Mermaid Trouble {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg tror, at alle kender den. Den drøm vi havde som små, om at kunne trække vejret under vand. Drømmen om at have en hale, drømmen om at være en havfrue. Den 16 årige Bella Kammers, udlever den drøm. Men for en teenager, er det ikke altid som man forstillede sig da man var lille. Hendes forældre driver et hotel, der ligger i deres baghave, og den sommer hvor Bella får sin hale, skal der bo nogle meget særlige gæster på hotellet. Nemlig det verdens berømte boyband One Direction. Der opstår med det samme kemi, imellem Bella og bandets yngste medlem Harry. Men med hendes hemmelighed omkring vand, er der så overhovedet tid til kærlighed? Og hvad sker der når en havfrue jæger opdager Bellas hemmelighed. Med hjælp fra hendes to veninder, der også er havfruer, prøver de at undgå at blive opdaget. En fortælling om, venskab kærlighed, og hemmeligheder: Mermaid Trouble Dette er det første bind, i serien om Bella Ina og Stine, og deres store hemmelighed.

84Likes
62Kommentarer
14476Visninger
AA

17. My Vision


Bellas Synsvinkel:

Vi er på vej ud til vores volleyball kamp, men jeg kan ikke rigtig koncentrere mig. Jeg tænker hele tiden på, om der er andre end Liam og pigerne, der kender min hemmelighed. Ingen kan da have fundet ud af det jeg har altid været  så forsigtig.

"Så er vi her piger er i klar?" spørger Harry.

"Ja det tror jeg nok," siger Stine.

Jeg høre ikke rigtig efter, for jeg kan se de to piger fra fiskende stå og blære sig med deres nye biler.

"Se dem lige," siger jeg, og de kigger over på dem.

"Sikke nogle blære måse," siger Stine, og jeg nikker.

"Skal vi ikke bare gå ud, og prøve ikke at blive genkendt?" spørger Harry, med et glimt i øjet. 

Vi stiger ud af bilen, og kigger over på fiskende. Som vi har forventet, får en pige øje på Harry og råber:

"Se det er Harry Styles,"


Harry tager min hånde, og jeg kysser ham. Folk omkring os bliver pludselig stille, og står og stirre selv pigerne fra fiskendes team.

"Skal vi ikke gå indenfor Harry?" spørger jeg.

"Ja lad os gøre det," siger Harry, og vi går inden for.

Inde i hallen er der fyldt med tilskuere, som alle sammen skriger da de ser Harry.

"Nu skal du bare koncentrer dig om kampen, og ikke om noget som helst andet," siger Harry, og kysser min kind, imens jeg binder mine sko.


Da dommeren fløjter, er mig og Stine helt klar, og det er os der starter med at serve. Det andet hold regner med at min bold ryger ud, men den rammer lige på stregen, så vi får det første point.

Vi vinder det første sæt, til vores store overraskelse 25-1. Det er en hel vildt sindsyg stilling, da man spiller til 25, og så er kampen slut.

"Super spillede søde," siger Harry, og jeg krammer ham selvom jeg er svedig og klam.

"De er andre drenge er her også," siger Stine, og peger på en masse mennesker, der har samlet sig omkring dem.

"Ja de sagde at de også ville se jer spille," siger Harry.

Jeg høre ikke efter mere, da jeg ser en sortklædt mand med en sten i hånden gå gennem hallen. Hvorfor er jeg bange for ham?

Lige da jeg tænker det, sker der noget, der ikke sker så tit. Jeg får et syn. Det er noget der startede da jeg blev født. Jeg har altid kunne se tilbage eller frem i tiden. Men da jeg blev ældre begyndte det at holde op, så det sker måske en gang om året nu. Men tilbage til mit syn.


Den sort klædte mand sniger sig hen af et gade hjørne. En hemmelig dør åbner sig i væggen, og han glider ind i mørket.

Der er næsten helt mørkt i lokalet han kommer ind i, med undtagelse af en grøn og rød lampe.

"Har du fundet dem," spørger en hæs stemme, fra en lænestol et sted i rummet.

"Nej men jeg bliver ved med at lede," siger manden, og han virker nervøs.

"DU SKULLE HAVE FANGET MIG TRE HAVFRUER I SIDSTE MÅNEDE," råber manden i lænestolen, og den sort klædte mand bakker tilbage.

I vrede hamre manden i lænestolen, sin næve mod bordet, eller nej han trykker på en knap. Et lys bliver tændt, og manden kan nu se et akvarie, som han sammen med manden i lænestolen har fyldt op med havfruer.

Der er mindst fem havfruer derinde, og de ser alle sammen ud til at være i en slags trance.

Vi befinder os nu ikke længere i det mørke rum. Nu er vi på strandvejen, tæt ved mit hus. Manden har nu en dykker dragt på, og han hopper i vandet. Da han hopper i, når han lige at se en havfrue forsvinde, men han ser ikke hendes ansigt. Manden smiler glad, for nu ved han at der er flere tilbage.

Vi befinder os nu igen i det dunkle rum.

"Ved strandvejen siger du," lyder det fra manden i lænestolen.

"Ja ja ja og der var måske to," siger manden, og lyder meget ivrig.

"Så kan jeg fortælle dig hvem den ene af dem er," siger manden i lænestolen.

"Bella Kammers,"


Nu befinder vi os udenfor mit hus, og manden i det sorte tøj står med en sten i hånden. Han kaster den igennem ruden, og griner så ondt, imens han løber væk.

Nu står vi ved midnats tid uden for mit hus. Manden har et kamera i hånden, og han kaster det overnaturligt hårdt imod ruden, inden han løber sin vej.

Vi er tilbage i det dunkle rum.

"Du skal angribe forældrenes hotel, så hun ikke ved at det hele er rettet i mod hende," siger manden fra lænestolen.

"Hun må ikke gennemskue vores plan om at tilintetgøre vær eneste havfrue,"


Jeg er tilbage i min egen krop, og der er ikke gået mere end fem sekunder. Manden i det sorte jakkesæt, står stadig i den anden ende af hallen.

Han er en slags agent, sendt ud for at dræbe havfruer. Han er ude efter mig, og de havfruer i akvariet, det forklare hvorfor vi aldrig har mødt andre.

"Bella er du okay du virker meget bleg," siger Harry, og jeg bliver revet ud af mine tanker.

"Ja jeg er.........." men jeg når ikke, at sige mere, for jeg kan ikke rumme mere i mit hovedet. Jeg kan ikke få nogen ting til at give mening, og før jeg ved af det, bliver alt mørkt for mine øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...