November imagine

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2014
  • Opdateret: 23 nov. 2014
  • Status: Igang
* Det er imagines fra november måned * Alt er ikke nemt, når man bor alene med en alkoholisk far, som ikke tager ansvar og man skal lave alt for ham. Det er lige det liv du (d/n) lever, efter din mors død. Du føler lige pluslig, at der er et håb, da den vis dreng kommer ind i billedet. Slipper du nogen sinde af med din far, og hvordan skader han dig. Hvordan ender Harry dit liv og for du følelser for ham. *Vold og stødene scener kan opstå* Ps. Harry og de andre drenge, Louis, Niall, Liam og Zayn er ikke kendt

17Likes
3Kommentarer
1246Visninger
AA

23. 23. november

Han bryder alle fartgrænserne på vej hjem. Hele vejen sidder han med et kold, vredt blik rettet mod vejen. Du sidder bare bag i og spekulere over hvordan han mon reagerer når i endelig kommer hjem. Der er to muligheder enten lukker han al sin vrede ud, og banker dig synder og sammen, ellers omvender han vreden til lyst, og ja... du har egentlig ikke lyst til at tænke på hvad han vil gøre mod dig hvis han omvender så meget vrede til lyst...
 I triller langsomt ind i indkørslen, mens dit hjerte sidder helt oppe i halsen på dig. Han stopper bilen, men bliver bare siddende. Du sidder bare og håber at i bare bliver i bilen for evigt uden der sker noget. Du har ikke lyst til at gå indenfor, nogensinde igen! I hver fald ikke når han er der! Han tager en dyb indånding, og kigger på dig i bakspejlet.
”Jeg troede vi havde regler her hjemme på plads.” siger han koldt og lidt opgivende. Du sidder bare og stirrer ud i luften.
”Hør her! Jeg vil ikke have at du ser nogen af dem fra bowling centret igen! Er det forstået? Jeg er ligeglad med om du var sammen med en veninde derhenne. Når jeg siger at du må være sammen med en veninde, så mener jeg KUN en veninde! Ikke en veninde + en masse drenge! Det troede jeg godt du vidste, men jeg skal åbenbart skære at ud i pap for dig!” råber han vredt, mens du stadig bare sidder og stirrer ud i luften. ”Især ikke ham idioten der kom ud til dig! Han har ingen respekt for dig når han samler dig op på den måde!” Du bliver med det samme revet ud af din trance, og kigger op på ham med et blik der er fuld af forvirrede følelser. Du ved godt du havde lovet dig selv at være stærk! Lovet dig selv at han ikke måtte komme ind til dig denne gang. Men når han snakker grimt om Harry, din Harry, så rammer han et alt for ømt punkt til at du ignorere det!
”Arrh... Han er speciel for dig... er han ik'?” siger han med et ondskabsfuldt, og smørret smil. ”Hør her hvis ikke du begynder at gøre som jeg siger, og jeg mener ALT! Så var det sidste gang du så 'pretty boy' hvor han stadig kunne spise og gå normalt i lang tid!” siger han med et bestemt, koldt blik. NEJ! Det ville han ikke, vel?! Selvfølgelig ville han det, han har aldrig udsendt tomme trusler før... Og du vil for alt i verden ikke have at der sker noget med Harry! Uanset hvad der skal til, også selvom det betyder at du skal det utænkelige med din far igen, fordi du ved godt hvad det der 'ALT' betyder... Du sukker stille, og nikker modvilligt.
”Godt...” siger han tilfreds. ”Kom lad os gå indenfor, og gentage det der skete onsdag aften, bare med de nye regler.. er du med?!” spørger han bestemt. Du ved udmærket hvad han mener. Du glemmer ikke lige med det samme hvad der skete onsdag aften, og du ved også hvad han mener med 'de nye regler'. Du har mest lyst til at stige ud af bilen, og løbe så hurtigt dine ben kan bære dig langt væk her fra, men så følger du ikke 'de nye regler', også kan du ikke sikre Harry sikkerhed.
 Du nikker meget svagt, men du nikker.
”Godt!” svarer han, stiger ud af bilen, og åbner døren til bagsædet. Du for langsomt kantet dig ud af bilen, og går så langsomt som du kan, uden din far bliver irriteret, indenfor. Du bukker dig ned for at binde dine snørebånd op, langsomt, og kan mærke din fars sultne blik hvile på dig. Du plejer ikke at binde dine snørebånd, da det er meget nemmere at have dem løst bundet, så du bare kan tage dine sko af og på, men lige nu gør du alt du kan gøre for at udsætte det uundgåelige. Du rejser dig op, og bliver skubbet ind i vægen bag dig. Din far er med det samme over dig, og begynder at kysse din hals.
