 08:49

Davidsen23: Har en fornemmelse af at du sover længere end mig..

30. november, 10:10

Davidsen23: Vi prøver igen, godmorgen Tornerose

Kagedamen: Jamen godmorgen

Davidsen23: Wuhoo, du lever

Kagedamen: Jaja, men skal i bad nu, skriver når jeg er færdig.

Davidsen23: Jeg vil vente på dig, og prøve ikke at forestille mig dig i badet. :x

 

Jeg lagde mobilen fra mig igen med et skævt smil og rullende øjne. Jeg sneg mig ud fra mit værelse og ind på badeværelset. Mine grene, også kaldet ben, skulle min mor nødig observere prøve at bære mig ud på badeværelset. Hvis hun så dem, ville hun straks spørge, om jeg var kommet på en eller anden sindssyg slankekur og holde en prædiken om, at jeg var perfekt, som jeg var, og at jeg ikke behøvede at tabe noget, og at jeg tværtimod skulle tage noget på.

Well, de 117 andre mennesker, der har kigget på mig, har en anden mening. Blandt andet har de den mening, at jeg er fed, og jeg tager deres ord til mig, for jeg kan ikke lade være med det. Så de er steget mig til hoved, og vupti, her står jeg, med intet fedt på kroppen, og jeg er ikke engang tæt på der, hvor jeg vil være.

Jeg smed tøjet og gik ind under den varme bruser, hvor jeg vaskede tankerne om, at jeg måske ikke var så stor, som folk påstod, af mig, selvom jeg måske mere burde vaske de tanker, der sagde, at jeg var stor, af mig, men sådan var det ikke.

 

Jeg var kommet tilbage til værelset og havde skrevet en smule med David. Der var noget over ham, han satte det smil på mine læber, der normalt manglede.

Klokken var ved at nærme sig 12, hvilket ville sige, at de gamle ville komme om en times tid, hvilket også ville sige, at jeg snart skulle have noget mad, eller i hvert fald have det ind på mit værelse.

Jeg havde taget noget tøj på og var smuttet ned i køkkenet med mobilen i hånden, der vibrerede uafbrudt.

Jeg tillod mig at skrive med David, imens jeg fandt vej ud i køkkenet.

 

30. november, 11:48

Davidsen23: Hvornår var det du sagde dine bedsteforældre kom?

Kagedamen: Om en times tid, og min mormor får et sammenbrud hvis ikke jeg bare er lidt social. Men skal nok prøve at få knebet noget asocialisme ind i de 3 timer de er her. ;)

Davidsen23: Jeg sætter pris på at du hellere vil skrive med mig, end du vil være sammen med din familie. xD

Kagedamen: Jeg vil gøre alt for at slippe for min familie, de er forfærdelige! Min mormor opfatter mig som en 10-årig. En fucking 10-årig, jeg mener, hun har endda været der i de 16 år jeg har levet!

Davidsen23: HAHHAHA! Kan se hvad du mener, vil fandme også dø hvis det var mig. Ville dog ikke have noget imod at få nogle legetøjsbiler igen, savner dem lidt.

Kagedamen: Jamen nu er det jo heller ikke fordi at jeg får dukker, jeg får tøj. Tøj. I 6 størrelser for små, og med hello kitty osv. Det er jo helt ude i havnen, man!

Davidsen23: Hegnet*

Kagedamen: Hvad?

Davidsen23: Det hedder helt ude i hegnet, ikke i havnen. xD

Kagedamen: Psh, det kan da være lige meget..

Davidsen23: Well, det kan det vel.

Kagedamen: Smutter, de gamle er her nu.

Davidsen23: Vi ses

Kagedamen: Det gør vi

 

Døren åbnede sig lige foran mig, og jeg blev angrebet af min mormor, der som altid havde alt for meget parfume på, og ikke nok med det, var mærkerne efter hendes læbestift ankommet på min kind efter hendes angreb med sine kys.

”Åh Leslie, hvor er det længe siden!” Udbrød hun og gav mig sin taske og jakke, som var jeg en stumtjener. Jeg satte hendes taske ved døren og hang hendes jakke på knagen. ”Et helt år, det føltes som i går,” svarede jeg med den største entusiasme, jeg kunne præstere.

