Midnight Memories

Ida M Nielsen er en typisk 18 årig pige, der går til fester, drikker, har masser af veninder, hendes bedsteveninde Pernille er mega fan af 1D så de tager til on the road again tour, i 2015. De er så heldige at få fingre i de eftertragtede Meet 'n' greet billetter! Ida fanger en af drengenes opmærksomhed, og det udvikler sig, er de skabte for hinanden, eller vinder alle de utallige skænderier efterhånden, og ødelægger deres forhold? eller bliver Ida's fjende, Marie så syglig jaloux, hun gør alt for at få fat i ham?

5Likes
4Kommentarer
168Visninger
AA

2. The first meet

Kapitel 2: The first meet

 

 

*Ida's POV.

 

 

Niall: Har jeg fået det rigtige nummer, eller har du snydt mig? haha. xx 
Ååårh, han tror jeg kunne finde på at snyde ham, cute nok alligevel
Ida: altså jeg ved ikke med dig, men jeg hedder Gerda. :] xx
Der gik ikke mere end et par minutter inden der kom et svar
Niall: Jamen hej Gerda, tak for du købte Meet 'n' greet, så jeg kunne møde dig. xx
Øv.. han hoppede ikke på den, pis.. han er ikke dum.. okay måske var Gerda et dumt navn at bruge, den ville han nok regne ud.. Ko, Ida, ko..
Ida: Øv.. haha, håbede du hoppede på den. Ærligt, så var det min veninde der fik mig overtalt til at købe Meet 'n' greet billetterne, altså jeg er fan, men min veninde, Pernille, hun er besat. haha! xx
Jeg lagde mobilen fra mig, jeg havde lige brug for at få samlet tankerne, alt det der er sket på én dag! Koncert, Meet 'n' Greet, Nialls nummer, og jeg har lige skrevet med ham, uden lyv, så er det her nok verdens bedste dag, uden lyv, haha, det siger min bedstefar hele tiden, istedet for løgn eller sådan noget, haha. 

***

Jeg vågnede næste morgen ved den der fame lyd igen, ja i kan godt huske den. Jeg troede bare det var Pernille der ville skrive, eller Marie der vil sende de der hverdags trusler. Ja Marie hader mig, don't ask why. Det har hun gjordt siden vi var 14 år, og vi er altså 18 år nu, så 4 år.. slap da lige offline, ahah. Men, hun er altid jaloux på mig, og hun er endda et forkælet snobbet pigebarn. Men, det var ikke en af de to piger, det var Niall, what?
Niall: Er du i London? xx
wtf? hvorfor skulle han spørge om det? når well, jeg kunne da i det mindste svare ham.
Ida: Ja, jeg bor i London, ahah. xx
Niall: når ! Mig og drengene er hjemme hos Harry i London, vil du ikke komme over? Du må gerne tage Pernille med. ;) xx
Nurh, hvor er han sød.. Og Pernille flipper sådan ud når hun hører hun skal møde dem privat, ahahha!

