Solens rige

Skole opgave fra et godt stykke tid siden, redigeret, (Advarsel: BARNLIG, lol)

0Likes
0Kommentarer
157Visninger
AA

6. Enden

Boom. Et hvidt lys eksploderede foran Mayani. Mayani klemte øjnene i for det skarpe lys der skar i hendes øjne. Langsomt blev lyset svagere og til sidst var det så svagt at hun kunne åbne øjnene. Hun stod pludseligt i hendes værelse. Hun så rundt i rummet og lagde mærke til at der lå nogen i hendes seng. Hun tog fat i dynen for at trække den af personen i sengen men hendes hånd gik lige igennem dynen. Hun trak hurtigt sin hånd til sig. Så opdagede hun noget andet. Plu sad på stuebordet med åben mund. En lille lilla sky fløj ud af munden på den og langsomt svævede den ud af rummet og udenfor. Lidt tid sad Plu og stirrede på Mayani. Så hoppede den op på Mayani's dyne og pludrede ind i hendes ører. Mayani kunne godt huske den dag hun var blevet vækket af Plu på den måde. Det var den dag at skyen var kommet og havde placeret sig foran solen og siden den dag var den groet, blevet større og større. Det var Plu! Det havde hele tiden været Plu's skyld at skyen var kommet! Mayani forstod ikke hvordan hendes lille uskyldige og nuttede følgesven kunne finde på sådan noget! Det gav hende en dårlig følelse indeni. Tårer løb ned af hendes kinder. Hun forstod ikke hvordan at Plu kunne gøre sådan noget! Boom. Alting skiftede fra hendes værelse til sort til hvidt til at hun stod tilbage sammen med luxeren, Mekalin, de to ridedyr og.. Plu. Mayani snurrede hurtigt om på hælen så vendte mod Plu og hun skyndte sig at gribe det lille væsen og holde den klemt sammen mellem sine hænder. "Plu! Hvad har du gjort! Kan du så fjerne den igen!" Plu så op på hende med bedende, uforstående og smertefulde øjne. Plu pev højt da Mayani klemte mere på den. "Stop det Plu! Stop det!" Plu hvinede og skreg imens han sprællede for at komme ud af hendes greb men det lykkedes ikke. Til sidst stoppede Plu helt op. Plu åbnede sin mund så meget den kunne og begyndte at suge luft ind i sig. Mayani så op på den magiske sky-ting som langsomt begyndte at blive trukket ned mod Plu og pludseligt gik det stærk. Fuuum! Svusjjj! Og så var hele skyen blevet suget ind i det lille væsen. Problemet var bare... Plu kunne finde på at gøre det igen. Det måtte under ingen omstændigheder ske. Så Mayani gjorde det eneste rigtige. Hun løb ud i skoven med dyret klemt ind mod sig selv. Hun standsede foran den første rodoer hun så. Den var vågen og den havde opdaget Plu. Den åbnede sin mund. Mayani stirrede ned i det store gab og med rystende hænder holdt hun Plu lige over det. "Farvel Plu" Og så gav hun slip. Hun gav slip på hendes aller bedste ven. Det var det eneste rigtige at gøre men Mayani havde det forfærdeligt. Hun havde dræbt ham. Han var død nu. Død. Død. Død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...