”Så hvilken klasse er det du går i?” Spurgte hun, som hun gør hvert år.

Sig mig, havde den kvinde ingen hukommelse?

”1.h, Rungsted gymnasie.”

Hun stoppede brat op og vendte om på hælen. ”Gymnasie?”

Og der faldt tiøren.

”Ja mormor, Gymnasie.”

Hun så ud til at være en blanding af forlegen og overrasket, som havde hun overset noget.

Host. Måske 6 år af mit liv. Host.

 

Resten af dagen havde mormor til en forveksling været stille, og morfar havde været, som han nu plejede at være. Stille, rolig, og nem at snakke med!

Som sædvanlig havde jeg fået en sweater med et hæsligt print på, men denne gang havde mormor været en smule modstridende med at række mig den. Jeg regnede med, at hun lige skulle vende sig til, at ”den lille pige” var blevet stor og ikke var helt så lille længere.

Klokken havde nærmet sig 16, og mormor og morfar skulle til at finde hjem igen. Vi stod alle ude i gangen i gang med at sige farvel, og da det blev min tur var mormor ved at bryde helt sammen.

”Mathilde og Jonas, kan I ikke lige gå op på jeres værelser?” Spurgte mor, der hadede mormors gråd.

”Leslie, jeg er så ked af det, mit barn. Du må have hadet mig i alle de år.. Men.. Du er min lille pige,” Hviskede hun mig ind i øret, som vi stod og holdte om hinanden. Jeg kunne selv mærke tårerne presse på efter hendes ord. Hun havde ret, jeg havde hadet hende så længe, fordi jeg havde en fornemmelse af, at hun ikke kunne lide mig indtil nu.

”Det er okay mormor, det er ikke noget særligt.” Beroligede jeg hende med en svag latter, hvilket fik det til at trække i hendes smilebånd. Hun trak sig fra mig og gav mig et kys på kinden, inden de gik ud af døren.

”Kom godt hjem,” kaldte vi i kor efter dem, og ligeså snart døren blev lukket, sprang jeg op på mit værelse og fandt min mobil frem.

Jeg havde helt glemt at skrive til David, så jeg håbede da ikke, at han havde haft en hastesag.

Han havde i hvert fald ikke skrevet til mig, men jeg besluttede mig for at skrive til ham i stedet.

 

30. november, 15:53

Kagedamen: Hey :)

Davidsen23: Well well, se hvem der er vendt tilbage!

Kagedamen: Undskyyyld, havde det for en gang skyld godt med min mormor, så håber ikke det gør noget.. De er tilsyneladende ikke så slemme som jeg gik og troede..

Davidsen23: Hvad skete der? Fik du for en gang skyld noget andet end en Hello Kitty trøje?

Kagedamen: Ikke ligefrem, men det gik op for min mormor at jeg er 16

Davidsen23: Wow, det var da lidt sent at finde ud af. Mon det så også bliver svært for hende når du bliver 17? :P

Kagedamen: Haha, meget morsomt. Men det håber jeg da ikke, der er kun 17 dage til. :/

Davidsen23: Uha, jamen så tillykke om 17 dage, hvis jeg nu ikke husker det til den tid ;)

Kagedamen: Jamen så tak til den tid. Skal nok minde dig om det dagen inden eller noget ;)

Davidsen23: Ja, se det ville jo være rart!

Kagedamen: Haha, hvor gammel er du egentlig?

Davidsen23: Skal vi nu også have basic facts på bordet? Hvad er det for noget at forlange! Så vil jeg også høre dit navn, kagedame. ;)

Kagedamen: Alder først

Davidsen23: Jamen hvis jeg skal.. Jeg er 18 år, din tur

Kagedamen: Jeg hedder Leslie i:

Davidsen23: Interessant navn, er det ikke amerikansk? – Hedder David hvis du skulle være i tvivl ;)

Kagedamen: Jo, og jeg hader det. -.-’

Davidsen23: Synes nu dit navn er smukt, og passer til dig helt perfekt.

