November imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
* Det er imagines fra november måned * Alt er ikke nemt, når man bor alene med en alkoholisk far, som ikke tager ansvar og man skal lave alt for ham. Det er lige det liv du (d/n) lever, efter din mors død. Du føler lige pluslig, at der er et håb, da den vis dreng kommer ind i billedet. Slipper du nogen sinde af med din far, og hvordan skader han dig. Hvordan ender Harry dit liv og for du følelser for ham. *Vold og stødene scener kan opstå* Ps. Harry og de andre drenge, Louis, Niall, Liam og Zayn er ikke kendt

17Likes
3Kommentarer
1253Visninger
AA

3. 3. november

Du nikker, og skal til at gå videre.
 "Øøøhm..." Siger Harry lidt akavet, og du stopper op. "Må jeg så, også få dit navn." Spørger han og smiler det der dejlige smil igen, som kan få et hvert pige-hjerte til at smelte... Og især dit lige nu... (D/N)!!! Du tager du dig for helvede sammen!!
 "Når ja, undskyld..." Siger du akavet. "Jeg hedder (D/N)" siger du og rækker hånden mod ham, han smiler og tager din hånd.
 "(D/N)?" Siger han lavt til sig selv, og smiler. "Det er et pænt navn." Du rødmer svagt.
 "Tak..." Han kigger på dine kinder og smiler.
 "Kom lad os gå hen til foredraget inden vi kommer for sent, og frk. Peters flipper ud!" Siger Harry, og laver en grimasse ved tanken om jeres sure engelsk-lærer. Du kan ikke lade vær med at flække af grin. Harry griner lidt med, lægger sin arm om din skulder og begynder at gå mod gymnastiksalen. Du stivner i et sekund, og der løber en kuldegysning ned af din ryg, når hans arm lægger sig på din skulder, men du ryster det af dig, og lader Harry følge dig ad sted. Slap af (D/N)! Han prøver ikke på noget, i forhold til visse andre... Han er bare venlig.
 Når I kommer hen til foredraget sætter I jer ved siden af Louis, som er en af Harrys gode venner. Foredraget begynder, og der kommer en mand ind.
 "Hej jeg hedder Chris, og jeg er kommet her i dag for at fortælle jer unge om sexuel misbrug." Lægger han ud med. "Og nu tænker I sikkert alle sammen 'ååååh nej skal der stå endnu en idiot og fortælle os at vi skal være forsigtige når vi er i byen?'" Siger han med en sjov stemme. "Men nej det er ikke det jeg skal fortælle jer om. Det jeg skal fortælle jer om er sexuel misbrug DERHJEMME!" Siger med ekstra tryk på 'DERHJEMME'. Lige i det han siger det, løber der en kuldegysning ned af din ryg og du stivner. Det er som om hele din verden går i stå, og ramler sammen om dig på samme tid. Skal du sidde her i fucking 1 time, og høre på en idiot snakke om din situation?
 "Er du okay (D/N)?" River Harrys bekymrede stemme dig ud af dine tanker.
 "Ja, jeg er bare lidt svimmel." Svarer du fraværende.
 "Er du sikker du ser meget bleg ud..." Spørger han.
 "Jeg har det fint!" Snerrer du af ham. Han kigger overrasket på dig, og det er lykkes dig at få en masse undrende blikke fra folk rundt omkring. ARG! Du samler dine ting sammen og rejser dig.
 "Jeg skal lige have noget luft." Siger du hurtigt til Harry uden at kigge på ham. Du skynder dig at gå ud af gymnastiksalen, og ud i gården, hvor du sætter dig på en bænk. Dine tanker flyver rundt i hovedet på dig. Hvorfor? Skolen plejer, underligt nok, at være dit fri-rum hvor du kan trække vejret, og gøre som du vil uden at have din klamme far til at følge alt du gør, og være så pervers som han er. Men næææh nej det fri-rum skulle selvfølgelig spoleres af den idiot til Chris eller hvad han nu hedder. Og det værste af det hele er at du lod det gå ud over Harry. Han prøvede bare at være venlig, også var du bare bitchy overfor ham... ARG!! Hvorfor skal dit liv altid være så... ARG!!!
 Efter et par minutter går du hen til dit skab, og henter de bøger du skal bruge efter foredraget er færdigt, og går over på biblioteket,og sætter dig i deres studie-hjørne. Du skal under ingen omstændigheder tilbage til det foredrag! Det kan de godt glemme alt om!
 Du sætter dig til at lave dine historie lektier til i overmorgen. Du kan lige så godt bruge tiden på noget fornuftigt...
 Du er mit i et afsnit om den franske revolution, da der er en der rømmer sig. Du kigger på og ser et dejligt smil, og nogle smukke blå øjne.
 "Hej Louis..." Siger du stille.
 "Hej." Siger han, pg sætter sig ned overfor dig. "Må jeg have lov til at spørge hvad der skete der inde lige før?" Spørger han med hævede øjenbryn. Du tager en indånding.
 "Hvad mener du? Jeg have bare lige hurtigt brug for noget luft..." Siger du undvigende.
 "I en halv time?" Spørger han med et 'så-let-narrer-du-ikke-mig'-blik. Du sukker.
 "Okay... Jeg synes bare ikke emnet er særlig rart at høre om..." Siger du, og håber at han hopper på den.
 "Jaja, så siger vi det..." Siger han opgivende. Du ved ikke helt om du skal være lettet eller bekymret. Det er godt at han ikke spørgerind til det mere, men du kan høre på ham at han ikke helt tror på dig, hvilket er mindre godt.
 "Når... Vil du med tilbage - Harry er bekymret." Siger ham, og gør tegn til at gå.
 "Er han?" Spørger du overrasket. Han nikker. Hvorfor bliver han bekymret for dig? Du kender ham da ikke så godt... Altså I har haft nogle timer sammen, men I har aldrig rigtig snakket sammen. Hvilket er grunden til at I ikke kendte hinandens navne. Du sukker.
 "Jeg tror ikke det er en god ide at jeg går tilbage... Kan du ikke sige til han at jeg har det fint, og at det bare er fordi jeg ikke synes det er rart at høre om?" Spørger du, med bedende øjne.
 "Okay... Så ses vi vel senere." Du smiler.
 "Ja vi ses."
 Efter foredraget er slut pakker du dine ting sammen, og går til næste time. Du kommer igennem dagen uden at møde Harry underligt nok... Du en måde er du glad for det, fordi du ikke vil til at forklare hvorfor du gik midt i det hele, og snererede af ham uden grund. En på den anden side er han så forbandet sød, og du føler dig på en måde glade sammen med ham... det er sikkert bare hans smil ikke noget stort...
 Efter skole har du vagt i cafeen, og som sædvanlig har i travlt, fordi mange elever fra din skole kommer hen for at få kaffe og hyggesnakke.
 Du nærmest løber rundt mellem kassen og bordene for at betjene alle kunderne.
 "Hej, hvad skulle det være?" Spørger du den næste kunde med blikket rettet mod skærmen, hvor du gør klar til kundens bestilling.
 "En kop almindelig kaffe, en chokolade muffin, også kunne jeg godt tænke mig at snakke med den smukke pige der står bag kassen." Kan du høre en dyb, velkendt stemme svare. Du kigger op, og kigger ind i et par smukke grønne øjne. Du spærrer øjnene lidt op i chok over at se ham her. Han smiler.
 "Hej" siger han bare...

 

<><><><>

det var så kapitel 3

hvad synes du om din arbejdes plads, hvorfor skal du arbejde?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...