Efter mørket

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2015
  • Opdateret: 21 nov. 2016
  • Status: Igang
Året er 2018. i New York bor den 17 årige pige Lauren. Hun bor i en penthouse lejlighed og har aldrig manglet noget. Populær, venner, kæreste, alt det nyeste inden for teknologi og det nyeste inde for mode fra de dyreste mærker. Hun har alt. Imens, flere hundrede etager under jorden, er en dødbringende virus brudt løs og har fundet en vej op på overfladen. Den ødelægger og dræber alt på sin vej. Menneskeheden er fortabt.

9Likes
36Kommentarer
435Visninger
AA

1. prolog

Jeg går ned af gangen med Michelle ved min side. 

"Har du hørt fra Amy? Hun har ikke været i skole i en måned," spørger Michelle. 

"Og hun tager heller ikke sin mobil." svarer jeg og fortsætter: "Dovenkroppen pjækker. Hun dumper helt sikkert eksamen, så lidt som hun har været i skole det sidste år."

"Så dum som hun er har hun allerede dumpet." griner Michelle. Jeg smilede falsk af Michelle's dumme kommentarer. Hun skal ihvertfald ikke komme her og tale dårligt om min bedste ven! Men jeg bliver jo nødt til at værne om min popularitet, så jeg skal jo være hendes ven. Min lomme summer, og reagerede straks. Jeg stak hånden ned i mine lyse skinny jeans og trak den splinternye iPhone 10D+ guld op ad lommen. Alle er jaloux over min nye telefon der kun er to 1/2 uge gammel, men personligt så... hader jeg den. jeg hader, hader, hader, HADER den! Jeg har de dummeste forældre! Jeg ønskede, og stadig gør, en iPhone 10D+ der kan skifte farve, ikke den grimme lysende guld som, by the way, er ægte guld. Mine forældre fik den special lavet i ægte guld til min fødselsdag. Men altså, bortset fra den dumme gave, så var det en god dag. Mine forældre var der, stort set hele dagen. Jeg ser dem aldrig, bogstaveligt talt. Mor er ude på forretningsrejser konstant, og far, han er bare på arbejde 24/7. Og hvis han en sjælden gang er hjemme, så går der fem minutter før han snakker i telefon med en eller anden idiotisk kunde der ikke kan finde ud af tingene!

Jeg drejer hovedet over mod højre og kigger på det mørkelilla banner hvor der står:

Afgangsfest 

d. 5 Maj 2018

Har DU fundet en date til festen endnu?

Før du spørger, så ja. Ja, det har jeg. Allerede en uge efter at datoen var blevet annonceret, var jeg blevet spurgt af 13 forskellige drenge, inklusive skolens nørd. Samuel, er vist nok hans navn. Helt seriøst, han er en kæmpe nørd! Han sidder altid i frikvarteret og laver lektier eller sådan noget og han kommer altid en halv time før skolen starter, og han kommer altid til timerne og til tiden! Altså, jeg kunne blive ved med at remse ting op der gør at han er alene og en nørd. Selvfølgelig så sagde jeg nej til at tage med til festen sammen med ham. Så meget kan min popularitet heller ikke klare. Jeg skal selvfølgelig gå sammen med skolens mest populære og lækreste dreng, William. Vi er ikke kærester eller venner, og jeg kan heller ikke lide ham. Vi går bare sammen for popularitetens skyld. 

klokken ringede ind til næste time og jeg kiggede fremad igen. Vi skal til at have historie. Kedeligt! Det eneste historie jeg er interesseret i er hvornår læbestift blev opfundet. Jeg har en ekstrem kærlighed til læbestift! Jeg har 247 læbestifter i forskellige farver og nuancer. Jeg har faktisk lige fået en ny en. Den er ikke engang i butikkerne endnu, og der er kun tre i verden der har den, inklusive mig. Og jeg skal lige sige, at det ikke er en helt almindelig læbestift. Den kan skifte farve, lidt lige som den telefon jeg IKKE fik. På en eller anden måde så skifter den farve, alt efter hvor mange grader det er. hvis det er under 10 grader, så bliver det en kold farve den skifter til. Hvis det er 10-20 grader er det en neutral farve, og hvis det er over 20 grader, så er det en lidt mere spraglet farve. Den er simpelt hen så god og jeg elsker den! Alle mine venner er jaloux over den.

Jeg stoppede op lige før døren ind til historie timen. Skal jeg pjække? For, jeg gider virkelig ikke historie. Altså, come on, people! Vi kommer aldrig over for en situation i den virkelige verden, hvor vi skal svare på, hvornår Abraham Lincoln døde! Jeg står og tripper lidt, men beslutter mig så for at pjække. Jeg vender mig om for at gå ud mod skolegården, Michelle går videre ind i lokalet, uden at se jeg går den modsatte retning. Bag cykelskuret plejer os der pjækker at stå at ryge eller bare stå og snakke om den næste fest vi skal til. Det er det perfekte sted. Der er læ når det blæser eller regner og lærerne tænker ikke på at tjekke bag cykelskuret når de engang imellem bliver sendt en ud for at lede efter os. Vi plejer at være omkring 10 stykker ved hver lektion, eller ihvertfald når jeg er der. Nogengange, så ringer jeg til skolen og spiller syg, og så inviterer jeg alle de andre hjem til mig, de dage hvor der er test eller vi bare ikke gider.

På vejen tilbage kigger jeg på det mørkelilla banner igen og spekulerer lidt over hvordan det vil være at komme til en afgangsfest.

Det skal så vise sig at den ikke bliver helt som jeg havde forstillet mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...