The Other World

Axelle er en helt almindelig high school elev, fra en lille by Falls i Texas. Hun drømmer om at komme ud og se verdenen, eller i det mindste bare at komme væk fra Falls. En dag begynder en helt ny elev i hendes klasse. Isaac. Han har set det meste af verden via alle de forskellige skoler han har gået på, men Isaac bringer mere end bare sine sprogkundskaber med til Falls, og før Axelle ved af det, er hun blevet del af en skæmmende, stor, ny verden.

6Likes
6Kommentarer
551Visninger
AA

2. Isaac Brice Que Larson

 

 

Det var midt i oktober. Bladene var blevet røde, gule og brune. Alle frugttræerne i parken 
havde smidt deres frugter og de lå nu i forrådne bunker, der lugtede fælt. Det værste var, at 
jeg skulle gå igennem parken, hvis jeg ville nogle steder.

Jeg var på vej i skole, da han 
dukkede op. 
Han var ikke som nogen jeg havde set før. Han var sofistikeret, en der var et 
sjældent syn i Fall eller nogen anden lille flække i Texas. Ikke at jeg nogensinde havde besøgt 
andre små flækker eller andre byer overhovedet, men man har vel sine fantasier og at de 
nogenlunde har lige så mange irriterende rednecks og overdrevne kirkehoveder som vi har. 
Nej, han var anderledes. Han var sofistikeret på en høj status, men uden at være en show-of type.

Han gik samme vej og skulle åbenbart også i skole, 
men i stedet for at løbe hen og byde ham velkommen som en god lille borger, blev jeg på 
afstand og betragtede ham. Det var for øvrigt sådan jeg gjorde med stort set alt. Betragte fra 
afstand. Han skulle starte på Fall High School i afgangsklasse 12.A. Min klasse på min skole, 
it must be fate, vel at mærke den eneste skole i Fall, men alligevel. 

Han kom ind i klassen med den her afslappede attitude, som om det at starte i en ny klasse 
bare var ren rutine. Han stillede sig op foran klassen og vores lære Simon Petrelli gik hen ved 
siden af ham.

”12.A, det her er jeres nye klassekammerat. Han skal gå sammen med os 
indtil afslutningen, så tag godt i mod ham. Okay? ”

Et på pigerne ratede deres tøj og hår 
hvilket resulterede i at de små kirke duller gav dem et ondt blik og lavede korsets tegn hen 
over brystet. Jeg sad bare og fulgte med. Det eneste jeg manglede var bare, at vores lærer gik ud og 
at jeg fik nogle popcorn. Super underholdning siger jeg dig. Pigegrupperne var i fuld gang med 
deres nedstirren af hinanden, da Simons stemme afbrød min tankestrøm.

”Vil du ikke 
præsentere dig for de unge mennesker? ”

”Jo med glæde” hans 
attitude og holdning ændrede sig næsten øjeblikkeligt og gik fra afslappet og lettere kedet til 
sofistikeret og højtidelig da han svarede.

”Mit navn er Isaac Brice Que Larson, jeg er lige 
flyttet her til fra Rusland". Han sagde Rusland men jeg kunne tydeligt høre den britiske 
accent, men det navn... Jeg kunne ikke placere det nogle steder på mit indre kort. Jeg spacede ud i en hvirvel af tanke strøm og vågnede først igen da en af pigerne gav et hvin fra 
sig. 

Det var allerede blevet pause og pigerne stod i en runkreds rundt om bordet ved min side og 
drengene stod om et bord i den anden ende af lokalet og skulede herhen. Jeg var først dybt 
desorienteret, men efter et par hvin mere gik det op for mig at Isaac sad ved siden af mig, omsluttet af pigerne. Jasper, en af de store football drenge, anfører eller lignende, kom trampende i vores retning. Pigerne splittedes som det røde hav og der 
sad Isaac med et smil, som han kun havde på for pigernes skyld og det var ret tydeligt.

”Når noobie, hvad bringer dig så til Fall?” sagde Jasper hånligt. Det er da selvfølgelig det interessante by 
liv bestående af den faldefærdige biograf med film, som blev lagt ud på internettet sidste år, 
den eneste tøj butik der er i byen, vores fantastiske kiosk og selvfølgelig vores stolte redneck 
bar bestyret af din bedstevens far, svarede jeg sarkastisk i mit hoved. Isaac kom med et lille 
grin.

