November imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
* Det er imagines fra november måned * Alt er ikke nemt, når man bor alene med en alkoholisk far, som ikke tager ansvar og man skal lave alt for ham. Det er lige det liv du (d/n) lever, efter din mors død. Du føler lige pluslig, at der er et håb, da den vis dreng kommer ind i billedet. Slipper du nogen sinde af med din far, og hvordan skader han dig. Hvordan ender Harry dit liv og for du følelser for ham. *Vold og stødene scener kan opstå* Ps. Harry og de andre drenge, Louis, Niall, Liam og Zayn er ikke kendt

17Likes
3Kommentarer
1253Visninger
AA

7. 7. november

Du står bare med store øjne og kigger på ham.
 "Harry?" siger du overrasket langt om længe.
 "Hej" smiler han. Årh det smil... (D/N)!
 "Hvad laver du her?" spørger du, og sænker stemmen lidt så din far ikke kan høre jer.
 "Du glemte din oplader hjemme hos mig, og tænkte du måske skulle bruge den. Jeg kender det godt selv; jeg kan ikke leve uden min mobil" griner han. Du tager imod opladeren. Du skal til at sige tak til Harry, men din far afbryder dig.
 "HVEM ER DET?" råber han. Fuck hvad skal du sige? Du kan ikke sige at det er Harry der kommer med din oplader, fordi så vil han spørge hvor han har den fra...
 "Øøøøhm... min veninde..." råber du tilbage. Harry laver et underligt ansigtudtryk og sender dig et 'what the fuck?'-blik. "sss storebror" når du hurtigt at tilføje når du ligger mærke til hvor åndssvagt det egentlig lyder. Harrys ansigtsudtryk er ikke så underligt mere, men han ser stadig spørgende ud.
 "HVAD LAVER HAN HER?!" råber din far.
 "Jeg glemte min oplader, også kommer han med den." svarer du.
 "OG HVORFOR KOMMER DIN VENINDE IKKE SELV MED DEN?" råber han. Og hvorfor stiller du så mange spørgsmål? ARG!
 "Det ved jeg ikke... måske havde hun ikke tid?" svarer du. Du kan høre at han laver en utilfreds lyd, tydeligvis ikke helt glad for hverken dit svar eller din tone. Du smiler akavet til Harry.
 "Tak" siger du stille, og løfter din oplader.
 "Det var så lidt" smiler han. "Må jeg spørge hvad det handlede om?" spørger han, og peger mod stuen hvor din far er. Du sukker.
 "Jeg forklarer det i morgen, okay?" siger du, og kigger bedende på ham. Du er bange for at din far pludselig kommer ud, eller hører jeres samtale. Han nikker stille, men rynker brynene en smule.
 "Så ses vi i morgen" siger han.
 "Ja vi ses." smiler du. "Og tak igen, fordi kom med min oplader." Han smiler.
 "Det var så lidt." siger han, vender sig om, og går mod sin bil. Inden han sætter sig ind vender han sig mod dig.
 "Forresten, så elsker jeg også New York!" smiler han, og peger på dig. Du kigger ned og ser at du kun har din oversized 'I  New York' T-shirt på. Du rødmer helt utroligt meget. Harry griner bare, og sætter sig ind i bilen. Du lukker stille døren, og ånderlettet op.
 "(D/N)?" kalder din far.
 "Jaer?" svarer du.
 "KOM HER IND!" Du tager en dyb indåndingen, og går ind i stuen. Din far sidder og ser noget sport af en art, med høj lyd som altid, men når du stiller dig ved siden af sofaen, sætter han TV'et på lydløs... hvilket ikke er godt.
 "Den tone der, ik? Den gider jeg ikke at høre! ER DET FORSÅET?" han hæver langsomt stemmen.
 "Ja." siger du stille.
 "Du er simpel hen så flabet uafbrudt! Jeg knokler for at vi kan bo her og få mad, OG DET HER ER TAKKEN?!" råber han, og rejser sig op.
 "Undskyld" siger du nærmest lydløst. Selvom du har lyst til at råbe af ham, at det er dig der gør det hele; vasker tøj, laver mad, handler ind, gør rent og meget mere!
 "Undskyld? UNDSKYLD ER ALTSÅ IKKE ALTID NOK (D/N)!" Han hidser sig selv mere og mere op, og du forbereder dig selv mentalt på det der altid kommer efterfølgende.
 "DET ER SIMPELHEN FOR MEGET!" råber han, og lader sin hånd lyne over din kind, så det runger. Han betragter dig lidt inden han giver dig et knæ i maven. Du bøjer dig lidt forover, men retter dig hurtigt op igen, da du ved at han slår dig igen hvis du ikke gør det. Du bider dig selv i kinden for at holde tårerne tilbage. Det er så meget at det gør ondt, det for du vænnet dig til, det er mere det at hans lussinger altid rammer dine tårekanaler, så du får tåre i øjnene, og du vil så vidt muligt undgå at græde foran ham. Han læner sig tæt på dig.
 "Og bare lige en lille re-minder; hvis du finder dig 'en sød fyr', så kan du godt huske hvad der sker, ik'?" Du nikker bare som svar. Du er bange for at du bryder sammen hvis du taler. Alene tanken om hvad han kan gøre ved Harry, hvis han finder ud af du er venner med ham, er ikke til at bære. Han tager en dyb indånding.
 "Godt" siger han roligere, men stadig bestemt. Han lægger sine hænder på din skuldre, og lader dem glide ned af din krop. Når han når til kanten af din T-shirt lader han hånden køre ind under den.
 "Skal du virkelig i seng nu?" hvisker din far tæt på dit øre.
 "Ja" svare du stille bange for at tirre ham. Det er sjælendt at han giver dig et valg hvis han har lyst til... ja, så når du endelig for valget har du ikke tænkt dig at takke ja... på nogen måde... nogensinde. Han giver en lille utilfreds lyd fra sig, og træder et halvt skridt væk fra dig.
 "Så godnat." siger han lavt.
 "Godnat" siger du stille, og går langsomt ud af stuen, men lige så snart du er ude halv-løber du op på dit værelse, og går i seng.

 Næste morgen er ligesom alle de andre morgner. Du står op klokken lort, og laver morgenmad, hvorefter du gør dig klar, og kører hen på cafeen og for morgenmad inden du tager i skole.
 Når du kommer hen på skolen prøver du lidt at undgå Harry. Ikke at du ikke vil være sammen med ham, det vil du gerne! Men du vil bare ikke til at forklare ham alt det fra igår... og du er bange for du måske for sagt for meget.
 Du står ved dit skab efter de første lektioner og er ved at finde bøger til de næste, da du pludselig kan høre en dyb stemme ved siden af dig.
 "Hey smukke" Du kigger op, og ser ind i Harrys dejlige grønne øjne.
 Here we go again...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...