Solens rige

Skole opgave fra et godt stykke tid siden, redigeret, (Advarsel: BARNLIG, lol)

0Likes
0Kommentarer
154Visninger
AA

5. Luran

Den her by var helt anderledes, slet ikke ligesom Makadia der bar en skinnende kold skønhed over sig og som indeni havde en helt magisk atmosfære ved hjælp af alle de kæmpe store maskiner. Nej denne by var nok snarer det modsatte. Overalt stod der træer fyldt med skinnende lys og det så helt utroligt ud i mørket der lå hen over byen og resten af dens omgivelser. Det måtte være aften nu for hele området var dækket af tusmørke. Ikke helt lyst, ikke helt mørkt. Overalt var der grasplæner fyldt med smukke blomster som også lyste klart op i mørket. Små huse stod overalt og så så fine og hyggelige ud i forhold til i Makadia hvor de bare havde hugget huller ind i klippen byen var bygget i og havde sat døre op til at dække for hullerne. De små katte lignende væsner der boede i byen havde uden tvivl gjort meget for at få byen til at se helt utroligt smuk ud i mørket men da de også er nattevæsner er det en selvfølge at de skal have lys så hvorfor ikke bare gøre det så hyggeligt som muligt? Mayani kiggede op på himlen for at se på månen og stjernerne men der var ingen. Så opdagede hun hvad der var galt. Midt i alt mørket var der en endnu mørkere plet som flimrede og bevægede sig. Skyen var alt for stor og rund til at være en sky. Den lå foran og måske også rundt om solen i en helt perfekt cirkel. Denne mærkelige 'ting' mørklagde hele Luran, skoven og alt rundt om det. Mayani mærkede hvordan hendes hjerte sank helt ned i hendes mave som slog en knude af modløshed. Hvordan var det overhovedet muligt at noget som denne store kugle af mørke kunne eksistere!? En lille luxer fløj hen til de to rejsende og deres dyr. Mayani sank på knæ og slog hårdt i jorden. Mekalin satte sig ved siden af hende og lagde hånden på hendes ene skulder, han sukkede og Mayani stirrede op på ham. Mekalin så hvordan alt håb langsomt forlod hendes øjne. Alt var slut nu. Der var intet der kunne stoppe mørket som svævede så højt oppe og langt væk. Intet væsen kunne flyve så højt. Uden solens varme stråler ville verdenen blive mørk og kold. Alle væsner ville fryse ihjel og alle planter ville visne. Indtil det skete ville alle gå rundt i komplet mørke, blinde og modløse. "Åh Mekalin! Hvad skal vi dog gøre!?" Plu gryntede lidt og pakkede sig tættere ind under jakken. Luxeren hvæsede og så tydeligt skræmt ud. Mayani sendte den et undrende blik og den pegede på hendes jakke. Mayani så ned på sin jakke. Var det noget galt med den? Hun lynede den ned og tog fat i Plu så hun kunne få jakken af men det fik luxeren til at hvæse endnu mere. Mayani forstod ikke hvad der var så galt ved hendes jakke. Mayani holdt jakken hen mod luxeren som sendte hende et skræmt blik. Den pegede nu på noget helt andet. Den pegede på det lille pjuskede væsen der havde været under hendes jakke. Mayani stirrede på Plu som hvæsede og udstødte nogle klagede hylene piv. Luxeren lagde hurtigt sin pote på Mayani's pande. Og hun gispede forskrækket. Pludselig blev alting sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...