November imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
* Det er imagines fra november måned * Alt er ikke nemt, når man bor alene med en alkoholisk far, som ikke tager ansvar og man skal lave alt for ham. Det er lige det liv du (d/n) lever, efter din mors død. Du føler lige pluslig, at der er et håb, da den vis dreng kommer ind i billedet. Slipper du nogen sinde af med din far, og hvordan skader han dig. Hvordan ender Harry dit liv og for du følelser for ham. *Vold og stødene scener kan opstå* Ps. Harry og de andre drenge, Louis, Niall, Liam og Zayn er ikke kendt

17Likes
3Kommentarer
1249Visninger
AA

5. 5. november

Harry løber ud i køkkenet med dig, og åbner køleskabet på vid gab.
 "hmmm... Hvad skal vi lave?" spørger han, og roder lidt mellem tingene.
 "Det ved jeg ikke." griner du. "Hvad har du lyst til?"
 "Det er jo det jeg ikke ved!" udbryder Harry, og slår ud med armene. Du griner.
 "Men vi kan jo ikke lave mad hvis du ikke ved hvad vi skal lave..." siger du, og kigger på ham med hævede øjenbryn.
 "NU VED JEG DET!" råber han pludselig så du for et chok. "Kan du lide bacon?" spørger han med et smil. Du nikker ivrigt. Du kan godt se hvorfor nogle mennesker synes bacon er klamt, det er jo nærmest stegt fedt, men det smager bare SÅ gooooodt!
 "GODT!" siger Harry glad. "Så ved jeg hvad vi skal lave!" siger han ivrigt. Du griner, han er så sød! Du kan ikke lade vær med at smile som en idiot. Han er så sjov, og nem at være sammen med, og så gør det heller ikke noget at han ser ret så godt ud... OKAY (D/N)! Nu tager du dig kæft edme sammen! Ja han er sød, men I er bare venner. Fat det!
 "Hvad skal vi så lave?" spørger du.
 "Vi skal stege noget bacon, og lave vafler!" siger han. Du kigger underligt på ham.
 "Bacon... og vafler?" spørger du undrende.
 "JA! Altså ikke desert vafler, sådan nogle uden sukker... ligesom der er desert pandekager og mad-pandekager! Vi skal lave mad-vafler!" forklarer han.
 "Jeg har aldrig hørt om mad-vafler, men okay lad os lave bacon og mad-vafler." griner du. I begynder at lave maden mens i hører musik og fjoller. På et tidspunkt når Harry står og steger bacon begynder det åbenbart at sprøjte meget, fordi han tager fat i dig og bruger dig som skjold, mens han vender baconen. Du kan ikke lade vær med at grine, men stopper med det sammen igen, da du bliver ramt af et kæmpe sprøjt på armen. Du råber 'AV!', og flygter. Harry råber efter dig at du ikke må forlade ham, men du griner bare ondskabsfuldt, og går over til vaffeljernet hvor du er igang med at stege vaflerne. Da Harry har fået stegt baconen, efter han har råbt af det at det skulle lade vær med sprøjte ca 20 gange, sætter i jer ved bordet og spiser. Harry kigger forventningsfuldt når du tager den første bid, og du må indrømme at det smager super godt. I snakker rigtig godt sammen, og i snakker om alt... hvis man ser bort fra det der foregår derhjemme med din far, ellers alt! Du finder ud af at han er sødere end du turde håbe, altså du synes også i forvejen at han var sød, men sødere (hvis det overhovedet kan lade sig gøre). Han er jo en af de populære, men han virker overhovedet ikke som en typisk populær! Normalt er de rigtig snobbede, og snakker kun med andre populære medmindre det er højt nødvendigt. Og du må indrømme at i starten troede du bare han spillede sød overfor dig, men nu er du sikker; Harry er overhovedet ikke en snobbet, kold typisk populær. Du er egentlig ikke helt sikker på at ønsker at være populær, han har i hvert fald ikke gjordt meget for at blive det, hvorfor han så er blevet populær? Det ved du til gengæld ikke...
 Du sidder og er ved at dø af grin over noget Harry har sagt, da din mobil ringer. Du overvejer et sekund bare at ignore den, men ser alligevel efter hvem det er der ringer. Dit hjerte går i stå... Det er din far! Du havde helt glemt om dit liv der hjemme, fordi du havde det så sjovt og hyggeligt med Harry.
 "Undskyld, Harry, men jeg bliver altså nød til at tage den her." du smiler undskyldende, og går ud i gangen uden at vente på svar.
 "Hallo?" svarer du lidt tøvende.
 "HVOR FANDEN ER DU HENNE?!?!" råber din far fra den anden ende af røret. Du skruer lidt ned for lyden på din mobil, i tilfælde af at Harry kan høre din far raseri udbrud.
 "Jeg er hjemme hos en af mine venner..." siger du stille.
 "OG HVAD FANDEN LAVER DU DER?!?!" råber han.
 "Jeg..." ARG! Tænk (D/N)! TÆNK! "Jeg laver lektier!" siger du hurtigt.
 "Og dem kunne du ikke lave her hjemme!" svarer han, han råber ikke decideret længere, men han taler stadig højt, og du kan høre raseriet i hans stemme.
 "Nej, der var noget hun ikke forstod jeg skulle hjælpe hende med, og hun skulle også hjælpe mig med noget..." siger du stille, bange for at gøre ham sur igen. Og ja du sagde 'hun', fordi hvis din far finder ud af du 'laver lektier' sammen med en dreng går han helt amok, og forbyder dig at se ham. Sikkert fordi han er bange for at du for en kæreste, og flytter hjem hos ham eller noget i den stil, fordi hvis du skal være helt ærlig tror du ikke han holder en dag unden en kvinde i huset. Først kunne han ikke leve unden din mor, og nu kan han ikke leve uden dig...
 Du kan høre han sukker, og du ved han anstrenger sig for at berolige han selv.
 "Bare kom hjem NU! Og ikke noget med at du skal noget på vej hjem, du skal komme LIGE hjem!" siger han koldt og bestemt, og lægger på. Du tager en dyb indånding, og går ind til Harry igen. Han smiler når han ser dig.
 "Hva' så?" spørger han.
 "Jeg bliver nød til at køre hjem nu." siger du og smiler undskyldende.
 "Hvad? Kan du ikke blive lidt længere? Elller til aftensmad?" spørger han, og kigger bedene på dig. "Jeg skal være helt alene i aften unden nogen at holde mig med selskab..." siger han, og snøfter falsk. Du griner, og ryster stille på hovedet.
 "Jeg kan ikke min far venter på mig derhjemme..." siger du, og begynder at tage ud af bordet efter jer.
 "Nej, det behøver du ikke." siger han, og ryster på hovedet. Du nikker, og går ud i gangen hvor du tager sko og jakke på. I siger farvel til hinanden, og krammer. Du ligger mærker til at holder om ham i lidt lang tid, så du skynder dig at trække dig, og gå ud til din bil. Hele vejen hjem sidder du og forebereder dig på når du kommer hjem. Det er som at træde direkte ud fra himlen, og ind i helvede...

 

<><><><>

hvad tror i så der sker når du kommer hjem

håber i kunne lide kapitel

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...