Ida: Jo det vil vi gerne! Adresse? og hvornår skal vi komme? xx
Imens jeg ventede på et svar fra ham, kunne jeg bruge tiden på at ringe til Pernille
"PERNILLE, DU VED IKKE HVAD DER LIGE ER SKET!" En halv sovende stemme lyder fra Pernille "hvad? og vil du ikke godt lade vær med at råbe, jeg er jo for fa'en lige stået op." hahah, Pernille var altid så morgensur at du tror det er løgn! 
"Undskyld, men skynd dig at tage tøj på, Niall har inviteret os to hjem til Harry, hvor alle drengene er" - "HVAD?! TAGER DU GAS PÅ MIG?! MAN JOKER IKKE OM SÅDAN NOGET SERIØST NOGET IDA!!" råbte Pernille "Rolig Pernille, jeg mener det, men skynd dig at tage tøj på og kom her over, så kører vi over til dem." Der lød en dutten i røret, hun havde selvfølgelig bare lagt på fordi hun føler sig stresset.. Hver gang Pernille føler sig stresset løber hun bare rundt som en kylling uden hoved.. er det ikke sådan ordsporget er? nå, whatever. Jeg burde se om Niall havde svaret
Niall: Super ! Adressen er Oxford 57 etage 8, men bare rolig, der er elevator, ahha ! Hvis i bare kommer når i er klar! xx
Jeg rejste mig døsigt fra sengen, jeg gik slatten over til mit klædeskab, og rev det op. Hvad skulle jeg tage på? Jeg tog et par hvide shorts ud af klædeskabet og tog dem på. Hvilken trøje? Ikke langærmet, det er Juni, enten kortærmet eller måske crop top? Crop top, defently!  Jeg har en hvid crop top hvor der står 'for real' på med en mega nice skrift, den kunne jeg tage på, med en bandeau inden under, og de hvide shorts. Og så med mine hvide reebok sko, oh yeah, ahah.
Jeg gik over til spejlet, og begyndte at tage diverse make up ting på. Jeg er en meget natural pige, jeg bruger kun mascara, men til fester tager jeg lidt mere på.
Lige pludselig, mens jeg var ved at lægge min makeup, kom den der fame lyd igen. 
Pernille: Er der om 5.xx
Perfekt, så kan vi komme afsted, det passer fint, så kan jeg lige nå at gå ned og give min kat, Findus noget vand. Findus er en garfield kat, altså orange og enormt fed, ahha. Okay ikke enormt, men den er da lidt til den gode side! 

***

Vi stod uden foran døren lige nu, mig og Pernille. Pernille var skide bange, hun siger hun skal skide, det skal hun altid når hun er nervøs, og ja.. don't ask why.. Det er virkelig mærkeligt.. Nu hvor jeg tænker over det, er Pernille faktisk meget mærkelig..
Vi bankede på døren, og vi kunne høre et par fodtrin komme nærmere.
Døren åbnede sig, og Harry's ansigt kom til syne. Hans flotte skindene grønne øjne, og hans lange krøllede hår, han var da lækker! man skal da være idiot for ikke at syntes det. 
"Halløj" sagde Harry og smilte en flot hvidt tandpasta smil. Han gestikulerede at vi kunne træde indenfor. Jeg smilte bare, jeg tror jeg var handlingslamet, jeg sagde ikke engang hej, ups, det plejer jeg altid at gøre. De andre drenge rejste sig fra sofaen hvor de var ved at spille fifa, eller Louis og Liam var ved at spille, imens de andre så på. Drengene kom hen til os og gav os et kram. "Hej piger" sagde Niall glad. Mig og Pernille svarede dem alle sammen da de sagde hej, og vi fik kram osv. "Er i sultne?" spurgte Niall. Typisk Niall at spørge om det, haha. "Nej, ikke rigtig, ellers tak." svarede jeg. Pernille stod bare og stirrede på Harry, og ja, det var hendes yndlings af drengene, hvis i skulle være i tvivl. Jeg kunne se at Harry havde set hun bare stod og stirrede på ham, så jeg puffede lidt til Pernille's skulder, før det vil blive alt for pinligt for hende. "hvad?" ubrød Pernille da hun kom til sig selv og hun kunne høre vi alle grinte, hun begyndte at rødme og så ned i jorden. "ikke noget" grinte jeg til hende, og klappede hende lidt på skulderen, for at vise det var okay. "Nå, smid tøjet og kom med indenfor." sagde Harry. Mig og Pernille kiggede på hinanden og grinte, var vi virkelig de eneste der faktisk misforstod den? Jeg tror det gik op for Harry "eej, hahaah, det var ikke sådan ment!" og han begyndte selv at flække af grin. Kort efter fangede de andre drenge den vist også, de begyndte ihvertfald at grine. Da vi var færdig med at grine, 'smed vi tøjet', eller rettere sagt, jakken og skoene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...