”Husk. De. Nye. Regler.” siger han mellem kyssene. Han trækker sig lidt væk fra dig, så han kan se dig i øjnene. ”Overbevis mig!” siger han, med øjne der er ved at eksplodere med lyst. Du tager en dyb indånding. Du vil helst ikke det her, men du bliver nød til det hvis du skal beskytte Harry og de andre. Du lukker øjnene og forestiller dig Harry stå foran dig, og smile hans dejlige smil. Du tænker på de vidunderlige få dage i har haft sammen, og især på hvad der skete på sofaen... Du åbner øjnene igen, og kigger din far lige i øjnene. Du nikker, for at sige du forstår. Selvom det mest er til dig selv, for at sige du kan det her! Det er som om der går en klap ned for dig. Det eneste du tænker på er Harry. Han er din verden, du gør det her for ham, fordi du kan ikke undvære ham.
 Din far kigger forventende på dig, og trækker ham tættere på dig, så der kun er få millimeter mellem jer. Han vejrtrækning bliver langsomt hurtigere for hvert sekund der går, og du bryder de få millimeter mellem jer, ved at kysse ham inderligt. Han står til at starte med lidt i chok. Han havde nok ikke regnet med at du ville gøre det, men efter et par sekunder kan du mærke at han smiler tilfreds ind i kysset, og kysser med. Han lader hænderne glide langsomt ned af dine sider, ned til dine lår. Han kører dem om bag på, og løfter dig op, så du kan vikle dine ben rundt om livet på ham. Stille og roligt bærer han dig ovenpå, og ind på hans værelse, hvor han smider dig i sengen. Han kravler langsomt op til dig, og kysser dig. Hans tunge kører over din underlæbe, for at bede om indgang, og du tillader det med det samme. Du slås lidt med ham om kontrol, bare for at drille ham, men lader ham vinde. Han brummer tilfreds, og lader en hånd køre op af dit inderlår, og uanset hvor meget du har lyst til at så den væk og skrige, hvor du beroliget dig selv, og lader ham gøre det uden nogen tegn på protest. Han trækker sig lidt væk fra dig, og begynder at trække din bluse af. Du ligger bare, og ser på, men da han er cirka halvvejs, bukker han sig helt ned til dig.
”Jeg sagde: overbevis mig!” hvisker han med en hvæs stemme. Du lukker øjnene i 2 sekunder, for at tage dig sammen, og åbner dem så igen. Du tager hans hånd og fører den op af din krop, og sørger for at din bluse følger med. Han hjælper dig med at få den over hovedet, hvorefter du tager fat i kanten af hans trøje, og trækker den op samtidig med at du kærtegner hans krop. Han stønner lavt i nydelse, og kigger på dig som en løve kigger på en gazelle. Han åbner langsomt dine bukser, og trækker dem ned, samtidig med at han kysser dine inderlår. Du stønner lavt, selvom du langt fra nyder det her, men hvis han virkelig skal overbevises bliver du nød til at gå all in! Han for endelig dine bukser helt af, og efter lader dig kun i undertøj. Han kigger ned over din krop, og nikker tilfreds.
”Du er smuk min skat!” siger han lavt, og slikker sin underlæbe. Du sætter dig op og tager din far med, hvorefter du ligger ham ned i sengen. Du åbner langsomt hans bukser, og trækker dem ned, så han kun her underbukser på. Han smiler tilfreds til dig, sætter sig op, og gør tegn til at du skal sætte dig på hans skød. Du gør som du for besked på, og sætter dig på ham med dine ben rundt om ham. Han fører langsomt hånden om på din ryg, og åbner din bh. Du lader stropperne glide ned af din skuldre, så den falder helt af. Han salmer den op, og smider den et eller random sted hen, hvorefter han begynder at tage på din bryster... HÅRDT. Du kniber øjnene lidt sammen, men skynder dig at kysse hans hals for at skjule det. Det må ikke gå i vasken! Ikke nu når du er noget så langt...Han vender jer rundt, og ligger jer ned. Han tager fat i kanten på dine trusser, og tager dem hurtigt af dig. Du mærke på ham at han ikke gider forspil, og er ved at være utålmodig. Han tager hurtigt selv sine underbukser af. Du kigger bare med store øjne på hans 'junior'. FUCK! Du kan snart ikke mere! Han kører en fra dine inderlår, op til dine bryster, og videre til dine arme, og hænder. Han tager blidt fat om din hånd og fører den ned til 'junior'. Du kærtegner den let, og han stønner. Han snaver dig groft, og du kan mærke at han bliver hård ved din berøring. Han tager dig på brysterne igen med den ene hånd, og fjerner din hånd fra 'junior' med den anden. Han flytter begge hænder om på din ryg, og holder dig tæt. Sekunder efter mærker du hans fulde længde inden i dig, og du stønner højt i smerte. Din far, der misforstår det som nydelse, smiler tilfreds. Han starter med at bevæge sig langsomt ind og ud af dig, men sætter langsomt tempoet op, samtidig med at han stønner og snaver dig. Smerten er ikke så voldsom som sidste gang, men den er heller ikke væk. Du kører dine hænder rundt på hans krop, og kommer med et par falske støn ind i mellem, men indeni skriger du på hjælp, men der er ingen der hører dig...

