November imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
* Det er imagines fra november måned * Alt er ikke nemt, når man bor alene med en alkoholisk far, som ikke tager ansvar og man skal lave alt for ham. Det er lige det liv du (d/n) lever, efter din mors død. Du føler lige pluslig, at der er et håb, da den vis dreng kommer ind i billedet. Slipper du nogen sinde af med din far, og hvordan skader han dig. Hvordan ender Harry dit liv og for du følelser for ham. *Vold og stødene scener kan opstå* Ps. Harry og de andre drenge, Louis, Niall, Liam og Zayn er ikke kendt

17Likes
3Kommentarer
1256Visninger
AA

9. 9. november

~~Du stiller dig foran spejlet og kigger dig selv i øjnene. Okay (D/N) nu må du se at tage dig sammen! Du har overlevet ting der er MEGET værre! Hver dag rent faktisk... Du er stærk! Du må bare glemme ham, og kommer videre med dit elendige liv... Du kan alligevel ikke lide ham - han er en nar og ikke særlig køn.
 Du kan langsomt mærke din selvtillid komme tilbage. GODT! Sådan skal det være (D/N). Du at gøre sådan her når du føler dig nede, og mangler selvtillid; rakker ned på personen og overbeviser dig selv om at du er bedre tjent uden.
 Du tager en dyb indånding, og går ud fra toilettet. Du ser Liam og Zayn stå ved et af skabene på den anden side af gangen, og skynder dig at gå i den modsatte retning.
”Hey! (D/N)? Vent lige!” kan du høre Liam råbe efter dig. Du sætter langsomt tempoet op. Det er ikke fordi du er sur på Liam, men han er en af Harry bedste venner, sååå... ja du ved egentlig ikke helt hvorfor du undgår ham, måske fordi han måske vidste noget om Harry og Rebecca...? Nej du ved ikke hvorfor!
 Du skynder dig ind i klasselokalet, og sætter dig over i hjørnet og sætter dine høretelefoner i ørerne som du plejer. Der er ikke rigtig nogen der ligger mærke til dig når du sidder der, hvilket passer dig helt fint. Der er en der sætter sig ved siden af dig, men du tænker ikke rigtig over det. Der er nemlig mange andre på din skole der også bare vil være 'usynlig' ligesom du vil, så I sætter jer sammen, fordi I ved at I respektere at I sidder i jeres 'egen lille verden'. (hvis det overhoved gav nogen mening :'D ) Du mærker en prikke dig på skulderen og kigger op på... Liam? Hvad laver han her? ...Han skal nok have matematik ligesom dig! Hvor dum kan man være? Der er selvfølgelig også andre der skal have matematik nu!
 Du tager din ene høretelefon ud af øret.
”Hej” smiler han. Nurh! Hans smil er også dejligt! Men ikke lige så dejligt som H- NEJ! (D/N) stop så!
 Du smiler tilbage.
”Hej”
 ”Hvorfor stoppede du ikke da jeg kaldte?” spørger han undrende. Ææææhm... hvad skal du sige? Du kan ikke sige at du er en smule mopset på Harry, så derfor stoppede du ikke... det lyder bare åndssvagt!
”Kaldte du?” spørger du, og håber han ikke kan se at tænkte meget over dit svar.
”Ja, ude på gangen. Hørte du det ikke?”
 ”Næææh. Jeg må ha' gået i min egen lille verden.” halvgriner du. Kom nuuuu! Hop på den! Hop på den!
 Han griner. YES! Han hoppede på den!
”Når... men hvad var det du ville?” spørger du.
”Jeg ville bare høre om du ville følges til time, meeen det er lidt sent nu...” griner han. Du griner med.
”Ja... måske bare lidt.” svarer du. ”øøøhm... Liam?” spørger du.
”Jaer?”
 ”Ved du om hende der Rebecca har en kæreste? Eller har noget kørende med nogen?” spørger du tøvende. Han kigger underligt på dig.
”Næææh ikke så vidt jeg ved...” siger han, og ser ud som om han tænker sig om. ”Hvis det er Harry du hentyder til, så er det lang tid siden de har haft noget sammen, og det var ikke noget alvorligt.” siger han, og kigger alvorligt på dig.
”Nejnej! Det er ikke det.” lyver du. ”Det er bare fordi hun sagde noget til mig tidligere!”
 ”Hvad sagde hun?” spørger han undrende.
