November imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
* Det er imagines fra november måned * Alt er ikke nemt, når man bor alene med en alkoholisk far, som ikke tager ansvar og man skal lave alt for ham. Det er lige det liv du (d/n) lever, efter din mors død. Du føler lige pluslig, at der er et håb, da den vis dreng kommer ind i billedet. Slipper du nogen sinde af med din far, og hvordan skader han dig. Hvordan ender Harry dit liv og for du følelser for ham. *Vold og stødene scener kan opstå* Ps. Harry og de andre drenge, Louis, Niall, Liam og Zayn er ikke kendt

17Likes
3Kommentarer
1237Visninger
AA

8. 8. november

”Hej” Siger du stille, og kigger ind i de dybe grønne øjne. Got dammit, den dreng gør dig helt blød i knæene…
”Skal du med til engelsk?” Spørger han og smiler. Du nikker, og tage de sidste bøger ud af dit skab. Han går lidt i forvejen, og du tager en dyb indånding, inden du følger efter ham. Hvad skal du svare, hvis han spørger dig om i går? Det håber du virkelig ikke han gør!
 Han stopper og venter på dig, og da du når op til ham, lægger han en arm om dine skuldre. Du kan mærke varmen stige op i dine kinder, men du håber ikke, man kan se det alt for meget. Harry kigger ned på dig, og smiler sit dejlige smil… dshfshdfkh, du kunne kigge på ham hele dagen! Han læner sig ned mod dig, og hvisker i dit øre:
”Du ser sød ud når du rødmer” Hvilket bare får dig til at rødme endnu mere. Men det er heldigvis gået væk, da i når hen til klasselokalet. Alle vender sig og kigger på jer, så du kigger ned. Harry trykker dig blidt ind til sig, og smiler bare. Der kommer 4 drenge hen til ham, men du kan kun genkende en af dem. Det var ham der var med til foredraget… Øhhh… Louis! Det var det han hed. De andre kender du ikke. Du har set dem et par gange før, men du har aldrig snakket med dem, sådan rigtigt… Den lyshårede af dem, rækker hånden hen mod dig. Du tager imod den, og smiler venligt til ham.
”Jeg hedder Niall!” Han smiler, og du kan tydeligt se, at han er en venlig person. Du smiler.
”(D/N)”. Du hilser også på de andre, og finder ud af, at de hedder Liam, Zayn, og så Niall, Louis, og Selvfølgelig Harry.
 I sætter jer ned ved 2 borde. Tre ved hver. Du sidder sammen med Harry og Liam, og så sidder de andre foran jer.
 En pige, med en alt for kort nederdel, og en MEGET nedringet trøje, kommer hen, og sætter sig på jeres bord.
”Hey Harry” Siger hun, med en meget forførende stemme. Du kigger hurtigt over på Harry, som ikke ser ud som om, han kan lide situationen. Derefter kigger du bare ned på din mobil. Det er jo ikke din sag.
”Hej Rebekka…” Siger han lidt irriteret og fraværene. Han lyde ikke som om, han har lyst til at have denne her samtale. De andre drenge vender sig om, men da de ser hvem det er, vender de sig om igen. Hvad er der med hende?
”Jeg tænkte på, om du ville med hjem til mig, her efter skole… Vi kunne hygge os på sofaen, som vi plejede… Du ved” Siger hun, og piller lidt ved kanten af hans trøje. Han skubber hendes hånd væk, men hun sætter sig hurtigt ned på hans skød. Du rykker dig lidt væk og kigger over på Liam, der bare sidder med et ’jeg-aner-ikke-hvad-der-foregår-blik’. Du smiler svagt, og vender tilbage til din telefon. Rebekka, eller hvad hun nu hedder, sidder stadig på Harry, og kigger på ham me det frækt blik, samtidig med, at hun bider sig i læben. Du vender diskret øjne af hende, men Liam se det, og griner. Du kigger over på ham, og kan ikke lade vær med at grine selv. Harry kigger på jer, med et ’hjælp-mig-blik’, men Liam ryster bare på hoved. Harry sender ham et dræberblik, og Liam griner af ham. Du ved ikke rigtig, hvordam du skal reagere, så du kigger bare på din telefon.
 Efter fem minutter, sidder Rebekka der stadig, og prøver at forføre Harry. Liam sidder og griner af ham, og du fumler med din telefon. Lige pludselig, begynder den at vibrere, så du tjekker hvem det er... Din far... Omg, det magter du ikke! Meen det bliver du nødt til.
 "Jeg går lige ud gangen og tager den her..." Siger du stille, da Liam kigger på dig med er undrende blik. Han nikker, og du rejser dig. Rebels sender dig et hurtigt irriteret blik, og vender tilbage til Harry. Så moden hun er! Yeah? Not....
 Du trykker 'svar' og holder telefonen op til øret.
 "Hallo?"
 "Du skal købe ind på vej hjem!" Siger din far surt i den anden ende.
 "Det ved jeg!" Svarer du. "Jeg har pengene med..."
 "Godt! Jeg ville nemlig ikke komme ned med dem, hvis du havde!" Svarer han.
 "Det ved jeg også godt..." Mumler du, så han ikke kan høre det. Du skal ikke være flabet overfor din far. Hverken når du taler med ham face-to-face, eller over mobilen. For så slår ham dig.
 "Hvornår kommer du hjem?" Spørger han irriteret. Han lyder som et lille barn, der venter på sin mor, eller sådan noget....
 "Første time er lige startet, og jeg har fri klokken 14:45... Så er hjemme omkring kl 3" svarer du. Han grynter utilfreds, og lægger på. Du ryster bare på hoved af ham, og putter telefonen i lommen. Du vender dig om, og går ind i klassen. Harry har endelig fået Rebekka væk fra sig, og sidder nu og snakker med de andre drenge. Han får øje på dig og smiler. Du smiler tilbage, og går bed og sætter dig, der hvor du sad før.
 Jeres engelsklærer kommer ind, og så begynder første time....