 

Hans ord fik mig til at smile. Han måtte vel mene, at han syntes, jeg var smuk, eller i hvert fald min personlighed. Og jeg kunne ikke være mere taknemmelig, for den eneste anden der havde sagt det, var mine forældre. Så at høre det fra en jeg ikke var genetisk beslægtet med, var helt fantastisk.

 

Kagedamen: Tak :$

Davidsen23: Får jeg dig nu til at rødme? Så er der kun en ting at sige: Mission complete!

Kagedamen: Haha, men, øh, David?

Davidsen23: Men, øh, ja?

Kagedamen: Må jeg se et billede af dig? :I

Davidsen23: Hvis du også sender et af dig

 

Fuck. Jeg havde ingen billeder af mig selv, da jeg ærligtalt syntes, at jeg ikke var værd at tage billeder af. Men jeg kunne vel blive nødt til det.. Så jeg tog et hurtigt selfie, der dog fik mig til at ligne en nedtrampet mus, og valgte et filter, der løftede billedets skønhed, eller hvad man nu kunne sige.

 

Kagedamen: Heldigt for dig, vil jeg rigtig gerne se dig, så for din skyld, har jeg taget mit første ”selfie”.

Davidsen23: Har du aldrig taget et selfie før? O.o

Kagedamen: Øh.. Nej..

Davidsen23: Du er da den første pige jeg har hørt om der ALDRIG har taget et selfie.

Kagedamen: En gang skal jo være den første. ^^’

Davidsen23: Sandt nok. Men sender du først?

Kagedamen: Helst, hvis du sender først, og er.. flot, mister jeg nok modet inden det overhovedet er sendt. xD

Davidsen23: Haha, er sikker på at du er langt over min standard!

Kagedamen sendte et billede.

 

Mit hjerte hamrede løs, som jeg ventede på, at det sædvanlige flueben skulle komme ud fra billedet, som tegn på, at han havde set billedet. Imens jeg ventede, betragtede jeg selv billedet. Mine kinder var indsunkne og mine øjne var på vej i samme retning. De fleste ville nok bare se det som fremhævede kindben, men det var ikke ligefrem tilfældet. Tilfældet var jo det, at jeg sultede mig selv og resultatet blev blandt andet, at jeg tabte mig i ansigtet, hvilket ikke ligefrem klædte mig, som jeg blev ved med at betragte billedet, hvor jeg fandt frem til flere og flere fejl ved mit udseende.

Fluebenet kom, og nu ventede jeg på et svar og et billede af ham.

 

Davidsen23: Woooow!

Kagedamen: Overdrivelse længe leve, var?

Davidsen23: Ingen overdrivelse, jeg sagde jo at du var over min standard!

Kagedamen: Så har du godt nok en lav standard..

Davidsen23: Dog ikke, men vil du så have et billede af mig nu?

Kagedamen: Ja!

Davidsen23 sendte et billede

 

En smule nervøs åbnede jeg billedet, og den flotteste dreng, jeg længe havde set, poppede op på min skærm. Han havde de flotteste blå øjne og noget basic mørkebrunt hår. Hans smil var overdådigt charmerende, og der gik længe inden, jeg fjernede min øjne, der var bundet til billedet. Men jeg blev nødt til at give ham opmærksomhed igen, da endnu en besked kom ind.

 

Davidsen23: Er du død?

Kagedamen: I så fald, er jeg havnet i himlen *-*

Davidsen23: Lyder som om jeg ikke er så grim igen ;)

Kagedamen: Hvis man synes det, må man da være blind!

Davidsen23: Haha, jeg siger tak for smigr! Men jeg må til at smutte i seng, skole i morgen.. *Suk*!

Kagedamen: Gud ja! Klokken er allerede 23.. Hold da op, tiden flyver bare væk..

Davidsen23: Haha! Lige mine ord. Men vi ses, sov godt smukke

Kagedamen: Sov godt. :3

 

Jeg lagde igen mobilen på mit natbord og gik ud og børstede mine tænder, inden jeg gik ind igen og lagde mig under dynen. Mine sidste tanker, inden jeg faldt i søvn, var på David. Hans smukke øjne og det fandens charmerende smil som jeg bare ikke kunne glemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...