Mermaid Trouble {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg tror, at alle kender den. Den drøm vi havde som små, om at kunne trække vejret under vand. Drømmen om at have en hale, drømmen om at være en havfrue. Den 16 årige Bella Kammers, udlever den drøm. Men for en teenager, er det ikke altid som man forstillede sig da man var lille. Hendes forældre driver et hotel, der ligger i deres baghave, og den sommer hvor Bella får sin hale, skal der bo nogle meget særlige gæster på hotellet. Nemlig det verdens berømte boyband One Direction. Der opstår med det samme kemi, imellem Bella og bandets yngste medlem Harry. Men med hendes hemmelighed omkring vand, er der så overhovedet tid til kærlighed? Og hvad sker der når en havfrue jæger opdager Bellas hemmelighed. Med hjælp fra hendes to veninder, der også er havfruer, prøver de at undgå at blive opdaget. En fortælling om, venskab kærlighed, og hemmeligheder: Mermaid Trouble Dette er det første bind, i serien om Bella Ina og Stine, og deres store hemmelighed.

84Likes
62Kommentarer
14502Visninger
AA

24. Sleepless

Harrys Synsvinkel:

Jeg ligger i min seng, og jeg tror nok klokken er halv et om natten. Jeg kan overhovedet ikke sove, det har været den værste og mærkligste dag, i mit liv.

Jeg fatter ikke, at Bella har løjet for mig, i så lang tid.

Jeg sætter mig op i sengen, og roder lidt rundt i mit krøllede hår. Jeg har det så dårligt, med ikke at hjælpe hende, men det er ikke mit problem. Den del af hende der er blevet kidnappet, er den del hun valgte, at holde hemmelig for mig.

"Harry du må ikke være sur," lyder Bellas stemme i mit hoved.

Årh hende og hendes havfrue kræfter. Kunne hun ikke bare smutte ud af mit hovede, og lade mig være i fred. Jeg ligger mig ned igen, og prøver at sove, men det er helt umuligt. Hvordan kan jeg egetenlig bare ligge her, imens Bella er fanget et eller andet sted. Men jeg ved jo ikke hvor, så der er intet jeg kan gøre.

 

Stines Synsvinkel:

Ina og jeg svømmer i cirkler i månesøen, vi ved ikke hvad vi skal gøre. Vi tør ikke at tage hjem, og fortælle, at vores bedste veninde er blevet bortført af en vampyr. Desuden ville ingen tro os.

Ina tænker hele tiden over, hvad hendes hemmelig evne er.

"Ina jeg er så ked af det," siger jeg.

Jeg er lige kommet i tanke om, at det var min ide at tage ud for undersøge den mystiske gade. Så det er min skyld, at Bella blev bortført.

"Hvad er du ked af?" spørger Ina.

"Det var min ide, at tage ud til Havfrue-Gade, så det er min skyld, at Bella blev bortført," siger jeg.

"Nej Stine, det er overhovedet ikke din skyld," siger Ina, og svømmer hen, og krammer mig.

"Hør, vi finder Bella, og jeg er sikker på, at hun ikke bebrejder dig," siger Ina, og jeg smiler lidt.


Bellas Synsvinkel:

Hvad er det jeg høre, er det dryp? Ja det er begyndt, at regne det her er min chance. Jeg lukker mine øjne, og fryser vandet der løber ned af muren.
Jo mere vand der kommer, jo tykkere is kommer der udenfor på stenmuren. Jeg prøver, at knuse det, men der kommer kun en lille revne i det.

Jeg prøver igen, og denne gang lykkes det. Et stort huld sprænges i væggen, og mine lænker springer også. YEAH jeg er fri. Inden jeg løber ud, skaber jeg mig et skjold, der skal beskytte mig mod regnen.

Jeg løber ud i regnen, og ser havet nogle få meter væk. Jeg ved ikke hvor jeg, men hvis jeg når havet, kan jeg sagtens finde hjem. Jeg løber så hurtigt jeg kan, og er kun få meter fra havet, da vampyren er foran mig.

PIS, jeg var så tæt på, og så skulle han komme i vejen.

"Hvor skal du hen?" spørger han stille.

"Væk fra dig!" siger jeg, og prøver at løbe udenom ham. Men han er for hurtig.

Han tager mig over skulderen, og begynder at bære mig indenfor igen. Jeg kæmper imod, jeg sparker og slår, men han går bare videre. Jeg var så tæt på min frihed, og nu skal jeg tilbage i det huld.

"Du kan godt glemme alt, om at bruge dine kræfter i mod mig!" vrisser vampyren.

"Så sæt mig ned, og lad mig gå!" siger jeg.

Han griner bare, og går videre. Årh jeg er ved at være godt træt af ham.

"Du ved godt, at dine små veninder, befriede alle de andre havfruer i dag ikke?" spørger han.

Sådan piger, bare lad mig være her, befri de andre, tænker jeg. Jeg mener det hundrede procent seriøst.

"Bella hvor er du," lyder Inas stemme i mit hovede.

Jeg prøver, at sende en telepatisk besked, til hende men det lykkes ikke. I stedet tager jeg min guld halskæde af, og kaster den i vandet. Så sender jeg en telepatisk besked med orderne:"Kig efter min halskæde,"

Vi er nu noget indenfor, og jeg fjerne mit skjold mod regnen.

"Siden du har sprunget huld i væggen, må vi jo nok hellere finde et andet sted til dig," siger vampyren.

Vi træder ind i et stort rum, med et akvarie i. Nej ikke et akvarie, jeg kan ikke holde ud at være havfrue i mere end to timer ad gangen. Jeg kæmper igen imod, sparker og slår, men der er intet jeg kan gøre, han er alt for stærk.

Som om jeg ikke vejer mere end en fjer, kaster han mig i akvariet. Det er kæmpe stort, med massere plads til, at svømme rundt. Vampyren smækker et kæmpe metal låg over akvariet, og nu er jeg så fanget igen.

Jeg svømmer hen i mod glasset, der vender mod vampyren, men mit hovede støder i mod, da jeg ikke kan bedømme afstanden. Vampyren griner, og jeg kigger vredt på ham.

"Kunne lille Ariel ikke bedømme afstanden?" spørger han flabet.

Jeg bliver vred, og har lyst til at råbe tilbage, men jeg ved ikke hvad jeg skal sige.

"I det mindste, holder jeg ikke folk fanget, mod deres vilje," siger jeg.

Ja det var temmelig bad ass.

Årh nej det var ej, hvorfor kan jeg ikke finde ud af sådan noget.

Vampyren griner bare, og trykker så på en af de mange knapper på det lille bord. Jeg mærke smerten, skyde igennem mig som et lyn. Jeg skriger i smerte, og håber på at han stopper.

Da han endelig stopper, griner han bare ad mig og går. Han slukker lyset herinde, men der bliver ved med  at være lyst i akvariet. Jeg kan jo ikke sove, hvis det er det han vil have mig til, at gøre. Jeg kan ikke sove når jeg er havfrue, jeg ved ikke hvorfor.

Gid pigerne snart finder mig, for det ved jeg at de gør. Men hvad nu hvis de ikke gør, hvad nu hvis jeg aldrig kommer ud herfra. Nej nej sådan må jeg ikke tænke. Åh hvor jeg dog savner jer piger. Og især dig Harry.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...