”Jeg ville så mænd bare se en ny side af Texas” 
svarede han med det samme grin. Jasper blev rasende

"Du tror nok du er noget, by knægt, 
men tro mig det er du ikke her ude” vrissede han.På bøhlandet midt mellem redneck og 
kirkelig frelse tilføjede jeg for mig selv. Isaac grinte igen. Jeg drejede hovedet og kiggede en smule 
forvirret på ham, men det var for sent. Jasper var allerede fløjet helt op i det røde felt og 
havde taget Isaac ved kraven af hans skjorte og flået han op mod væggen. Jeg ved ikke hvordan, mest af alt fordi det gik så forbandet hurtigt, men det ene øjeblik havde 
Jasper fat i Isaacs krave og holdt ham faretruende tæt på vinduet, og det næste ligger Jasper 
forskrækket og helt ude af den på gulvet med Isaac sidende i hug ved siden af ham. Simon 
kom løbende ind i lokalet to sekunder efter.

”Hvad fanden har I gang i?” råbte han.Ud af 
øjenkrogen kunne jeg se nogle kirkehoveder gispe og tegne kors. Jeg sukkede. Igen.

”Jeg sagde bare 
til Isaac, at jeg havde hørt at man lærte kampsport i Rusland og ville se om han kunne noget 
sejt. Jasper her var så sød at være forsøgskanin” jeg smilede sødt til Simon. Isaac rejste 
sig op og kom hen til mig.

"Besvarede det dit spørgsmål godt nok?” han smilte til mig et ægte 
smil den her gang.

"Ja, meget imponerende" og en vidunderlig udført redning, hvis jeg selv skal sige det tilføjede jeg i mit hoved, som mit eget lille eksperiment for at se, om det bare var min fantasi eller om Isaac virkelig havde hørt ved jeg tænkte.

"Nå, okay men øh, en anden gang så gem det lige til efter skole" sagde Simon lidt usikkert og bakkede ud af døren igen. 

"Yderst vidunderlig udført redning indeed" grinede Isaac, mens de andre piger kiggede forvirrede på mig og jeg kiggede skrækslaget på Isaac. Det var tredje gange han havde reageret på noget jeg havde tænkt, for jeg havde kun tænkt det ikke? Resten af dagen gik med at jeg kiggede i smug på Isaac. Jeg var på den ene side skrækslagen for at han kunne læse mine tanker og på den anden side blev jeg interesseret og tiltrukket af den mystik der omgav Isaac. Men måske var det bare noget jeg bildte mig ind, men mad ved jo aldrig..

 

Da det ringede ud, fik jeg en dramatisk og lidt Twilight lignende. Ikke at jeg er særlig stolt af den, men jeg vidste at jeg måtte finde ud af "hvad" han var. Hvis han overhovedet var noget andet end et menneske.. Så inden at jeg rejste mig sagde jeg, okay hvis du kan læse mine tanker eller høre eller whatever, så mød mig ude ved det gamle egetræ om 10 min, inde i mit hoved. Jeg rejste mig og pakkede mine ting og begynde at gå ud, da Mina Stevenson, the mainstream queen, kom spankulerende med retning mod mig.

"Hey, øh..."

"Axelle Monet" svarede jeg, mens jeg rullede med øjnene. Vi havde gået i klasse sammen siden vi var seks. Helt seriøst, altså.

"Øh ja selvfølgelig Monet... Så kender du ham den nye?"Jeg blinkede lidt overrasket, ikke fordi at hun var interesseret i ham, jeg mener han var det nye spændende legetøj, men mere fordi hun faktisk troede jeg kendte ham.

"Nej hvorfor ville jeg dog kende ham bedre end dig" svarede jeg og kiggede over mod døren, hvor jeg fik øjenkontakt med præstens datter Acacia Church, som nu også var på vej over til os. Good God lad mig nu være, skreg jeg inde i mig selv.

"Hej Axelle, hvorfor løj du for ham der den nye" jeg kunne tydeligt høre væmmelsen i Acacias stemme.

"Jeg ville bare hjælpe" svarede jeg med det mest kvalmende, søde smil jeg kunne få frem på mine læber.

"Det var hyggeligt at snakke med jer, men nu må jeg gå nu" sagde jeg og inden de kunne nå at sige mere, halvløb jeg ud af døren og gik ud på parkeringspladsen. Jeg kiggede over mod det gamle egetræ, men jeg kunne ikke se Isaac.

"Hey Isaac!" var der en eller anden til højre for mig der råbte. Isaac stak sit hoved ud fra den anden side af egetræet. Jeg frøs på stedet. Mit hjerte begynde at banke hurtigere og hurtigere, så voldsomt at jeg var bange for at det ville poppe ud at min brystkasse. 

 

Han havde hørt mine tanker.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...