Mermaid Trouble {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg tror, at alle kender den. Den drøm vi havde som små, om at kunne trække vejret under vand. Drømmen om at have en hale, drømmen om at være en havfrue. Den 16 årige Bella Kammers, udlever den drøm. Men for en teenager, er det ikke altid som man forstillede sig da man var lille. Hendes forældre driver et hotel, der ligger i deres baghave, og den sommer hvor Bella får sin hale, skal der bo nogle meget særlige gæster på hotellet. Nemlig det verdens berømte boyband One Direction. Der opstår med det samme kemi, imellem Bella og bandets yngste medlem Harry. Men med hendes hemmelighed omkring vand, er der så overhovedet tid til kærlighed? Og hvad sker der når en havfrue jæger opdager Bellas hemmelighed. Med hjælp fra hendes to veninder, der også er havfruer, prøver de at undgå at blive opdaget. En fortælling om, venskab kærlighed, og hemmeligheder: Mermaid Trouble Dette er det første bind, i serien om Bella Ina og Stine, og deres store hemmelighed.

84Likes
62Kommentarer
14496Visninger
AA

29. Coming Home

Bellas Synsvinkel:

"Harry," siger jeg, og kaster mig ind til ham.

"Bella, jeg er så ked af det," hvisker han.

Jeg trækker mig lidt ud fra ham, og ser ham i øjnene.

"Harry, det er mig der burde være ked af det," siger jeg.

"Det er mig der har løjet, for dig," siger jeg.

"Nej Bella, det er okay, og bare så du ved det, elsker jeg dig med hale og det hele," siger han.

Jeg læner mig op mod ham, og giver ham et kys. Jeg er så lykkelig, indtil jeg kommer i tanke om hvor vi er.

"Harry,mvi må se, at komme ud herfra, hvordan kom du ind?" spørger jeg.

"Jeg kravlede ind af et vindue," siger Harry.

"Vent, hvordan fandt du os egentenlig?" spørger Ina.

"Det ved jeg ikke, jeg vidste bare på en måde hvor i var," siger Harry.

Vi følger efter Harry, hen til det vindue hvor han kom ind.

"Damerne først," siger Harry, og træder til side.

Jeg kravler op i vindueskarmen, og er på vej ud, da jeg kommer i tanke om noget.

"Harry, vi er nødt til at befri de andre havfruer," siger jeg, og hopper ned igen.

Jeg løber tilbage til cellerne, og de andre følger med. Da vi kommer ind igen, stiller vi os, side om side. Så løfter vi alle tre hænderne, og det begynder, at blæse kraftigt. Jeg kigger på de andre to der nikker, og så giver vi et stød, med vores hånd. Alle celledørene bliver blæst af deres hængsler, og hamre ind i væggen. Det laver en masse larm, men det gør ikke noget, vi er alle sammen frie.

"Harry, hvad med vagterne?" spørger jeg.

"Jeg så vampyren sende dem alle sammen hjem,"

"Han føler åbenbart, at han har jer lige hvor han vil have jer," siger Harry.

"Det har han vist, ikke," siger Stine.

Da vi når hen til vinduet, står det stadig åbent. Vi hjælper hver enkel havfrue ud. Først Emilia, så Alisia, så Victoria, så Anne, så Emma, og til sidst, Stephanie. Tilbage står Harry, Ina, Stine og mig. 

Harry, og mig hjælper Stine og Ina ud af vinduet.

"Harry, tusind tak fordi du kom, jeg ved ikke hvad der ville være sket uden din hjælp," siger jeg, og krammer ham inden han løfter mig op i vindueskarmen.

Jeg hopper elegant ned på gangbroen, og kigger på de andre. Bag dem står han, Vampyren..

Jeg vidste, at vi slap alt for let ud derfra.

"Piger, vi har fået selvskab," siger jeg, og de vender sig om.

Harry lander ved siden af mig, og kigger også på vampyren.

"Hvem har vi her. Hvem er vores redningsmand?" spørger vampyren.

De kigger alle sammen på Harry, og vampyren kommer ned mod ham.