”Ikke noget det er lige meget!” siger du, og håber at han bare vil lade det ligge. Du kan se at han skal lige til at svare dig, men jeres lærer kommer ind og timen begynder. Dig og Liam hjælper hinanden med opgaverne, da I begge to har lidt problemer. I arbejder egentlig ret godt sammen, også gør det ikke noget at I griner meget.
 Det lykkes dig at klare dig gennem resten af dagen uden at støde ind i Harry, selvom du blev nød til at gemme dig bag en slik-aftomat, og en gruppe mennesker. Efter skole tager du ud og handle, fordi din far jo har 'for travlt med arbejdet' til at handle, selvom du udmærket ved at onsdag er hans fri-dag. Efter du har handlet fødevare og diverse ting og sager i supermarkedet kører du hen til en lille bager der ligger på vejen hjem. Det er nogle søde ældre damer der ejer den, og de er SUPER gode til at bage brød og alverdens kager.
 Du går ind i bageren og ser Barbara i gang med at ekspedere en kunde. Når hun ser dig smiler hun og vinker selvom hun snakker med kunden. Du kommer her tit og køber brød til din far, og en gang i mellem en af deres himmelske kager. Når kunden har betalt sender Barbara dig et kæmpe smil.
”Hej søde” du smiler til hende. Man kan ikke andet end elske den kvinde.
”Hej Barbara. Hvordan går det?” svarer du.
”Org.. du ved stille og roligt. Der sker ikke så meget, især ikke når man er så gammel som jeg er.” griner hun. Hun har været lidt som en mor for dig lige siden din egen mor døde, så du er ret tæt med hende.
”Du er da ikke gammel du er i din bedste alder!” siger du med et smil.
”Hvor du dog sød!” svarer hun, og nusser din arm over skranken. ”Når hvad kunne du tænke dig i dag?” Du skal lige til at svare hende da der er et æggeur der begynder at ringe.
”Undskyld søde, det er min icing der skal ud af køleskabet og på kagerne” siger hun, og går hen til døren til bageriet. ”Harry, søde, kan du ikke lige ekspedere kunden mens jeg putter icing på kagerne?” råber hun. Vent hvad?! Sagde hun lige Harry?! Ja (D/N) hun sagde Harry... FUCK! Okay tag det roligt det er ikke sikkert det er 'din' Harry... der er mange der hedder Harry i den her verden. FUCK!
”Ja selvfølgelig” er der en stemme der svarer, som lyder meget som Harry. Du kigger mod døren, og ser Harry komme ud i butikken... FUCK! Han kigger op på dig, stopper og smiler stort. Du smiler svag, men kigger ned.
”Hej” siger han. Du mumler hej tilbage. ”Hvad skal du have?”
 ”Et lyst franskbrød og et mørkt med kerner.” siger du stille. Den hyggelige stemning der var der for 2 sekunder siden med Barbara er forsvundet, og erstattet med en underligt akavet og trykket stemning. Harry går i gang med at finde det brød du skal have. Du står bare akavet og piller ved dine nøgler.
”Hvor har du været hele dagen?” spørger han, mens putter brødet i poser.
”øøhm.. i skole hvor ellers?” spørger du.
”Det er bare fordi jeg ikke har set dig siden første time...?” siger han undrende.
”Når, men jeg har altså været i skole hele dagen!” siger du, og ligger pengene bestemt på bordet. Harry kommer hen med poserne med brød, og tager pengene.
”Hvorfor er du sådan?” Spørger han og giver dig vekselpengene. Du kan mærke at er ved at bryde sammen, men det lykkes dig at omvende det til vrede. Hvilket normalt ikke er godt, men lige nu er det.
”Hvordan? Jeg er bare mig!” siger du, og tager brødet. Du skal lige til at gå, da han tager fat i din arm.
”Jeg ved du ikke bare er dig!” siger han bestemt. ”Så fortæl mig hvad der er galt.” Du tager en dyb indånding, og vender dig mod ham.
”Jeg har det fint!” siger du, og river dig fri, hvorefter du går med hurtige, bestemte skridt ud af bageren. Du sætter dig ind i din bil, ligger brødene på sædet ved siden af dig, og begynder at køre hjem. Det re først når du er kørt et par gader væk at du lader dine tåre få frit løb...

 

<><><><>

håber i kunne lide dette kapitel

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...