Mermaid Trouble {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg tror, at alle kender den. Den drøm vi havde som små, om at kunne trække vejret under vand. Drømmen om at have en hale, drømmen om at være en havfrue. Den 16 årige Bella Kammers, udlever den drøm. Men for en teenager, er det ikke altid som man forstillede sig da man var lille. Hendes forældre driver et hotel, der ligger i deres baghave, og den sommer hvor Bella får sin hale, skal der bo nogle meget særlige gæster på hotellet. Nemlig det verdens berømte boyband One Direction. Der opstår med det samme kemi, imellem Bella og bandets yngste medlem Harry. Men med hendes hemmelighed omkring vand, er der så overhovedet tid til kærlighed? Og hvad sker der når en havfrue jæger opdager Bellas hemmelighed. Med hjælp fra hendes to veninder, der også er havfruer, prøver de at undgå at blive opdaget. En fortælling om, venskab kærlighed, og hemmeligheder: Mermaid Trouble Dette er det første bind, i serien om Bella Ina og Stine, og deres store hemmelighed.

84Likes
62Kommentarer
14509Visninger
AA

23. What To Do

Stines Synsvinkel:

*Tre timer senere*

Det er ved at blive mørkt, og vi har stadig ikke fundet Bella. Jeg ved ikke hvor meget længere, jeg kan holde det her ud, og hvad med drengene. Har Harry sagt noget? en ting er sikkert, han vil ikke have noget med os at gøre mere.

"Piger jeg tror altså vi skal stoppe," siger Alisia.

Jeg kan godt forstå hende, hun har været havfrue konstant i tre måneder.

"Ja jeg er også træt," siger jeg.

"Men hvad med Bella, hun sidder sikkert et eller andet sted, og er hunde red for hvad der vil ske," siger Ina.

"Jeg ved det godt Ina, men vi kan heller ikke lede når det bliver mørkt," siger jeg.

"Fint så stopper vi, men så skal vi svømme hen til bugten, eller månesøen nu," siger Ina.

"Okay vi tager hen til månesøen," siger jeg, og vi begynder, at svømmer derhen.

Jeg sender en telepatisk besked, til de andre havfruer, og beder dem om at møde os der. Vi svømmer gennem vandet, mens jeg prøver om jeg kan høre Bellas tanker, men der sker ikke noget.

Jeg kan høre tanker fra andre folk. Der er voksne der tænker på løn, og så er der børn der ligger og drømmer sødt. En af dem drømmer om havfruer. Gid vores liv er, som i barnets drøm.

Da vi er noget hen til månesøen, er de andre grupper af havfruer også ankommet. Vi svømmer derind, og jeg hiver mig op på land. Så der er plads til alle.

"Vi har ledt overalt nu, og der er ingen spor af Bella nogen steder," siger en havfrue fra gruppe to.

"Men vi bliver ved med at lede," siger jeg.

"Ja men først i morgen, vi trænger alle sammen  til noget søvn," siger Ina.

"Men vi har ingen steder at tage hen," siger Alisia.

"Nej mine forældre tror at jeg er død, og jeg ved ikke engang hvor de bor," siger Emma, en af de andre havfruer.

"Jamen har de da ikke efterlyst dig eller noget?" spørger jeg.

"Det ved jeg ikke, jeg har været fanget i det akvarie i seks måneder," siger Emma.

Seks måneder! Så er det da klart at de tror hun er død.

"Men så må vi da gå hen på politi stationen," siger Ina.


Vi sidder alle syv nede på politi stationen, mens vi venter på at de finder pigernes forældre. De er alle fem blevet efterlyst, men de har opgivet eftersøgingen. Deres forældre må have det forfærdeligt.

"Skulle vi ikke også efterlyse Bella?" spørger Ina.

"Men hvad skal vi sige, vores havfrue veninde er blevet bortført af en vampyr," siger jeg skeptisk.

"Nej, men hvis vi efterlyser hende, kan politiet også hjælpe med at finde hende," siger Ina.

Det kan hun jo have ret i. Åh jeg er så bekymret for Bella, hun må være så bange. Vi er nødt til at finde hende.

Nu træder der et par forældre ind, og får øje på Alisia. Moren begynder at græde, og løber hen til hende.
De krammer i flere minutter, før de begynder at snakke sammen. Alisia peger hen på Ina og mig. Forældrene siger noget vi ikke kan høre, og så går de over til os.

"Vi vil bare takke jer for at rede vores lille pige," siger moren.

Jeg kan ikke sige noget, for hvad siger man egetenlig i sådan sitaration.


Da alle pigerne er blevet hentet af deres forældre og vi har fået adskillige krammere, går vi hen for at efterlyse Bella.

Det er Ina der snakker hele tiden, for jeg kan ikke finde på noget at sige.
Bagefter tager vi hjem til Bellas forældre, for at fortælle det, men der er ingen hjemme. Så i stedet går vi op på deres hotel, og banker på Harrys dør.

Han åbner næsten med det sammme, men da han ser det er os, lukker han igen.

"Harry luk nu op, vi har brug for din hjælp!" siger jeg, men der sker ikke noget.

"Harry vi ved, at du er sur på os, men tænk på Bella hun er et eller andet sted, og venter på at nogen finder hende," siger Ina.

Da hun siger det, åbner han døren.

"Hun løj for, I løj for mig, jeg gider ikke snakke med jer," siger Harry, og skal til at lukke døren igen.

Men så styre jeg vandet fra hans vandhane, hen og fanger ham inde i en bobbel.

"LAD MIG NU VÆRE," råber Harry.

"Harry vi ved du stadig elsker Bella, og hvorfor tror du hun ikke fortalte dig det?" spørger jeg

Han svare ikke så Ina svare for ham.

"Hun var bange, for, at hvis du viste, at hun var en fisk, ja, hvordan ville du så have det med hende?" spørger Ina.

"Kan i ikke bare lade mig være i fred," siger Harry.

"Fint, så må du have dårlig samvittighed, over at du ikke hjælper os med at rede Bella," siger jeg, og vi går vores vej.

Hvor er du Bella? tænker jeg inden vi går hjem til mig.


Bellas Synsvinkel:

Min mave knurre, efter at jeg spiste maden, der blev sparket ind til mig. Den gjorde mig bare endu mere sulten.

Stearinlyset er ved, at gå ud, og jeg tror at der var en rotte, der løb over mit ben lige før.

For mit indre blik ser jeg, Ina og Stine banke på Harrys dør. Han råber af dem, og Stine fanger ham inde i en bobbel.

Nej har de afsløret os, og nu er Harry sur på mig.

Jeg må altså ud herfra, jeg kan ikke holde det ud. Jeg kan høre stemmer ude på gangen, men jeg kan næsten ikke høre hvad de siger.

"Hun ......blevet.....politiet," kan jeg høre.

Er jeg blevet efterlyst eller sådan noget. Det håber jeg, for så kan det være at de finder mig. Hvad skal der egetenlig ske med mig i det her huld?

Årh jeg vil ud!!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...