"Så du troede, at du bare kunne vade her ind, og stjæle mine havfruer?" spørger han.

"Det var planen, ja," svare Harry.

"Næsvise unge," hvæser vampyren.

Jeg ser, at vampyren har en handske på, lige som den der giver havfrue kræfter.

Jeg prøver, at prikke til Harry og fortælle det men han høre ikke efter. Vampyren løfter hånden, og jeg ved med det samme at han nu styre Harrys blod.

Harry går mod kanten af gangbroen. Han har tænk sig at springe. Eller nej, vampyren tvinger ham til det. Ude af stand til at tænke på andet, kaster jeg mig frem mod vampyren. Jeg vælter ham omkuld, og han sparker mig hårdt i maven. Jeg bliver kastet tilbage, og jeg ligger helt stille for, at få smerten til at gå væk. Små sorte pletter danser for mine øjne, og så bliver alt sort


Harrys Synsvinkel:

Jeg kan ikke styre hvad jeg gør. Jeg står stiv som et bræt på kanten til, at springe ned i den stærke strøm.

Jeg vil sandsynlighvis drukne, hvis jeg hopper. Jeg høre nogle bump bag mig, og jeg prøver at kigge, men jeg kan ikke. Pludselig kan jeg bevæge mig selv igen, så jeg vender mig hurtigt om.

Bella ligger helt stille på jorden, og vampyren ligger også, på jorden. Jeg løber hen til Bella, mens de andre tager sig af vampyren. 

"Bella, Bella kan du høre mig," spørger jeg, men hun svare ikke.


Bellas Synsvinkel:

Jeg kan høre Harry, men jeg har alt for ondt til at kunne svare ham. Jeg åbner øjnene, så kan kan se at jeg er ved bevidsthed.

"Bella, blink to gange, hvis du kan høre mig," siger Harry, og jeg blinker to gange.

Harry tager mine hænder, og hjælper mig på benene igen. Jeg vakler lidt, men Harry støtter mig. Jeg ser, at de andre havfruer står rundt om vampyren.

"Hvad...Hvad laver de," spørger jeg, og mærker smerten i min mave.

"Jeg ved det ikke," siger Harry.

Vi går tættere på, og jeg kan se, at de er ved at slette hans hukommelse ved hjælp af magi. Hans øjne er tågede, og de kigger lige ud i luften.

Da de har slettet hans hukommelse, falder han i søvn, og vi kan lige så stille gå derfra. Jeg er for svag til at svømme, så Harry og Ina støtter mig, mens vi går.


Vi sidder på skadestuen, for at få tjekket alle vores skader. Jeg har selv brækket tre ribben, og Stine forstuet sin arm. Vi ved ikke med de andre endu, for de er stadig inde for at blive undersøgt.

Mine forældre kommer lige om lidt. Da vi kom ind blev der omgående ringet efter politiet, og derefter til mine forældre. Jeg sidder i venteværelset, med Harry i hånden.

"Har jeg sagt tak for, at du reddede os?" spørger jeg.

"Nej, kun fem gange nu," smiler Harry.

Han kysser mig blidt på kinden, og jeg putter mig træt ind til ham. Jeg har ikke sovet rigtigt i en evighed.

Mine forældre træder ind af døren, og får med det samme øje på mig.


Harrys Synsvinkel:

Bellas forældre løber hen til hende, og krammer hende. Efter dem træder drengene ind, og de kommer hen til mig.

"Hvad fanden tænkte du på, Harry?" spørger Liam.

Jeg trækker på skulderen.

"Det er sgu da for vildt Harry," siger Niall.

"Du rede Bella og syv andre piger, fra en eller anden galning," siger Zayn.

"Drenge, jeg er virkelig træt," siger jeg.

 

Bellas Synsvinkel:

Jeg er på vej hjem, sammen med mine forældre og drengene. Jeg vil bare gerne hjem, og sove. Da vi kommer hjem, går jeg direkte op på mit værelse. Jeg smider mig på sengen, og falder med det samme i søvn.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...