 Efter to lektioners engelsk, har i frikvarter. Du ligger dine bøger i dit skab, og støder på et billede af dig i din mor på vejen. Du tager det op, og betragter det. Det forestiller dig og din mor, da du var omkring 7 år gammel, og i sad og legede udenfor. I flettede blomsterkranse af alle mulige blomster i havde fundet, og du kan huske, at du var rigtig stolt, fordi du kunne flette en blomsterkrans. Billedet blev taget i jeres gamle hus. Dengang var alting dejligt... Det er det så ikke mere... Du ligger stille billedet ind i skabet, og lukker. Du vender dig om, og går ud på græsarealet, og sætter dig. Du elsker bare at sidde, og lytte til alt der foregår omkring dig. Medmindre din far er der selvfølgelig...
 Du sidder i din helt egen drømmeverden, da du bliver afbrudt af nogle piger. De prikker dig på skulderen, og du vender dig mod dem.
 "Kan jeg hjælpe jer?" Spørger du. Det er en gruppe på 5 piger. De ser meget snobbede, og ikke specielt glade ud.
 "Hold dig væk fra Harry og de andre drenge!" Siger hun spydigt. Hun er vist den klassiske 'leder' af den 'populære' pigegruppe.
 "Undskyld mig?" Spørger du overrasket. "Siden hvornår skal i bestemme hvem jeg er sammen med?" Tilføjer du og rejser dig. Og først da du er kommet op at stå, kan du genkende den ene pige. Hende der talte til dig... Rebekka.
 "Det skal vi bare! Hold dig fra dem! De kan alligevel ikke lide dig!" Siger hun. Du ryster på hoved, tage din taske og går.
 Du henter dine bøger i dit skab, for der er ikke så langt tid til næste time. Du skal have matematik, og du kender en genvej derhen, som du altid tager. Der er næsten aldrig nogen på den gang, så der sætter du dig tit og tænker...
 Du drejer om hjørnet, hen til den lille gang. Du spærre øjnene op. Rebekka står og kysser med en eller anden fyr.... Du kigger lidt nærmere og gipser. Det er Harry!!!
 Du vender dig hurigt om, og går tilbage til den store gang. Du kan mærke, at tårerne presser sig på. Hvad?! (D/N), NEJ! Ikke græd!! Du kan ikke lide ham på den måde! Stop det! Du går alligevel ind på toilettet, bare lige just in case... Du græder ikke, men du er godt non tæt på! Hvad fanden skete der lige der?!

 

<><><><>

så kom resten af one direction ind,

og hvorfor kysser Harry en anden

8. november et nyt kapitel

Undskyld af det ikke kom ud i går var ikke hjemme

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...