Solens rige

Skole opgave fra et godt stykke tid siden, redigeret, (Advarsel: BARNLIG, lol)

0Likes
0Kommentarer
156Visninger
AA

2. Mekadia

Hæseren  gik roligt gennem Sao-skoven. Den skræppede lidt engang imellem, blandt andet når de passerer andre væsner. Hæserene er meget høflige og sociale dyr og nyder at snakke med andre, selv dem de ikke forstår. Hæserens skræppen tiltrækker også tit mindre dyr da den har en meget beroligende klang som gør at de føler sig mere trykke.

De holdt en lille pause i en lysning, Mayani spiste lidt brød og hæseren gik og græssede. Plu spiste ikke noget men sad bare og pludrede. Hun sendte ham et bekymret blik men han kiggede ikke engang. Det måtte være alle de mange dyr der snusede rundt omkring dem. Plu er meget genert når det gælder andre end Mayani og hæseren.

Det første sted Mayani havde tænkt sig at de kunne tage hen var hos Makadianerne som lå længere nede mod nord hvor at det sneede. Det ville nok højest tage en time eller to at komme derned. "Vi må hellere se at komme videre" Mayani tog Plu og satte ham op på hæseren igen, og satte sig selv op. Hæseren begyndte at trave fremad i et hurtigt tempo. De red i lang tid før at de endelig kom til sne. Det startede med at der ikke var så meget sne, men jo tættere de kom på Makadia jo mere sne kom der. Snart gik sneen den stakkels hæser til knæene og den kæmpede for at komme igennem det. Den gav sig til at skræppe højt og klagende. Hun hviskede beroligende til dyret. Efter mange smertefulde skridt for det store dyr nåede de endelig til deres destination. Makadia.

Det var et smukt syn. Byen var kæmpestor og skinnede, overalt så man blanke overflader i gulv, sølv, jern, cobber, bronze og mange andre finpudsede metaller. Overalt udstødte store maskiner små lyde der til sammen dannede en beroligende og nærmest magisk atmosfære. Denne by, uden på og indeni var den smukkeste by Mayani nogensinde havde set i hele hendes liv. Det var i sandhed en hel fantastisk oplevelse da de kom ind i den store by, folk gik overalt og smilede og var glade som gjorde det endnu bedre at være her.

En dreng på omkring 14 kom hen til hende og spurgte om han skulle sætte hæseren i en stald så længe hun var der og hun nikkede smilende men et lettet udtryk i ansigtet. Det stakkels dyr skulle nok få det bedre snart. Mayani tog plu og satte ham på skulderen så hendes pels jakke lå omkring ham som et tæppe. Drengen tog hæserens tøjler og førte den mod en stor bygning. Drengens rolige holdning hjalp allerede på hæserens humør. Mayani fulgte med så hun kunne se hvor hæseren ville komme til at stå. Imens de gik indså hun at hun helt havde glemt alt om skyen. Hun lovede sig selv at hun nok skulle spørge senere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...