 Du vågner midt om natten ved at du kan høre fodtrin gå op af trappen. Du tænker først at det bare er din far, men så er der noget der bevæger sig bag ved dig, og trækker dig lidt tilbage. Du kigger bagud, og ser at det er din far der ligger og sover, og holder godt fast rundt om livet på dig. Du kigger ud i gangen gennem den lille revne der er mellem døren og dørkammen. Der går en skikkelse forbi, og det giver et lille sæt i dig. Der er nogen inde i huset...? Du ved ikke helt hvad du skal gøre... Du har ikke rigtig lyst til at vække din far, og du går under ingen omstændigheder ud, og ser efter når du ikke har mere på end da du blev født. Skikkelsen går igen forbi døren, men vender hurtigt tilbage og står foran revnen. Du lukker hurtigt øjnene, så det ligner at du sover, og gør din vejrtrækning tungere. Du skal lige til at åbne øjnene for at se om skikkelsen er væk, da du mærker en hånd på din arm.
”(D/N)!” hvisker en stemme der lyder meget bekendt. Du åbner hurtigt øjnene, og ser lige ind i Harrys dejlige øjne. SHIT! Hvis I havde været alle andre steder hen her og i en anden situation, havde du sprunget i armene på Harry, men det er I ikke, så du ligger bare og kigger på ham ved chokerede øjne.
”Harry?! Hvad laver du her?” hvisker du hurtigt.
”Jeg blev bekymret, da du ikke var på nogle af hospitalerne der er i nærheden, så jeg ville se om du var okay..” smiler han, men hans smil stivner med det samme da det går op for ham hvor du ligger og med hvem. ”Hvad laver du herinde?” hvisker han bekymret. Han lader blikket køre ned af din krop, gør store øjne, og skynder sig at kigge dig i øjnene igen. Han kigger underligt på dig i nogle sekunder indtil han ligger 2 og 2 sammen. Du kan se at han skal lige til at råbe op, men du skynder dig at holde ham for munden med din frie arm.
”SSHH!” siger du hurtigt, lavt.
”(D/N)! Du kommer med mig, og det er nu!” hvisker han bestemt. Du ryster stille på hovedet.
”Det kan jeg ikke, Harry...” siger du stille, og kigger ned.
”Jo du kan!” siger han, og kysser dig blidt. ”Hvis bare du tror på mig, på... os...” siger han stille. Du kan mærke tårnene presser sig på.
”Jeg tror på os, Harry, men han kommer efter os...” siger du med en grødet stemme.
”Jeg beskytter dig” siger han bestemt. Du ved ikke hvad, men der er noget i hans øjne du ikke har set før, og som du ikke kan sætte ord på, men det for dig overtalt. Du nikker stille. Harry ånder lettet op, og rejser sig op. Han henter et tæppe der ligger for enden af sengen, og kommer hen til dig med det. I hjælpes ad med at løfte din fars arm så han ikke vågner, og få dig ud af sengen uden at du puffer til ham. Du vikler dig ind i tæppet, og smiler taknemmelig til Harry. I går stille ud af soveværelset for ikke at vække din far.
