Mermaid Trouble {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 9 nov. 2015
  • Status: Færdig
Jeg tror, at alle kender den. Den drøm vi havde som små, om at kunne trække vejret under vand. Drømmen om at have en hale, drømmen om at være en havfrue. Den 16 årige Bella Kammers, udlever den drøm. Men for en teenager, er det ikke altid som man forstillede sig da man var lille. Hendes forældre driver et hotel, der ligger i deres baghave, og den sommer hvor Bella får sin hale, skal der bo nogle meget særlige gæster på hotellet. Nemlig det verdens berømte boyband One Direction. Der opstår med det samme kemi, imellem Bella og bandets yngste medlem Harry. Men med hendes hemmelighed omkring vand, er der så overhovedet tid til kærlighed? Og hvad sker der når en havfrue jæger opdager Bellas hemmelighed. Med hjælp fra hendes to veninder, der også er havfruer, prøver de at undgå at blive opdaget. En fortælling om, venskab kærlighed, og hemmeligheder: Mermaid Trouble Dette er det første bind, i serien om Bella Ina og Stine, og deres store hemmelighed.

84Likes
62Kommentarer
14480Visninger
AA

8. A Date?

Bellas Synsvinkel:

*Klokken halv syv*

Jeg sidder i sofaen nedenunder, og venter på at Harry henter os, for at køre os til sejers middag. Ved siden af mig sidder Stine, vi er begge fint klædt på.

Jeg har krøllet mit hår, og enda taget en lille smule mascara på, jeg plejer ellers ikke at være til makeup og sådan.

Jeg har en stram kjole på, som er sort i toppen og hvid med noget mønster forneden. Jeg har en lille håndtaske over skulderen, hvor jeg har min pung og mobil i.

Stine har en blå stram kjole på, med næsten det samme mønster som min. Hun har også makeup på, men ikke krøllet hår.

Det banker på døren, og jeg spæner næsten ud og åbner. Uden for står Harry selvfølgelig, men han har også Zayn med.

"Hej Bella Zayn, ville gerne med jeg håber det er okay," smiler Harry, og jeg fortaber mig i hans grønne øjne.

"Ja det er helt fint," smiler jeg, imens jeg tager min jakke ned fra stumtjerneren.

Stine kommer også ud i gangen, og tager sin jakke. Da hun for øje på Zayn bliver hendes kinder røde, og det er ikke kun på grund af blushen.

"Skal vi til at komme afsted," smiler Zayn, og vi nikker.

Først da vi kommer ud af døren, ligger jeg mærke til Harrys tøj. Han er i et sort jakkesæt med slips og det hele.

"Hvor er du bare flot," ryger det ud af mig, og jeg rødmer.

Han smiler, og siger.

"Tak men du er nu også selv lidt af et skår," 

Vi sætter os ind i bilen, og Harry begynder at køre.

"Nå piger jeg kan forstå på Harry at i bankede det andet hold til jeres volleyball kamp i dag," siger Zayn, og kigger om på os. 

"Ja vi vandt begge sæt stort," smiler Stine, mens jeg er begyndt at blive lidt køresyg.

Jeg bliver tit køresyg, men aldrig så meget, at jeg er nødt til at brække mig.

"Så er vi her," siger Harry, og åbner sin dør.

Er vi her allerede, vi skulle jo ikke engang drejer væk fra kysten. Jeg springer ud af bilen, og ser mig omkring. Nej vel, Harry har bestilt bord, på den fineste restaurant i byen, med udsigt over havet.

"Harry er det virkelig her?" spørger jeg, bare for at være sikker.

"Ja jeg syntes i skulle have det bedste," siger Harry.

Vi går indenfor, og bliver vist ovenpå til deres lille altan.  Der er kun et bord, og der står et skilt, med Harrys navn på.

"Bare sæt jer ned så kommer jeg med et menukort," siger vores tjener.

Vi sætter os ned, drengene på den ene side af bordet, og Stine og mig på den anden. Jeg sætter mig overfor Harry.

"Her er en fantastisk udsigt," siger Zayn, og kigger ud over havets bløde bølger.

"Ja det er en af grundene til at jeg valgte det her sted," siger Harry, og smiler hemmelighedsfuldt til mig.

Tjeneren kommer med et menukort, hvor vi skal vælge, en forret, en hovede ret og en desert.

Jeg skimmer hurtigt menukorter, og finder så frem til noget. Da tjeneren kommer tilbage, giver Harry tegn til mig om at starte.

"Jeg vil gerne have en salat til foret, en laks med kartofler til hovede ret, og en frugtsalat til desert," siger jeg, og han skribler det hele ned på sin blok.

Jeg ved godt, det måske lyder som om jeg er vegetar eller sådan noget, men jeg prøver bare at holde mig sund.

Harry bestiller det samme som mig, og Stine bestiller en salat, en god bøf og en frugtsalat.

Da tjeneren går, rejser Harry sig op, og går om bag min stol.

"Følg med mig madam," siger han, og jeg bliver nervøs.

Han føre os nedenunder til en scene, og vi stiller os op på den.

"Okay Harry nice try," siger jeg.

"Som om vi skal synge for folk her,"

"Det er faktisk præcis det i skal," siger Harry, og sætter sig ved klaveret.

"Hvad nej Harry det kan jeg ikke," siger jeg.

"Jo i kan, og nu starter vi hvad vil i synge?" spørger Harry.

Jeg kigger på Stine der ser bange ud, men hun svare alligevel.

"Vi vil gerne synge Uncover," siger hun, og Harry nikker.


Harrys Synsvinkel:

Jeg begynder at spille på klaveret, mens tæppet bliver trukket til side. Pigerne begynder at synge.

 Nobody sees, nobody knows,
We are a secret can't be exposed.
That's how it is, that's how it goes,
Far from the others, close to each other.

In the daylight, in the daylight,
When the sun is shining,
On the late night, on the late night,
When the moon is blinding.
In the plain sight, plain sight,
Like stars in hiding,
You and I burn on, on.

Put two and to-gether, for-ever will never change
Two and to-gether will never change
Nobody sees, nobody knows
We are a secret, can't be exposed
That's how it is, that's how it goes
Far from the others, close to each other
That's when we uncover, cover, cover
That's when we uncover, cover, cover

My asylum, my asylum is in your arms
When the world gives heavy burdens
I can bear a thousand times
On your shoulder, on your shoulder
I can reach an endless sky
Feels like paradise

Put two and to-gether, for-ever will never change
Two and to-gether will never change.
Nobody sees, nobody knows
We are a secret, can't be exposed
That's how it is, that's how it goes
Far from the others, close to each other
That's when we uncover, cover, cover
That's when we uncover, cover, cover

We could build a universe right here,
All the world could disappear,
Wouldn't notice, wouldn't care
We can build a universe right here
The world could disappear,
I just need you near

Nobody sees, nobody knows,
We are a secret, can't be exposed
That's how it is, that's how it goes
Far from the others, close to each other
That's when we uncover, cover, cover
That's when we uncover, cover, cover
That's when we uncover

 

Det lyder bare så godt, og alle folk klapper, da vi er færdige, pigerne bukker, og går ned fra scenen.

"Jeg sagde jo at du kunne." siger jeg, til Bella der har røde kinder.

"Ja tak Harry tusind tak," siger hun, og krammer mig.

Jeg får sommerfugle i maven, og krammer hende blidt tilbage.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...