Online venner

17-årige Leslie er deprimeret, ensom og har anoreksi. En aften skriver brugeren "Davidsen23" til hende, og de kommer godt ud af det med hinanden. David bruger sin charme på Leslie, og de ender ud med at mødes. Men når man er blind af anoreksi, kan alting vel ikke have en lykkelig slutning. // Historien er læst igennem og rettet i 2016.

64Likes
101Kommentarer
2622Visninger
AA

10. Epilog

 

Farvel alle,

Jeg elsker jer. Husk det. Og husk mig.

Mor: gem mig ikke væk, og lad være med skjul dine sorger, jeg ved, at du ville kunne finde på det. Få det hele ud, når du har brug for det og lad være med at lægge låg på, du har godt af det, og Jonas og Mathilde skal nok overleve, det er en del af livet, så lad være med at tænk for meget over det, jeg beder dig.

Du kan godt huske ham drengen, jeg har snakket om, ikke? I hvert fald, giv ham det her, tak. Du må gerne læse videre, men det er mere min og Davids sag, ikke din. Jeg elsker dig, og lev livet mor, ikke ligesom jeg gjorde. :)

 

David, åh David, hvor skal jeg begynde? Lad mig starte med at sige undskyld, jeg ved at det ikke var okay af mig bare at skrive Farvel, men jeg kunne ikke skrive andet til dig, uden at du ville gå amok og straks troppe op og bede mig om at stoppe. Jeg har ikke lyst til at stoppe, David.

Der er noget du skal vide, noget som jeg ikke har fortalt. Og du må nok komme til at undre dig lidt, da jeg har overskredet mine principper sammen med dig.

Jeg har anoreksi. Og det har jeg haft i nogle måneder. Det var derfor jeg ikke spiste så meget, af hverken det ene eller det andet, og takkede nej til morgenmaden. Grunden er simpel, jeg har en nar af en ekskæreste, der fik det banket ind i knolden på mig, at jeg var grim, fed og at ingen nogensinde kunne elske mig. Det var også grunden til at jeg ikke har svaret dig. For dine ord var meget overrumplende. Og hans ord kørte bare i mit hoved, så jeg mente han fik ret, og at du umuligt kunne elske mig.

Det var også ham jeg råbte stop til på dit køkkengulv. Han har været stemmen i mit hoved, der hele tiden har fortalt mig alle mine fejl, men aldrig alle mine… ikke-fejl (løb tør for ord, har travlt, bær over med mig). Men der er I forskellige, du elsker mig, det ved jeg, og du fortæller mig kun det gode ved mig, aldrig det som kan såre mig, eller bare det som kan få min selvtillid den mindste smule ned, du har kun komplimenteret mig, og jeg kan ikke takke dig nok for det.

Det jeg husker mest, var da vi skulle være sammen første gang, og du var så stolt af at skulle vise mig frem til dine venner, og at du kaldte mig ”din pige”, jeg vil altid være din pige, husk det.

Eller min ånd kommer og hjemsøger dig, haha.

Nej, ikke tidspunktet hvor jeg skal prøve at være sjov, undskyld.

Det var den bedste dag, og nat, jeg nogensinde har haft. Tak David.

En sidste ting jeg vil sige, inden jeg… tager mit eget liv.

David, undskyld, jeg elsk

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...