Mermaid Trouble {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg tror, at alle kender den. Den drøm vi havde som små, om at kunne trække vejret under vand. Drømmen om at have en hale, drømmen om at være en havfrue. Den 16 årige Bella Kammers, udlever den drøm. Men for en teenager, er det ikke altid som man forstillede sig da man var lille. Hendes forældre driver et hotel, der ligger i deres baghave, og den sommer hvor Bella får sin hale, skal der bo nogle meget særlige gæster på hotellet. Nemlig det verdens berømte boyband One Direction. Der opstår med det samme kemi, imellem Bella og bandets yngste medlem Harry. Men med hendes hemmelighed omkring vand, er der så overhovedet tid til kærlighed? Og hvad sker der når en havfrue jæger opdager Bellas hemmelighed. Med hjælp fra hendes to veninder, der også er havfruer, prøver de at undgå at blive opdaget. En fortælling om, venskab kærlighed, og hemmeligheder: Mermaid Trouble Dette er det første bind, i serien om Bella Ina og Stine, og deres store hemmelighed.

84Likes
62Kommentarer
14502Visninger
AA

10. Whats Next

Harrys Synsvinkel:

Vi er lige kommet hjem fra båd turen, og det har været en dejlig tur. Da jeg har taget min taske over skulderen, og begynder at gå mod mit værelse ser jeg et mærkeligt blåt lys, oppe fra Bellas værelse.

"Hey drenge, tjek det lige ud," siger Louis, og peger mod lyset. Han har også set det.

"Der foregår noget mærkeligt, med den pige," siger Zayn, og mener det alvorligt.

"Ja, og det med, at hun løber væk, når der er vand i nærheden," siger Niall.

"Drenge slap nu af, der foregår ikke noget mærkeligt med Bella," siger jeg, for jeg kan ikke holde ud, at de snakker sådan om hende.

"Harry jeg ved godt at du kan lide hende, men du må da give os ret i det her," siger Zayn.

"Ja Harry, det er som om hun har vand allergi, eller noget," siger Niall

"Jeg ved det ikke hun er bare så mystisk nogen gange," jeg snakker som om jeg har kendt hende længere end en uge, men det har jeg jo ikke. Hun vil nok heller ikke, åbne op for en helt fremmede, vil hun.


Bellas Synsvinkel:

Da ringene holdt op med, at lyse, begyndte de at ryste og alt vandet på mit værelse begyndte, at svæve hen imod os.

"Bella, hvad laver vi?" spørger Ina,  forvirret.

"Jeg ved det ikke," siger jeg, og river min ring af.

Da jeg gør det falder alt vandet ned over os, og vi skriger. Stine når lige at trække gardinerne for, før vi allesammen får haler.

"Bella, vi er nødt til at finde ud af noget mere, om de ringe," siger Stine, imens hun tørre sig selv, med sine kræfter.

"Er i okay, deroppe," lyder Harrys stemme, nede fra vejen af.

"Ja ja, helt på toppen," råber Ina tilbage.


Da vi igen er tørre, går vi hen til min computer og søger på: [Havfrue ring]

Der kommer mange resultater op, men vi vælger bare det første. Det er først et billede af vores ring, og så tekst:


En havfrue ring som denne, er meget sjælen og måske enda uden eksistens. Det er i følge myter og sagn, en ring, havfruer får når de har gennemført deres træning. Med træning menes der, inden for deres magiske kræfter.

Hvis en ufærdig havfrue bære en havfruering, vil den tage hævn, og tvinge havfruen til at tage den af.

----> se også, Havmandens trefork.


Nå, så det er det. Det er en magisk ring som vi først kan bære, når vi er færdige, med vores træning.

"Så det betyder, at vi ikke er færdige med at lære, at styre vores kræfter," siger Ina.

"Derfor tog ringen, hævn over os," siger Stine.

"Hvem har lyst, til en svømmetur," spørger jeg, og de kigger mærkeligt på mig.

"Jeg har noget jeg skal vise jer, tag ringene med,"

Vi løber ud på altanen, og hopper i men idet jeg hopper får jeg øje på alle drengene, der står ved deres båd og glor. Jeg rammer vandet, og mine ben forsvinder.

"Følg med mig," siger jeg hurtigt, for at drengene ikke ser os.

Vi begynder, at svømme hen mod det sted, hvor jeg fandt månesøen.

"Bella, ringene lyser igen," siger Ina.

"Okay så er vi her, svøm hen mod klippevægen der," siger jeg, og peger.

Vi svømmer derhen, og åbningen kommer til syne.

"Hvad er det her?" spørger Ina, da vi er på vej, gennem tunnelen. 

"Det er månesøen," siger jeg,  da vi når op i den store grotte.

"Wow, tror du det var her, vi forvandelede os?" spørger Stine.

"Det havde jeg ikke engang,  tænkt over," siger jeg.

"Jeg kan altså snart ikke klare det mere det, med ikke at vide hvad der skete," siger Ina.

"Jeg ved det, sådan har jeg det også," siger jeg.

Vi svømmer ud af grotten igen efter fem minutter, da vi ikke kan klare at være havfruer så længe af gangen. Desuden skal jeg nå op med drengenes aftensmad, helt uden at de stiller alt for mange, spørgsmål.

Jeg har lige været oppe, med de andre drenges aftensmad nu mangler jeg kun, Harry. Jeg banker stille på, og klasker et falsk smil på mine læber. Harry åbner men smiler ikke til mig. Han tager bare, imod bakken.

"Harry, er der noget galt?" spørger jeg.

"Nej nej, alting er i den skønneste orden," siger han, men jeg tror han mener det, sarkastisk.

Men jeg når ikke at spørger ham før han lukker døren, i hovedet på mig. Hvad har jeg gjordt forkert? Ja jeg sagde, at jeg havde vandskræk, men jeg pladre altså ikke løs af mine hemmeligheder til folk, jeg knap nok kender.

 

Harrys Synsvinkel:

Hun løj for mig. Hun fortalte mig en hvid løgn. Hvordan kan man så, stole på hende? Jeg ved godt, vi ikke har kendt hinanden så længe, men stadig væk. Hun kunne godt have fortalt sandheden.

Jeg tror bare, jeg holder mig fra hende. Sådan går det, når mig lyver for folk. Hun mister nok os allesammen på den løgn. Eller havde hun os nogensinde?

Jeg sidder og kigger ud af mit vindue. Jeg kan se hende pusle rundt i køkkenet, og pludselig ser jeg hende falde om. Jeg går i panik, og løber straks der over for at hjælpe.

Bellas Synsvinkel:

Pis! Tallerkenen var våd, når jeg lige at tænke, inden mine ben forsvinder og jeg falder. Jeg slår mine albuer hårdt mod gulvet, da jeg lander og ligger lidt for at ømme mig. Så banker det på døren, og jeg høre den blive åbnet.

"Hallo," råber jeg for, at finde ud af hvem det er.

"Det er mig, Harry, jeg så, du faldt,"

Pis. Nu sidder jeg i saksen. Jeg prøver at gøre mig usynlig, men det virker ikke. Jeg begynder at tørre mig, mens Harry bare kommer tættere, og tættere på.

Han er i spisestuen nu. Han skal bare åbne en dør til, for at se mig som en fisk. Hvad skal jeg gøre?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...