Solens rige

Skole opgave fra et godt stykke tid siden, redigeret, (Advarsel: BARNLIG, lol)

0Likes
0Kommentarer
159Visninger
AA

3. Ny ven

Mekalin var drengens navn. Det fandt Mayani ud af senere, efter at han havde hjulpet hende med at finde et sted til hæseren og også til hende selv og Plu. Han var en meget glad og venlig og rolig dreng. Han havde, ligesom de fleste andre makadianere, blåt hår, lilla øjne og gul hud. Hans ene øjne var 'syet sammen' og det så lidt uhyggeligt ud men det var åbenbart ung mode i Makadia, lidt ligesom septum og snakebite var for elvere, Mayani havde faktisk septum og var selv ret glad for hvordan hun så ud med den på. Et tandhjul sad over hans andet øje som et monokel uden glas. Tandhjulet var af guld. Hans tøj var en blå kedeldragt og nogle brune sko med guld i enden og på og under hælen. Det gav sådan en klikkende lyd når han gik rundt. Han havde også blå arbejds handsker på med små guldknapper på. For elverne var det meget dyrt sådan noget guld men her var det noget af det mest naturlige, så det ud til.

Mekalin havde spurgt hvor gammel hun var, hvad hun hed og hvor hun kom fra og hun havde svaret at hun hed Mayani, var 14 år og at hun var kommet fra Riverwood, den lille landsby hun boede i. Mekalin vidste dog ikke hvor den lå. Mayani besluttede sig for at hun ville spørge ham om han vidste noget om skyen der dækkede for solen for hun havde set at den også her dækkede for solen. Det var en yderst stor sky. "Mekalin.. Har du set skyen? Skyen der dækker for solen, altså" Han stirrede uforstående på hende. "Man går da ikke bare udenfor og kigger på solen, det er jo hunde koldt!" Sagde Mekalin og det var tydeligt at han ikke gik udenfor særligt tit. Sikke en skam tænkte Mayani for sig selv. Det måtte være forfærdeligt aldrig at kunne komme udenfor! "Mekalin, du bliver nød til at se det!" Han rystede forvirret og nervøst på hovedet "Nej! Jeg vil ikke udenfor!" Elverpigen stod længe og stirrede på mekadianeren. Hun tænkte over hvordan hun kunne få ham til at komme med ud. Ligepludselig kom Mayani i tanke om noget. Hun havde ikke set et eneste tøjstykke lavet af pels, det ville sige at de ikke viste at de godt kunne komme udenfor uden at fryse. Lige nu stod de begge på det værelse Mekalin havde fundet til hende og hendes tasker stod lige ved siden af dem. Hun skyndte sig at åbne den hvor hun havde andre vigtige ting i og det var også der hun havde tøj i. Hun hev sin extra jakke frem, en jakke der var lidt koldere end den jakke hun havde på lige nu. Hun smed den hurtigt hen over Mekalins skuldre og snart var han helt pakket ind i jakken. Så trak hun ham afsted og brugte alle sine kræfter til at tvinge ham hen til døren og udenfor. Nu stod de så derude og stirrede begge op mod solen. Mekalin udstødte et højt gisp og Mayani gloede forvirret, fortvivlet og chokeret på 'skyen' som dækkede for solen. Den var blevet større siden sidst hun så den og det var cirka en time siden. Den så helt forkert ud. Sådan burde en sky ikke kunne se ud. Plu som hun helt havde glemt alt om kom med nogle små grynt som hun ikke forstod og klemte sig længere ned i hendes jakke. Mekalin hviskede med en rystende stemme "Mayani.. Hvad er det for noget?" Mayani svarede ikke, hun var allerede på vej ind igen, hun måtte videre, der var ikke tid til at spørge folk ud om skyen når de aldrig gik udenfor. "Mayani! Hvor skal du hen!?" Mayani standsede ikke op for at vente på ham, hun drejede ikke engang hovedet mod ham. "Jeg skal afsted! Jeg bliver nødt til at finde ud af hvad der er galt med den sky!" Da Mayani nåede op til hendes ting havde Mekalin næsten indhentet hende og han stod snart ved siden af hende. "Jeg tager med!" Mayani stoppede med at pakke sine ting og stod helt stille for en stund, så vente hun sit hoved mod ham og spurgte overrasket "Seriøst? Vil du virkelig?" og han nikkede smilende. Mayani omfavnede ham i et langt knus og var helt utroligt glad. Hun pakkede sine ting færdig og imens var Mekalin smuttet over til sig selv for at pakke. De havde aftalt at mødes i stalden hvor hendes hæser stod. Da Mekalin kom trak han et stort dyr med sig. Det lignede lidt en struds men Mayani var ikke helt sikker. Den var allerede sadlet op og klar og Mekalin hjalp Mayani med at sadle hendes hæser op og så trak de dyrene med hen til porten der førte udenfor. Nu var de alle på vej videre. De skulle finde et sted hvor folk faktisk vidste at skyen dækkede for solen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...