Mermaid Trouble {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg tror, at alle kender den. Den drøm vi havde som små, om at kunne trække vejret under vand. Drømmen om at have en hale, drømmen om at være en havfrue. Den 16 årige Bella Kammers, udlever den drøm. Men for en teenager, er det ikke altid som man forstillede sig da man var lille. Hendes forældre driver et hotel, der ligger i deres baghave, og den sommer hvor Bella får sin hale, skal der bo nogle meget særlige gæster på hotellet. Nemlig det verdens berømte boyband One Direction. Der opstår med det samme kemi, imellem Bella og bandets yngste medlem Harry. Men med hendes hemmelighed omkring vand, er der så overhovedet tid til kærlighed? Og hvad sker der når en havfrue jæger opdager Bellas hemmelighed. Med hjælp fra hendes to veninder, der også er havfruer, prøver de at undgå at blive opdaget. En fortælling om, venskab kærlighed, og hemmeligheder: Mermaid Trouble Dette er det første bind, i serien om Bella Ina og Stine, og deres store hemmelighed.

84Likes
62Kommentarer
14502Visninger
AA

12. No More

Bellas Synsvinkel:

Jeg er ved at gøre mig klar til picnicen med Harry, og jeg glæder mig. Vi har tænkt os, at spise oppe på toppen af bakken, og spise en romantisk middag i det fri. Jeg har overhovedet ikke tænkt over hemmeligheden, de sidste par timer.

Jeg sætter mit hår op i en høj hestehale, for jeg syntes bare, de er så flotte. Jeg bliver ved med at skifte tøj, for jeg er altid bange for, at Harry vil synes jeg er grim. Nogen vil nok sige: Jamen, Harry skal jo kunne lide dig for, den du er.

Ja, men hvad hvis han også kigger efter mit udsenende? Så gælder det jo også om, at se godt ud. Desuden, hvis i skulle på en "Date" med Harry Styles, hvordan ville i så klæde jer.

 


I mens jeg står i mine egne tanker, ser jeg slet ikke, at Harry sniger så ind på mit værelse. Han hopper ind bag ved mig og råber:

"BØH!"

Jeg skriger højt, og taber min hårbørste på gulvet, og hopper op i min seng.

"Harry du forskrækkede mig," hviner jeg, inden jeg flækker af grin.

"Det var nok også, meningen," siger Harry, imellem små grin.

Jeg får taget mine højhælede sko på, de har dødningehoveder, åh yeah. Jeg kigger op i Harrys grønne øjne, mens jeg venter på, at han siger noget. Men det gør han ikke. Vi står bare og kigger hinanden dybt i øjnene.

"Skal vi komme afsted, solstråle?" spørger Harry, og jeg nikker.

Harry tager min taske, og sammen går vi nedenunder. Jeg er bare så forelsket i ham, altså vi har kun kendt hinanden i en og en halv uge, men det føles som meget længere.

"Jeg har pakket en madkurv, den står på køkkenbordet," siger jeg, smilende.

"Tak, men jeg kunne godt have hjulpet dig," siger Harry, men jeg ryster på hovedet.

"Nej, det er min opgave, at lave din mad,"

Harry løfter madkurven, der i dag ikke er lige så tung som sidste gang. Vi går ud af døren, og ser de andre drenge, fjolle rundt i poolen. Lige der får jeg så meget lyst til, at drille dem.

Jeg styre vandet i poolen op mod Zayn, der ligger helt tør i en liggestol, og sprøjter det ud over ham.

"Hey, hvad sker der," råber han, og vi flækker alle sammen af grin.

Harry og jeg går videre op ad bakken. Det er lidt en besværlig tur, i høje hæle. Nu fortryder jeg, at jeg ikke tog nogle andre sko med.

"Kan du godt klare det, i de sko?" spørger Harry, som om han læste mine tanker.

"Ja ja, det går......Av, for den da," siger jeg, da jeg vrikker om på min ene fod, og falder ned på græsset.

"Er du okay, Bella," spørger Harry, der straks kommer løbende ned til mig.

"Ja, men det gør lidt ondt. Der skete ikke noget da jeg faldt," siger jeg, mens jeg ømmer mig.

Harry løfter mig blidt op i sine arme, og jeg svinger mine arme rundt om hans hals.

"Tak Harry," smiler jeg til ham, han er bare så sød.

"Det var da så lidt, Solstråle," smiler han.

"Du kalder mig hele tiden, Solstråle, hvad betyder det egetenlig?" spørger jeg.

"Det betyder mange ting. For eksempel at du er smuk og sød." siger Harry, og jeg rødmer.

"Syntes du virkelig, at jeg er smuk?" spørger jeg.

"Selvfølgelig syndes jeg det. Hvem syndes ikke det," siger Harry, og jeg rødmer endu mere.

"Skal vi sætte os, her?" spørger Harry, og jeg nikker.

Harry sætter mig blidt ned, og begynder, at slå vores sorte tæppe ud. Jeg sætter mig ned på tæppet og finder vores madkurv frem. Jeg begynder at pakke vores to salater ud, da jeg ligger mærke til, at jeg er kommet til, at pakke min månering.

Den begynder at lyse, og jeg gemmer den hurtigt for Harry. Jeg ligger den ned i min baglomme, hvor han ikke kan se den.

"Jeg har lavet to pasta-salater, hvis det er okay," siger jeg.

"Det lyder skønt," siger Harry

Da vi sidder og spiser sker det, der bare ikke måtte ske. Harry vælter sin vand udover tæppet og mig.

"Det er jeg ked af, Bella," siger han men jeg når knap nok at høre det, for jeg er allerede på vej ned af bakken.

Jeg løber mod havet og har kun en tanke i hovedet. At slippe væk fra Harry. Da jeg når ned til vandet, har jeg to sekunder inden jeg får en hale. Så uden at tænke over det springer jeg bare på hovedet i vandet.

Jeg kan mærke mine ben forsvinde, for at blive erstattet af min hale. Jeg slår et slag med den, mens tårerne triller ned af mine kinder. Jeg har min månering i hånden, så jeg er på vej hen til månegrotten.

Mit hovede bryder vandoverfladen i månegrotten. Jeg kan altså ikke holde det hemmeligt for Harry, meget længere. Jeg må fortælle ham, at jeg er en havfrue, men jeg ved bare ikke, om jeg skal gøre det endu.

Nej, jeg er nødt til at holde mig fra ham, og den her gang overholde den regel. Han må ikke opdage det. Ingen må opdage det. Hvad hvis det slap ud? Så ville jeg jo aldrig få fred. Nej jeg må holde mig fra Harry, og så få en anden til at severe for dem.

Jeg må væk herfra, jeg kan ikke mere nu.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...