Mermaid Trouble {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg tror, at alle kender den. Den drøm vi havde som små, om at kunne trække vejret under vand. Drømmen om at have en hale, drømmen om at være en havfrue. Den 16 årige Bella Kammers, udlever den drøm. Men for en teenager, er det ikke altid som man forstillede sig da man var lille. Hendes forældre driver et hotel, der ligger i deres baghave, og den sommer hvor Bella får sin hale, skal der bo nogle meget særlige gæster på hotellet. Nemlig det verdens berømte boyband One Direction. Der opstår med det samme kemi, imellem Bella og bandets yngste medlem Harry. Men med hendes hemmelighed omkring vand, er der så overhovedet tid til kærlighed? Og hvad sker der når en havfrue jæger opdager Bellas hemmelighed. Med hjælp fra hendes to veninder, der også er havfruer, prøver de at undgå at blive opdaget. En fortælling om, venskab kærlighed, og hemmeligheder: Mermaid Trouble Dette er det første bind, i serien om Bella Ina og Stine, og deres store hemmelighed.

84Likes
62Kommentarer
14513Visninger
AA

21. Kidnapped

Bellas Synsvinkel:

"Jeg ved ikke noget," siger manden, og hans stemme ryster.

"Jo, du gør og det ved jeg, jeg har set dig," siger jeg.

"Du kastede en sten, igennem mit vindue, og bagefter et kamera gennem et andet," råber jeg, og strammer rebende.


"Okay, okay, jeg siger det, jeg siger det," råber han og jeg løsner dem lidt.

"Jeg arbejder for en vampyr, der hader havfruer, og derfor vil han afskaffe dem," siger han.

En vampyr, nu giver tingene mere mening, det mørke rum og den overnaturlige styrke.

"Hvorfor arbejder du for ham?" spørger Ina.

"Fordi min kone er en havfrue, og hvis jeg hjælper ham, vil han måske skåne hende," siger han.

Hvorfor gør ham vampyren sådan noget, hvordan kan han få sig selv til det.

"Hvorfor gør han det?" spørger Stine, som om hun har læst mine tanker.

"Hans mor var en havfrue, som stak af fra ham da han var lille, og hans far kunne ikke tage sig af ham, så han var ved at dø. Men så blev han forvandlet," siger han.

Hvor forfærdeligt tænker jeg.

"Hvor for færdeligt," siger Stine.

Okay, Stine nu må du stoppe, kan du læse mine tanker eller hvad, tænker jeg.

"Ja det kan jeg vist!" siger Stine.

"Kan du læse mine tanker?"

"Ja prøv at tænke på noget," siger Stine.

Okay, hvad skal man tænke på, hhhm, Harry, ja ham kan jeg tænke på.

"Du kunne ikke bestemme dig, men så tænkte du på Harry," siger Stine.

"Harry hvem er det?" spørger manden overe fra væggen.

"Du holder bare mund," siger jeg, og kigger vredt på ham.

Jeg mærker pludselig, en hånd om mund, og et par arme løfte mig op i luften.

"Bella," råber Stine, og kaster ubevist en is kugle, efter hvem eller hvad der har grebet fat i mig.


Den rammer det hårdt i hovedet, men hvad end det er, bliver ved med at holde mig.

"Bella det er ham, det er vampyren," siger Stine.

Jeg skriger, og kæmper i mod, men han holder mig bare i et fast greb.

"Piger hent hjælp løb løb," råber jeg.

"Nej Bella det gør vi ikke," siger Ina.

"Løb NU!" råber jeg, og de løber.

Da de er ude af syne, slapper jeg lidt mere af. Men så sætter vampyren mig ned, og jeg vender mig om, for at se på ham.
Hans øjne er blodrøde i vrede, og hans sylespisse tænder er blottet.

"Nå så fangede vi dig endelig, Bella Kammers," næsten hvisker han.

Men jeg høre ikke rigtig efter, jeg er allerede, ved at planlægge min flugt. Inden han når, at sige mere, er jeg allerede i fuld fart på vej mod vandet. Men så mærker jeg, noget rammer mig i baghovedet, og en bobbel af glas samler sig om mig. Jeg er fanget.

 

Stines Synsvinkel:

Jeg løber alt hvad jeg kan, for at slippe væk fra vampyren, mens tårerne triller ned af mine kinder. Hvordan kunne vi, bare efterlade Bella der, med sådan et væsen. Nu skal vi bare nå hjem, så hurtigt som muligt, og hente hjælp.

Men hvem skal hjælpe os, uden at vi er nødt til at fortælle, at vi er havfruer. Da vi endelig når frem, til Bellas hus, kan vi se drengene stige ud af bilen. Gad vide hvor de har været, nå lige meget.

Vi løber hen til Harry, og siger forpustet:

"Bella er i knibe du er nødt til at hjælpe os,"

Harry bliver bleg.

"Had er der sket?" spørger han.

"Vi har ikke tid til at forklare, vil du ikke nok hjælpe," siger jeg.

"Okay hop ind," siger Harry, og sætter sig selv ind i bilen.

Harry køre med fuld fart ned af vejen, og vi fortæller ham hvor han skal dreje. Vi snakker slet ikke sammen, for vi er alle sammen bekymret, for hvad der er sket med Bella.
Harry stopper ved vejskiltet, og Ina og jeg hopper hurtigt ud af bilen.

Vi løber hen til murstens væggen, og finder den røde mursten. Døren åbner og vi løber ind, der er stadig helt mørkt herinde. Men her er ikke nogen Bella, ikke nogen vampyr, men det store akvarie med havfruer er her stadig.

"HJÆLP HJÆLP," lyder Bellas stemme, inde i mit hovede.

"Kunne du også høre det?" sørger Ina, og jeg nikker.

"Hun har været her, men de har ført hende væk igen," siger jeg.

Jeg kan ikke høre hendes tanker her i nærheden, men jeg kan høre Inas. Hun tænker over, hvordan vi skal rede Bella.

"Jeg ved det heller ikke Ina," siger jeg.

"Ej, det er altså lidt skræmmende, det der med, at du kan læse mine tanker," siger Ina.

Jeg trykker knappen ned, der lyser akvariet op, og der bliver næsten helt lyst herinde. Havfruerne er der stadig, men de er vågne nu. Jeg kan mærke deres tanker, skylle ind over mig. De har set Bella, og vampyren kørte væk med hende.

Harry kommer ind, og ser først på os, og så på havfruerne. Som den mand han nu er, besvimer han på stedet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...