Mermaid Trouble {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg tror, at alle kender den. Den drøm vi havde som små, om at kunne trække vejret under vand. Drømmen om at have en hale, drømmen om at være en havfrue. Den 16 årige Bella Kammers, udlever den drøm. Men for en teenager, er det ikke altid som man forstillede sig da man var lille. Hendes forældre driver et hotel, der ligger i deres baghave, og den sommer hvor Bella får sin hale, skal der bo nogle meget særlige gæster på hotellet. Nemlig det verdens berømte boyband One Direction. Der opstår med det samme kemi, imellem Bella og bandets yngste medlem Harry. Men med hendes hemmelighed omkring vand, er der så overhovedet tid til kærlighed? Og hvad sker der når en havfrue jæger opdager Bellas hemmelighed. Med hjælp fra hendes to veninder, der også er havfruer, prøver de at undgå at blive opdaget. En fortælling om, venskab kærlighed, og hemmeligheder: Mermaid Trouble Dette er det første bind, i serien om Bella Ina og Stine, og deres store hemmelighed.

84Likes
62Kommentarer
14488Visninger
AA

14. Taco-Thursday

Ingens Synsvinkel:

Nogen siger, at alle eventyr ender lykkeligt. Andre siger, at de alle ende dårligt. Men der ingen der tror på, at det kan tippe begge veje.


Bellas Synsvinkel:
*En uge senere*

Jeg har den mest fantastiske  kæreste i verden, og han bor på mine forældres hotel, i vores baghave de næste fire uger.

Mit liv kan ikke blive bedere. Men, det kan blive meget værre.  

Harry og jeg sider på en bænk ved vandet, og ser solen gå ned.

"Hvor er jeg glad for, at vi kom til Danmark," siger Harry.

"Det er jeg også," smiler jeg, og han kysser blidt min mund.

Jeg tager mine ben op på bænken, og ligger mit hovede i Harrys skød. Siden sidste Tirsdag, er der bare sket så meget.

Liam har ikke fortalt nogen hemmeligheden, men jeg er stadig ikke tryk ved, at han ved det.

"Hvad tænker du på, søde?" spørger Harry. Årgh, nu er jeg nødt til at lyve igen.

"På hvordan min sommer vil have været, hvis i ikke var kommet," siger jeg, og jeg tror, at han køber den.

"Hvordan tror du, din sommer vil have været?" spørger Harry.

"Mega kedelig, tror jeg og så volleyball," 

Harry griner og kysser mig så igen. Jeg elsker ham bare så meget, men jeg tænker stadig på hemmeligheden.

Skal jeg sige noget? Skal jeg ikke? Det er bare så kompliceret.

Så kommer jeg i tanke om, at vi har endu en volleyball kamp, i morgen.

"Søde?" spørger jeg.

"Ja,"

"Kan du ikke køre mig og Stine til endu en volleyball kamp, i morgen," spørger jeg.

"Selvfølgelig vil jeg det søde, jeg elsker at se jer spille," siger han, og jeg putter mig ind til ham.

Selvom solen er væk er det stadig meget varmt, og vi sidder begge i shorts. 

Jeg er meget nervøs for kampen, i morgen. Sidste gang vi spillede mod Fiskende, som de kalder sig, bankede de os stort.


"Er du nervøs for i morgen," spørger Harry, som om han har læst mine tanker.

"Ja meget, sidste gang bankede de os stort," svare jeg

"Jeg er sikker på, at i klare jeg lige så godt som sidste gang," siger Harry.

"Det håber jeg også," siger jeg.

Vi sidder lidt i tavshed, inden vi begynder, at gå hjemad mod hotellet. Eller hvad snakker jeg om, mit hus.

Mine forældre er stadig ikke hjemme, der er nemlig blevet stjålet noget fra et af deres hoteller i byen.

Da vi kommer hjem, ser jeg at vinduet i døren er smadret og, at der indenfor ligger en sten med en seddel på.

"Hvad er der sket, her?" spørger Harry.

"Det ved jeg virkelig, ikke," siger jeg, og går for at samle stenen op.

Men Harry tager fat, i min arm.

"Vær forsigtig, du ved ikke om der er nogen derinde,"

Jeg lytter ikke efter, og tager stenen op og løsgøre sedlen. Der står:


Jeg kender din hemmelighed, og jeg ved hvordan jeg afsløre den.

Jeg bliver bange, der er da ingen der kender min hemmelighed, ud over Liam og han ville aldrig gøre sådan noget.

"Hvad står der?" spørger Harry, og jeg viser ham stenen.

Det kunne jo også være mine forældre, stenen var til og ikke mig.

"Skal vi ikke bare glemme det her, og få lavet noget mad," siger jeg og lyder som om jeg slet ikke er skræmt, men det er jeg.

"Okay, men jeg går først ind i hvis der nu er nogen," siger Harry, og jeg tager hans hånd.

Heldigvis er der ikke nogen i huset, og vi begynder stille og roligt at lave mad. Vi har bestemt os for at lave en taco-tirsdag, hvor vi laver tacos, og invitere drengene.

Jeg finder en masse grøntsager frem fra skabet, og begynder, at snitte dem i mindre stykker. Imens begynder Harry, at stege kødet. Han har en hemmelig måde at lave det på, så det bare smager så skønt.

Da jeg går i gang med at snitte  tomaterne, skærer jeg mig i fingeren.

"Av for satan," råber jeg, og ser blodet dryppe ned på tomaterne.

"Er du okay søde, skal jeg hente noget bandage?" spørger Harry, og jeg nikker.

Da Harry er gået, begynder min månering som ligger i vindueskarmen, og noget vand bliver lagt over mit sår, der straks holder op med at bløde.

Vandet forvandler mig slet ikke. Det healer bare mit sår. Men lige så snart Harry træder ind igen, forsvinder det hele. Såret går hele vejen fra min finger, til min arm.

Da vi har fået bundet min arm ind, forsætter vi med at lave mad.

Jeg får også dækket bordet rigtig flot, med stearinlys og flotte servietter.

Da drengene banker på er vi helt klar, og der dufter skønt i huset. Harry og mig sætter os ved siden af hinaden.


Liams Synsvinkel:

Da vi træder ind i Bellas hus, dufter der fantastisk  af Harrys taco-kød. Jeg har smagt det før, og det smager så fantastisk.

Vi går ind i spisestuen hvor der er dækket rigtig pænt op, med det mexicanskeflag som servietter.

Vi sætter os alle sammen ned, imens Harry og Bella kommer og stiller forskellige slags grønsager på bordet.

Da vi alle sammen har fået hver vores taco fyldt op med grønsager, kød og ost, begynder vi at fortællige vigigheder.

Bella starter.

"Hvad kalder man en død blondine i et skab?" spørger Bella, og der er ingen af os der kan svare.

"Sidste års vinder af gemmeleg," smiler hun, og vi flækker alle sammen af grin.

Ved et uheld kommer jeg til at vælte vandet ud over bordet, og det rammer Bella. Bella tager det helt roligt og siger.

"Jeg går lige på toilettet," siger hun, og så går hun roligt derud.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...