”Gå ind på dit værelse, tag noget tøj på, og pak en taske. Du har 2 min! Jeg går ned og vender bilen” hvisker han hurtigt. Du nikker, og skynder dig ind på dit værelse, hvor du tager undertøj på, og en jumpsuit. Du har ikke rigtig tid til andet. Du finder en sportstaske, og kaster alt muligt random tøj, og undertøj derned, og til sidst din toilet taske. Du tager hurtigt den halskæde du fik af din mor, og skynder dig ud af værelset, og skal til at gå neden under, men du bliver stoppet af din fars grødede stemme.
”Hvor skal du hen?” spørger han.
”Jeg skal bare ned og have noget at drikke...” svarer du stille, og håber af hele dit hjerte at han hopper på den. Han nikker stille og ser ud til at hoppe på den, men så falder hans blik på tasken i din hånd. Han kigger underligt på dig, og åbner munden for at sige noget, men bliver afbrudt af Harrys stemme.
”(D/N)! Kom så!” siger han. Han råber ikke, da han stadig tror at din far sover, men det er højt nok til at din far hører det. Han gør store øjne, og på 2 sekunder går han fra træt og forvirret til rasende. Du begynder at løbe ned af trappen, og råber til Harry at han skal løbe ud og starte bilen. Bag ved kan du høre din fars løbende skridt, og raseri udbrud. Du skynder dig ud af døren, hvor du kan se Harry sidde i bilen, og kigger efter ham. Han ånder lettet op da han ser dig. Du skynder dig at sætte dig ind i bilen, og skal lige til at lukke døren, da din far tager fat i din arm.
”NEJ!! DU SKAL BLIVE HER SAMMEN MED MIG!!” råber han. Harry tager fat rundt om livet på dig for at holde dig inde i bilen. Du kan mærke al vreden fra i går, fra i onsdags, fra alle dage siden din mor dødede samle sig inden i dig.
”NEJ!” råber du bestemt, og sparker med al din vrede og kræft din far lige i maven, så han vakler nogle skridt tilbage, og er ved at falde. Du skynder dig at lukke døren, og Harry træder speederen i bund. I sidespejlet kan du se din far løbe efter bilen, men han opgiver når I næsten er ude af syne. I sidder begge to og trækker vejret forpustet. I klarede den, i kom væk fra ham. Kigger over på Harry og smiler til ham. Han kigger kort på dig.
”Du kan ligge tasken om bag i til min.” siger han, og vender opmærksomheden mod vejen igen.
”Din?” spørger du undrende.
”Ja jeg troede måske jeg skulle være på hospitalet i nogle dage sammen med dig, så jeg pakkede en taske...” siger han, som om det er en selvfølge. Du ligger din taske om bag i, og tager hans hånd der hviler på armlænet. For første gang i lang tid føler du at du har en lys fremtid... sammen med den her vidunderlige dreng, som vil gøre alt for dig, og det er du han evigt taknemmelig for.

 

><><><><

det var kapitel for i dag håber i kunne lide det

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...